Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Allerede i 2018 kaldte naboerne bygningen en skændsel: Kommune begærer nedstyrtet skole på tvangsauktion

Foto: Jesper Christiansen TV2/Nord

Ejeren af skolen har ikke betalt sine regninger til kommunen og derfor har kommunen begæret skolen solgt på tvangsauktion.

I januar styrtede dele af den gamle skole i Dybvad sammen, og står det til Frederikshavn Kommune, så skal skolen rives ned.

Ingen døre og vinduer, ingen gulv i bygningen og en delvist kollapset bygning. Det er det sørgelige syn på Idskovvej 19. Et billede på forfald og en bygning i livsfarlig forfatning med træplader for adgangsvejene og byggehegn, som skal forhindre adgangen.

Dybvad Skole har i årevis været en skamplet i Dybvad, og ejeren af skolen Mindret Memet har trods utallige påbud fra Frederikshavn Kommune om at sikre skolen forsvarligt mod blandt andet nedstyrtning intet gjort.  

Der er jo ingen, som vil bo sådan en rotterede

Nabo

- Jeg håber, at vi finder ud af, hvad det område skal, så der bliver sat et punktum for en rigtig grim og også rigtig farlig ruin, siger Birgit S. Hansen, borgmester i Frederikshavn Kommune.

Utilfredse naboer

Alf Poulsen har boet nabo til Dybvad Skole både da skolen fungerede som skole med et levende børnemiljø og nu, hvor den står spøgelsesforladt tilbage. 

- Den er en skændsel, at have sådan en bygning liggende. Der er jo ingen, som vil bo sådan et sted i en rotterede, sagde han i 2018 til TV2 Nord. 

Også Borgerforeningen i Dybvad har i flere år forsøgt at få myndighederne til at kræve skolen revet ned. 

- Det er en skamplet på en by som vores. Bygningen er fuldstændig i forfald. Det er der ingen tvivl om, når man ser på den, sagde Jesper Koldtoft, formand for Dybvad Borgerforening og genbo til skolen til TV2 Nord i december 2018.

Han har derfor på nærmeste hold set, hvordan skolen de sidste 20 år er forvandlet fra en flot gammel bygning til en spøgelsesruin.

Det fik i januar Frederikshavn Kommune til at sætte byggehegn op omkring ruinen, og regningen for leje af det hegn vokser måned og for måned, da ejeren ikke betaler. Derfor har kommunen nu begæret skolen solgt på tvangsauktion.

Jeg håber, at den skole kommer væk.

Birgit S. Hansen

Regning på flere tusinde kroner

Skolen kommer under hammeren i Fogedretten i Hjørring den 13. oktober kl. 10.00, og byrådet i Frederikshavn Kommune skal på byrådsmødet onsdag tage stilling til, hvorvidt kommunen skal afgive købstilbud på skolen. 

Her behandles sagen for lukkede døre, men af dagsorden fremgår det, at byrådsmedlemmerne skal tage stilling til "Forhåndsgodkendelse til afgivelse af købstilbud på ejendommen Idskovvej 19 Dybvad på tvangsauktion".

- Det er en lukket sag, så jeg kan ikke sige om Frederikshavn Kommune vil byde, men jeg kan sige for mit vedkommende, at jeg håber, at den skole kommer væk, siger Birgit S. Hansen, borgmester i Frederikshavn Kommune. 

Økonomiudvalget i Frederikshavn Kommune drøftede i sidste uge sagen, og det er den sag, som nu er sendt videre til byrådets endelige godkendelse.

Den faldefærdige bygning har stået hen i flere år - i januar kollapsede en stor del af bygningen. Foto: Jesper Chrisiansen

Dyr nedrivning

Hvis Frederikshavn Kommune erhverver sig skolen på tvangsauktionen den 13. oktober, så vil man efterfølgende rive skoleruinen ned. Det skal ske med midler fra nedrivningspuljen. Det har tidligere været vurderet, at en nedrivning af skolen skal koste over 1 million kroner.

I følge salgsopstillingen ligger ejendommen på en grund på 5.921 kvadratmeter, og ejendommens samlede areal er på 1.778 kvadratmeter fordelt med 1.673 m2 erhvervsareal og 105 m2 boligareal. Der er registreret 422 m2 kælderareal til ejendommen.

- Vi har en interesse i, at der sker noget, for den kan ikke blive ved med at stå, som den står nu, siger Birgit S. Hansen, borgmester i Frederikshavn Kommune. 

I salgsmaterialet påpeges det, at ejendommen er vurderet til at være i nedstyrtningsfare, hvorfor den er afspærret, og interesserede bør ikke gå indendørs i ejendommen. Den er derfor ikke besigtiget indvendigt, men auktionskøber må påregne at skulle renovere kraftigt på ejendommen eller alternativt at skulle rive den ned.

