Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Ballade i sommerlandet: Turister skændes om sæler på Grenen

Foto: Lisbet Christensen / TV2 Nord

Turister går alt for tæt på sælerne på Grenen, og det stresser dem, mener Naturstyrelsen.

En gruppe sæler med unger på Grenen er nuttede, men i jagten på det perfekte feriebillede går turisterne helt tæt på og nogen finder endda på at klappe dem. Det giver hver dag ophedede diskussioner turisterne imellem.

Solen skinner, og Grenen er fyldt med turister, der vil ud og stå med et ben i hvert sit hav. Midt i virvaret ligger der seks sælunger – helt ude på spidsen af Grenen. Både gråsæler og spættede sæler har i årevis holdt til her, og de er blevet en attraktion i sig selv.

Problemet er, at turisterne står i en kødrand rundt om dem kun med et par meters afstand. Enkelte lader deres hunde snuse til dem og gø ad dem. Sælungerne dør ikke af det, men de får en dårligere opvækst end, hvis der ikke var turister tæt på, lyder det fra vildtkonsulent Mogens Sonne Hansen fra Naturstyrelsen i Vendsyssel.

- Det er sådan noget her, der giver sælerne stress. Folk står alt for tæt på. Nogen af sælerne ligger og puster meget, og det kan være et tegn på stress, siger Mogens Sonne Hansen.

Skilte bliver ignoreret

Sælunger går på land for at få et hvil. Der er skilte, opsat af Frederikshavn Kommune og Naturstyrelsen, der fortæller, at man skal holde 50 meters afstand for, at sælerne kan få ro, men der er ikke ret mange, der overholder det. Flere turister indrømmer da også blankt, at de ignorerer skiltene.

- Har du ikke set på skiltene, at man skal holde afstand? Jo, det har jeg set, og jeg er også ked af, at jeg var så tæt på.

Hvorfor gjorde du det så?

Tja, jeg var nysgerrig, siger en kvinde, der ikke vil oplyse sit navn, efter hun satte sig på huk helt klos op af sælerne for at tage et billede.

Andre turister hævder, at de ikke har set skiltene, og derfor ikke vidste, at man ikke må gå tæt på sælerne, før de gjorde det.

Umulig opgave at opdrage turisterne

I følge medarbejderne på Sandormen, der kører folk ud til Grenen, er sælerne hver dag genstand for ophedede diskussioner mellem de turister, der mener, at reglerne skal overholdes og dem, der ignorerer dem. Turisterne forsøger at få chaufførerne til at gribe ind, men de har for længst opgivet at få folk til at holde afstand.

- Vi har set folk sidde og kæle for dem (sælungerne, red.) og sidde og røre ved dem. Vi har set folk tage fat i halen af dem og smide dem i vandet, fordi de tror, de er strandet. Det er en total malplaceret holdning til, hvordan man skal gebærde sig i naturen, siger Toni Jespersen, der driver Sandormen med sin makker Christian B. Hjermitslev.

 

Toni Jespersen bliver ofte kontaktet af turister, der mener, at Sandormens personale har pligt til at oplyse de turister, de kører med, om at man skal holde afstand til sælerne. Det, mener han, ikke nytter noget.

- Mellem 80 til 85 procent af de turister, der besøger Grenen, går langs stranden, siger Toni Jespersen.

Naturstyrelsen har også opgivet at opdrage på turisterne. Ofte er det tyskere, der bekymrer sig så meget om dyrene, at de søger hjælp og spørger om, Naturstyrelsen ikke kan spærre Grenen helt af eller ansætte en guide, der kan stå ude ved sælerne.

- Vi kan ikke have en guide stående heroppe 24-7. Det kan ikke lade sig gøre. Der er mennesker på Grenen fra meget tidlig morgen til meget sen aften. Jeg tror heller ikke, vi vil få ros for at spærre Grenen af, siger Mogens Sonne Hansen.

10-15 meters afstand går an

Vildkonsulenten erkender, at det ikke kan lade sig gøre at holde 50 meters afstand til sælerne på Grenen. Derfor mener han også, at det går an at være der, hvis man holder 10-15 meters afstand og lader være at stille sig mellem sælerne og vandet. Ligger sælerne på den ene side af Grenen, så kan man gå forbi, hvis man holder sig helt over i den modsatte side. Det er nemlig vigtigt for sælerne, at de kan se, at de har en flugtvej ud til vandet.

- Kunne sæler ikke bare flytte sig. De kan jo se at der er mennesker her? Jo, det kunne de godt. Det gør de også nogen gange, men der skal noget tilvænning til, før sælungerne finder ud af, at det her ikke er et godt sted at lægge sig, siger Mogens Sonne Hansen.

I følge medarbejderne på Sandormen har der i år været en del flere mennesker på Grenen end, der plejer, og dermed flere, der lige skal have et billede af sælerne.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.