Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

10 ting du måske ikke vidste om curling

Foto: Larry W. Smith, Ritzau Scanpix

Curlingklubberne ønsker sig flere medlemmer, og vinter-OL i Pyeongchang kan måske være med til at indfri deres drømme. Her er ti ting, du måske ikke vidste om sportsgrenen, der er Danmarks femtemindste.

Der er kun 840 aktive curlingspillere i Danmark, men i landets curlingklubber håber de, at klubben snart bliver lidt mindre attraktiv. Vinter-OL i Pyeongchang er i gang, og onsdag skal Danmarks to curlinglandshold i aktion for første gang.

De nordjyske curlingklubber i Aalborg og Frederikshavn er klar til at tage imod nye medlemmer, hvis du får smag for sporten, når den løber over din tv-skærm i de kommende uger. Det er med andre ord bare om at fatte sten og kost og komme ud på isen.

Er du stadig usikker på, hvad det der curling nu lige er for noget? Fortvivl ikke.

TV 2 SPORT's Claus Elming lavede under det seneste vinter-OL i Sochi i 2014 en lille guide, som gør det lidt nemmere at forstå sportsgrenen, der er Danmarks femtemindste målt på antallet af medlemmer, men som i 1998 sikrede os den hidtil eneste medalje ved et vinter-OL.

1. En kost er ikke en kost

Kosten har godt nok et kosteskaft, men hovedet har ikke meget med en normal kost at gøre. I stedet for hår har en curlingkost fået påsat en skumgummipude betrukket med bævernylon.

Når der fejes, varmer man isen op og nedsætter dermed friktionsmodstanden, hvilket får stenen til at glide længere. For at varmen fra kosten skal glide ned i isen og ikke op i luften er hovedet beklædt med sølvpapir, så al varme, der stiger op, sendes ned igen, og dermed får fejerne den maksimale effekt ud af deres anstrengelser.

2. Og kulørte lamper...

Stenen er lavet af granit. Har et håndtag og vejer ca. 20 kilo. Så langt er de fleste med. Men vidste du, at nutidens sten er højteknologiske med indbyggede magneter og kulørte lamper. Magneten reagerer på, om stenen bliver sluppet i tide. Spilleren, der sætter stenen (det hedder det), skal slippe den, inden den første røde linje på banen. Hvis stenen er sluppet i tide, tændes en lille grøn lampe. Hvis stenen er sluppet for sent, tændes en lille rød lampe. Hvis fejerne ser, at den røde lampe er tændt, skal de selv tage stenen ud af spil, inden den rammer nogle af de andre sten. Og så bonusinfo: Hvis lamperne blinker, er stenen ved at løbe tør for batteri!

3. Tapemåtten

Det er meget vigtigt, at isen er så reel som muligt.

Det betyder selvfølgelig, at den skal være frosset så ensartet som muligt over det hele og ikke må hælde den ene eller den anden vej.

Fremmedelementer som små stykker papir, jord eller tøjfryns kan have stor indvirkning på, hvordan stenen bevæger sig, og derfor er det vigtigt, at der ikke kommer sådanne på isen.

Inden spillere, trænere, fotografer, officials mm. går på isen skal de derfor træde på en stor tapemåtte, der fjerner diverse uønskede materialer. Trickery, trickery...

4. En ordentlig sæk

Alle kampe indledes med en indmarch, hvor holdene kommer gående ind anført af et skotsk sækkepibeorkester, der spiller melodien Scotland The Brave (som du helt sikkert kender).

Spillet blev opfundet i Skotland, og som en hyldest til spillets oprindelsesland bliver samtlige kampe ved EM, VM og OL åbnet med toner fra sækkepiber. Tommy stod og rockede med i vores kommentatorboks i aftes, da indmarchen blev øvet. Det er STORT i curlingkredse!

5. Nu stopper du..

På kosten er der monteret et stopur. Det er et speciallavet stopur, hvor holdet kan måle tid mellem forskellige afstande på banen.

En normal tid fra den første røde linje til bulls eye i den store cirkel er 23 sekunder. Banerne her i Sochi er på 24-25 sekunder og altså langsommere, ik...?. WRONG, Elming. De er hurtigere... Meget forvirrende. Men det har noget at gøre med, at man skal sætte stenene langsommere, fordi de glider bedre, og isen er altså hurtigere.

6. En reservetjans

Et curlinghold har fire curlere med på banen, men består af fem spillere (og selvfølgelig en træner mm.). Den femte spiller har forskellige opgaver. F.eks. at teste sten sammen med træneren. Når de fire startere har overstået deres træning eller kamp, går reserven sammen med træneren ud og træner sten til den næste dags kamp. Holdet ved på forhånd, hvilken bane de skal spille på, og hvilken farve sten de skal spille med. Så afprøver reserven alle stenene og ser, om de opfører sig forskelligt. Hver sten har et nummer og så tages der noter. Rød Sten 3 har så og så meget curl. Rød Sten 6 er så og så hurtig. Jo, jo, det er videnskab, det her.

7. Nul point er bedre end et

Øhhh what... Min barnelærdom fra Boule eller Boccia siger mig, at det gælder om at komme tættest på den lille kugle (eller i curling midten) med så mange af de store kugler som muligt (sten i curling). Men sådan forholder det sig ikke altid. Hvis man selv har sidste sten og der ikke ligger nogen sten i huset (de tre cirkler, hvor der kan scores point), så sender man den sidste sten gennem huset i stedet for at tage det nemme point, der ligger lige til højreskøjten. Hvorfor? Fordi man bevarer retten til sidste sten, hvis en “ende” slutter uden scoring. Kort fortalt gælder det om at kunne tage point fra modstanderne, når de har sidste sten, eller kun lade dem få et point og derved selv få retten til sidste sten i næste ende. Ligger man til kun at kunne score ét point i en ende, hvor man selv har sidste sten, spiller man den igennem og håber på, at man i næste ende selv kan score to eller flere point.

