Birgitte fangede 'århundredets komet' med sit kamera
Foto: Birgitte Mathiasen / Privatfoto
Birgitte Mathiasen fra Voerså fik tirsdag et glimt af kometen Tsuchinshan-Atlas.
I disse dage er det muligt at se kometen, der har fået navnet C/2023 A3 eller blot Tsuchinshan–Atlas, på aftenhimlen med det blotte øje.
Det lykkedes for blandt andre Birgitte Mathiasen fra Voerså, som fandt kameraet frem og fangede et billede af den.
Kometen kommer fra den alleryderste del af solsystemet og har været 80.000 år undervejs. Det har været muligt at se kometen på den sydlige halvkugle siden slutningen af september, men nu gæster den altså den nordlige halvkugle.
- Hvis man kommer for sent ud, så er kometen kommet ned under horisonten, så den er bedst at se tidligt på aftenen. Omkring klokken 20 er et godt tidspunkt. Kig i retning mod vest og lavt mod horisonten. Man kan med fordel observere den fra et mørkt sted, siger Jens Ringgård Christiansen fra TV 2 Vejr.
Michael Svoldgaard lavede en timelapse, da han tirsdag så kometen fra Rødhus Strand.
Kometen, som er en sværm af små islegemerkommer, fra Oortskyen i den alleryderste del af vores solsystem.
Den bliver kaldt 'århundredets komet', fordi den foreløbig er den mest lysstærke i det her århundrede.