31-årig mand truede politiet med kniv i eget hjem: Otte betjente måtte hjælpe til ved anholdelsen
Tidligt onsdag klokken 6.42 morgen blev to politibetjente truet med en kniv af en 31-årig mand på Kalkværksvej i Frederikshavn.
Det skete, da de to politibetjente ville anholde manden, der tidligere er udeblevet fra en retssag. Den 31-årige mand bor i en lejlighed i en bygning, hvor Frederikshavn Kommune har et socialpsykriatisk dagtilbud.
Det skriver Kanal Frederikshavn.
Manden skulle for retten igen onsdag, hvorfor politiet troppede op for at sikre sig, at han denne gang deltog i retssagen. Normalt en rutinesag for politiet.
Men på grund af den truende mand måtte politiet tilkalde forstærkning. Det blev til tre ekstra patruljer foruden den første på stedet og dermed otte betjente i alt. Herefter foregik anholdelsen ''ganske udramatisk''.
Manden bliver sigtet for trusler mod politiet efter optrinnet.