Tilgodehavender på skoleruinen

  • Ejeren af ejendommen skylder Frederikshavn Kommune 87.289 kroner for opsætning og leje af byggehegn omkring skolen.
  • Kommunen har desuden 7.643 kroner tilgode for manglende betaling af ejendomsskatter.
  • Frederikshavn Forsyning har et tilgodehavende på 4.031 kroner for manglende betaling af renovation, miljø- og genbrugsafgifter.
  • Qred Erhvervslån har et udlæg på 67.116 kroner.
  • Norlys Energi har udlæg i ejendommen på 22.402 kroner.

Kilde: Salgsmaterialet på ejendommen på Idskovvej 19.

Fra skole til ruin

Den gamle realskole i Dybvad var engang en flot rød murstensbygning. Skolens hovedbygning er fra 1918. I dag er den forvandlet til en ruin og en skamplet, som sætter sit negative præg på hele byen.

Kun skelettet af bygningen er i dag tilbage. Vinduer, gulve og alt inventar er fjernet, og natten til lørdag kom det foreløbige lavpunkt, da en af skolens bygninger gav efter for flere års misligeholdelse. Væggene styrtede sammen og ligger nu spredt ud på marken med taget hvilende tungt over sig.

Gennem mange år samlede den private realskole elever ikke bare fra Dybvad, men også en lang række andre sognekommuner i Østvendsyssel.

Inden kommunalreformen i 1970 var skolen overtaget af kommunen, og i mange år havde Dybvad en todelt kommuneskole, Østre (realskolen) og Vestre på Ørnevej. De yngste elever gik på den gamle realskole, som først blev nedlagt i 1998.

Institutionen Askovhus havde i 1997 købt den 1778 kvadratmeter store skolebygning og tilhørende grund af den daværende Sæby Kommune for tre millioner kroner.

Sådan ser der ud på Idskovvej 19. Foto: Jesper Christiansen TV2/Nord

Hjem for grønlandske unge

Planen var at oprette en institution for utilpassede unge, og 1. og 2. sal blev bygget om, og her blev der lavet 15 værelser. Projektet strandede imidlertid, og i stedet blev skolen i 2006 og 2007 lavet om til et grønlandsk skolehjem, Illu Paarsivik.

Ideen var tage grønlandske unge væk fra et belastet miljø hjemme for at give dem en ny start. Det grønlandske Hjemmestyre ville dog ikke i længere betale for at anbringe unge grønlændere på en institution i Danmark, så institutionen i Dybvad måtte lukke, og skolen blev sat til salg.

I 2007 blev den solgt til et københavnsk ejendomsselskab for halvanden million kroner, hvilket var det halve af købssummen ti år tidligere. Det lykkedes aldrig at få skabt nye aktiviteter i skolen. I 2013 måtte ejendomsselskabet opgive alle planer i Dybvad. Skolen blev solgt på tvangsauktion for 66.000 kroner til en ejendomsinvestor.

Det skulle være en ny begyndelse i Dybvad, og planerne var store for området. Der skulle bygges op mod 60 billige og energivenlige lejligheder på skolegrunden. De store visioner savnede dog handling. I stedet for at renovere blev skolen strippet for inventar, døre, klinker, gulve og vinduer.

Da de store visioner ikke blev til handling, blev skolen strippet for inventar, døre, klinker, gulve og vinduer. Foto: Jesper Christiansen TV2/Nord

Mange advarsler

Fundamentet begyndte at slå revner, mursten faldt af toppen af gavlen i den store bygning fra 1918. Det store forfald var i gang, og måned for måned blev bygningerne tilstand dårligere og dårligere.

Naboerne og borgerforeningen i Dybvad har flere gange de senere år advaret om, at skolen var farlige at færdes i, og at der var risiko for at bygningerne ville styrte sammen.

Udviklingsplanerne for skolen blev aldrig til noget. I stedet blev skolen eller snarede resterne af skolen solgt, og selv om man ikke skulle tro, at prisen kunne sænkes yderligere end de 66.000 kroner den lokale ejendomsinvestor havde betalt, så var købspris i 2018 sølle 15.000 kroner.

Den nye ejer bor i Odense og har et iværksætterfirma, som har til formål at drive transport, rengøring og bygningsservice. Ifølge naboerne fortalte han ved et af sine sjældne besøg i Dybvad, at han vil lave hotel på skolen. I Dybvad vil de bare gerne have skolen revet ned uden held, og i 2019 blev skolen handlet igen. Den fynske mand foretog en såkaldt familieoverdragelse til sin kone Mindret Memet, som købte skolen for 66.000 kroner.

Hun ejer stadig skolen. På TV2 Nord har vi mange gange siden 2018 forsøgt at komme i kontakt med familien, men det har ikke været muligt. I januar var familien i Dybvad for at besigtige skaderne efter sammenstyrtningen af dele af skolen, og ved den lejlighed afslog familiens repræsentant at udtale sig om sagen. 

Se hele TV-indslaget om skoleruinen her:


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.