For enden af gavlen på Fyrkat Møllegaard har der siden 2008 hængt fem store bronzeplaketter, der forestiller de fem personer, som har udgravet Fyrkat.

Men de hænger der ikke længere. For i nattens mulm og mørke har tyve natten til fredag i sidste uge stjålet fire af de store bronzeplaketter, der tilsammen har en værdi på mange hundrede tusinde kroner.

Den femte har museet selv valgt at tage ned efter tyveriet.

- Vi har kigget overvågningen igennem, og vi har meldt det til politiet. Men gad vide, om de ikke allerede er smeltet om, siger museumsdirektør Lars Nørbach og fortsætter:

- Det er ærgerligt, og jeg tænker suk. Og så kommer overvejelserne, for hvad skal vi gøre? Skal vi finde penge til nye portrætter? Det er både merarbejde, og det er penge og fondsmidler, der ligger en masse forarbejde i det, og nu skal jeg overveje, om jeg skal finde penge til det eller andet?

Men overvågningen har ikke givet entydigt svar på, hvem der har stjålet de fire store plaketter. Men det er sikkert, at det er folk, der har planlagt det, lyder det.

- De er boltet fast, så de har haft redskaber med til at gøre det, og det, som de sad fast med, er også brækket. De har skullet lægge kræfter i, siger museumsdirektør Lars Nørbach og fortsætter:

- Sådan noget her begrænser publikums adgang, verden bliver mere lukket, og det ærger mig som en person, der gerne vil vise og fortælle om stedet her.

Verdensarv sikres

Lars Nørbach sidestiller at stjæle fra Fyrkat som at stjæle fra en kirkegård, og som TV2 Nord har fortalt, så er kobbertyverier fra kirkegård og kirker et stigende problem.

Antallet af tyverier på kirker og kirkegårde er nemlig steget markant de seneste år, og i Nordjylland ser man nu to-tre gange så mange tyverier som bare for få år siden.

I september 2023 blev Fyrkat sammen med Aggersborg optaget på UNESCO's verdensarvsliste sammen med Aggersborg.

Det betyder, at Fyrkat skal have lavet en stor bronzeplakette, hvor det fremgår hvorfor stedet er udpeget som verdensarv.

- Den bronzeplakette, vi får lavet, kommer i hvert fald ikke til at hænge udenfor. Der er jo ikke frit slag i bolledejen hvad penge angår, slutter den ærgerlige museumsdirektør.

Fra i dag - mandag - og frem mod 1. december arbejder Aalborg Kommune på at anlægge en såkaldt cykelshunt ved Skt. Peders Gade.

En cykelshunt er en lille sti, som cyklister kan bruge som en genvej forbi trafikerede områder og stoplys. På den måde kan man cykle uden at skulle stoppe for biler og samtidig undgå højresvingssituationer.

Arbejdet sker i forbindelse med, at kommunen er i gang med flere tiltag, der skal øge trafiksikkerheden for de bløde trafikanter på de anbefalede ruter til den nye Stigsborgskole i Nørresundby.

I forbindelse med arbejdet vil 50 procent af parkeringspladserne ved Gammel Østergade og Stk. Peders Gade midlertidigt ikke være til at bruge.

'Vi beklager eventuelle gener, mens arbejdet står på, men håber på jeres forståelse,' skriver kommunen på sin Facebook.

Trafikale udfordringer

De sidste måneder har især Aalborg været ramt af en del vejarbejde, som har skabt store trafikale udfordringer.

Flere motorvejsafkørsler har blandt andet været spærret, mens også flere indfaldsveje har været spærret.

Tre skudepisoder på få dage.

Et kærestepar gik en tidlig aftentur, da en bil kørte forbi dem, og føreren pludseligt pegede noget, der lignede en softgun, mod parret, ifølge anmelderen.

Føreren affyrede et skud, men ramte dog ikke, men i stedet en bygning bag dem.

Hændelsen skete på Viborgvej i Støvring søndag aften omkring 17.30.

Anmelderen var dog ikke i stand til at se, om der var flere i bilen.

Ikke mere end fire timer efter modtog politiet endnu en lignende anmeldelse.

En mand kom gående på Mastrupvej i Støvring cirka kvart over ni om aftenen.

Her kom igen en bil kørende, hvor en person skød efter manden.

Denne gang blev den forbipasserende ramt hele seks gange.

Anmelderen vurderer, at det var en hardball-pistol, der blev affyret.

En politipatrulje kørte ud, men havde ikke meget at gå efter.

Flere alvorlige episoder

De to skyderier søndag aften var dog ikke de første i ugen.

Onsdag modtog politiet nemlig en anmeldelse om et skyderi ved en tankstation i Støvring.

Ifølge anmeldelsen skød en gruppe unge ud af vinduerne fra en bil.

Alle tankstationerne er blevet inspiceret, men gerningsmændene er ikke fundet.

Politiet arbejder på at finde frem til de involverede og beder alle, som har set eller hørt noget, om at kontakte dem på 114.

- Jeg synes, at det er fedt, fordi det havde vi aldrig kunne lave på skolen, så jeg synes, at det er fedt, at vi har fået lov til at prøve det,

Sådan lyder det fra Mathilde Kraglund fra 7. Y på Gl. Hasseris Skole.

Dagens opgave for hende og resten lød blandt andet på at designe en bæredygtig shampooflaske, der skulle være nem at sortere og genanvende. Og designet skulle pitches for underviserne.

- Grunden til, at den er gennemsigtig, er, at den bedre kan scanne, hvilken type plastik det er, siger Sienna Aviaja Kær, mens hun præsenterer shampooflasken.

Og det er netop det, der er meningen med det nye laboratorie og det undervisningsforløb, der hører med. At få aktiveret børnene.

- Det er eleverne, der er aktive. De har hænderne i det. Det er praktisk fagligt samtidig med, at vi har en god dialog om, hvad de står og gør, siger teamleder for Life Fonden i Nordjylland, Lene Møller Vestergaard.

"All in one"

Eleverne har forinden besøget været igennem et fire ugers skoleforløb, hvor plastiks sortering og genanvendelse var temaet. Det er sket igennem gratis undervisningsmateriale, klassen fra Gl. Hasseris Skole har modtaget fra Life Fonden.

- Fordelen ved at køre det her forløb, er jo, at man får tilsendt en kasse med alle de materialer, vi skal bruge. Så vi kan bare gå direkte igang med at arbejde med det, siger Jimmie Winther, underviser på Gl. Hasseris Skole.

Se indslaget fra det nye laboratorium her:

Fra yt til nyt

I løbet af dagen prøver eleverne kræfter med affaldssortering, emballagedesign, pitch og til sidst former og støber de deres egen nøglering ud af gamle plastiklåg. Aktiviteterne er også faldet i god jord.

- De har været engageret, spørgende og alle sammen kommet og sagt, "prøv at se, hvad jeg har lavet" og været stolte over det, siger Jimmie Winther.

Forløb med aftryk

Jimmie Winther mener også, at dele af forløbet kan være til gavn i undervisningen på skolerne.

- Forløbet har givet indblik i en masse elementer. Og de her elementer kan man kopiere ind i sin egen undervisning, siger han.

Hos Life Fonden er håbet, at man kan spire en nysgerrighed og interesse for naturvidenskab.

- Jeg håber, at de går begejstret herfra. At de er blevet en smule begejstret for den verden, der er omkring dem, så de fremadrettet kan tage nogle kvalificerede valg, siger Lene Møller Vestergaard, teamleder for Life Fonden i Nordjylland.

Laboratoriet er skabt i et samarbejde mellem Life Fonden og med Aalborg Kommune.

Torsdag i sidste uge var en glædens dag for muslingefiskerne. Her kom de længe ventede licenser fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, og fiskerne kunne igen smide fortøjningerne. Troede de...

Men i de nye licenser var der en vigtig ændring.

Muslingefiskere har tidligere skullet skrive ind i elektronisk logbog, hvor mange tons fangst de kommer ind til havnen med. Og når de kom ind, blev det igen vejet for at se, om det stemte overens med logbogen.

Men med de nye licenser er det fortid. Nu skal der opgøres mere detaljeret.

- Styrelsen vil have, at når fiskeren laver sin logbog, så skal han stå ude på båden og vurdere, hvor mange tons muslingeskaller han har, og hvor meget der er søstjerner, krabber og sten. Og så skal han skrive de enkelte segmenter ind i logbogen, fortæller Jan Christensen, der er direktionschef hos Vilsund Blue på Mors.

Det er dog ikke noget, som er lige til for fiskerne. I hvert fald ikke, hvis man spørger Henrik Nielsen, som er daglig leder og formand for Foreningen Muslingeerhvervet.

- Det vil være meget, meget svært for fiskerne at leve op til de krav. Selvom de laver nogle sorteringsprøver ude på havet, vil det være tæt på umuligt for dem, for de ved jo ikke præcis, hvor mange søstjerner, tomme skaller, krabber og sten der er i fangsten.

- Helt til grin

Ifølge Henrik Nielsen har Landbrugs- og Fiskeristyrelsen lovet Foreningen Muslingeerhvervet, at der fredag 1. november vil være en skriftlig vejledning klar til muslingefiskerne, ligesom der vil blive afholdt et informationsmøde for dem.

Men hvorfor har styrelsen ikke informeret fiskerne noget før? Det kan Jan Christensen ikke forstå, og han føler sig ført bag lyset.

- Det er fuldstændig tåbeligt. Når de vidste, at de ville indføre ændringerne, hvorfor har de så ikke informeret os før, i stedet for at vente til vi modtager licenserne.

- Licenserne skulle have været her 1. september. På fredag skriver vi 1. november. Det er altså to måneders forsinkelse. Det er helt utilstedeligt, siger Jan Christensen.

Han stiller sig desuden spørgende overfor, hvorfor ændringen overhovedet er nødvendig.

- Hvad glæde har man i styrelsen af at vide, at der var så og så mange kilo søstjerner og strandkrabber i fangsten? Det bliver jo alligevel smidt ud igen efterfølgende. Jeg synes, det er helt til grin. Det er så uordentligt som noget kan være, siger Jan Christensen.

Fiskeristyrelsen fastslår i et skriftligt svar til TV MIDTVEST, at man har gjort opmærksom på de nye regler.