8. Varm på is

Isen i Sochi ligger ovenpå et betongulv, der kan nedkøles. Først er gulvet blevet nedkølet til minus 6 grader, hvorefter der er blevet lagt is ovenpå. Præcis lige som i ishockey, så bliver isen slidt, og der skal laves ny is for at stenene kan glide så rent som muligt. Til dette formål bruges en mini-udgave af den store ismaskine fra ishockey, som kaldes for Ice-Boss eller Ice-King afhængig af mærket. Isen er ikke flad, som man skulle tro, men består derimod af en masse hårdtfrosne bobler, der minder meget om helt fint bobleplast. Når der så skal laves ny is, sprøjter de 60 grader varmt vand på i helt, helt fine dråber. Dermed fryser dråberne langsommere og finere, end hvis vandet var iskoldt. Kom ikke og sig, du ikke lærer noget i dag...

9. Finalesten

Da de danske damer var færdige med at træne i dag (søndag, red.), talte de meget om, at især de gule sten på Bane B opførte sig anderledes end stenene på de tre andre baner.

Som forklaret i Punkt 6 tager holdene noter omkring de forskellige stens beskaffenhed, så de ved præcis, hvordan en given bane/farve/nummer-sten skal spilles. Undervejs i turneringen kan spillerne opleve, at de får favoritsten, og når de så kommer til semifinale og finale, kan de udvælge, hvilke sten de vil benytte. Eksempelvis får Danmark måske de røde sten i en finale og må så vælge frit fra alle baner, måske sten 1 fra Bane A, igen fra bane B, Alle sten fra Bane C, og sten 2,5 og 6 fra bane D. Pænt nørdet, ikke?

10. Sten dikterer curlingmoden

Hvem fanden er Sten? Når de danske spillere går på isen, er de altid ens klædt. Det lyder vel egentlig meget naturligt. Det er man også i alle andre sportsgrene. Men i f.eks fodbold dikteres landsholdets spilledragter af modstandernes farver og af, om man spiller ude og hjemme. I OL er der ingen hjemmebane, så hvem er det, der bestemmer, hvilke farver de danske spillere skal tage på? Er det skipperen? Er det sportschefen? Er det tøjsponsoren? Nej, det er stenfarven. Hvis Danmark spiller med lyse sten, så har de mørke trøjer på, og hvis Danmark spiller med mørke sten, så har de lyse trøjer på!

Og Norge... ja, de spiller bare i sjove hatte og grimme knickers...


Foto: Aalborg Zoo

Her ses de positive tests.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der er tale om en positiv graviditetstest.

Der er en ny baby på vej i Aalborg Zoo. Orangutangen Ruti er nemlig gravid.

Det oplyser Aalborg Zoo på sin Facebook-side.

I foråret blev det vurderet, at Ruti var drægtig, og derfor stoppede dyrepasserne med at give hende p-piller. Her et halvt år senere står det nu klart, at Ruti venter en unge til sommer.

I naturen går en unge med moren i syv til otte år, og af landlevende pattedyr er orangutangen det dyr med lavest fødselsrate, skriver Aalborg Zoo.

Hvis alt går vel for Ruti, kan hun nå at få tre unger i sin levetid.

Det var en ganske almindelig test - akkurat som den mennesker bruger - der viste, at orangutangen var gravid. Og for at være på den sikre side blev der foretaget tre tests.


Skagen-restaurantejer langer ud efter 'støj-politiet'

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Restaurantejeren mener, at byens beboere må stå sammen om at finde en løsning, så byen ikke dør.

'Mogens Bandholm har allerede vist, at han er villig til at fortsætte sin kamp mod vores bys liv og aktiviteter. Derfor er det vigtigt at forstå, at Mogens Bandholm ikke stopper før denne by er helt død og stille.'

Sådan lyder de hårde ord fra ejer af Skagen Fiskerestaurant, Jesper C. Winter, i et opslag på sin Facebookside.

Fremtiden for den levende musik i Skagen er nemlig uvis, efter at Frederikshavn Kommune har erkendt, at de ikke har fulgt loven på området.

Her spiller Mogens Bandholm en central rolle. I de seneste syv år har han kæmpet en indædt kamp mod de mange musikarrangementer i Skagen, som overskrider de støjgrænser, der er fastsat af Miljøstyrelsen.

Er bekymret for byens fremtid

Men Mogens Bandholms ageren vil ifølge Jesper C. Winter ende med at tage livet af Skagen by, og derfor føler han sig nødsaget til at dele sine tanker.

'Et særligt problem er de lave grænser for støjniveauer, som på sigt kan hæmme en lang række af de gode aktiviteter og initiativer, der gør Skagen levende og attraktiv,' lyder det i opslaget.

TV2 Nord har efterfølgende talt med Jesper C. Winter, men her har han ikke ønsket at tilføje yderligere til sit opslag på de sociale medier.

Heri påpeger restaurantejeren blandt andet, at grænser for støjniveau vil ramme arrangementer i gågaden, ballet ved den tilsandede kirke, julemarkedet i Aalbæk, aktiviteter i museets have og havnens aktiviteter.

'Selv almindelig udeservering på byens restauranter risikerer at blive umulig, hvis vi skal holde os inden for disse grænser. Det vil være katastrofalt for vores by, som i høj grad lever af oplevelser og gæstfrihed,' tilføjer han.

Derfor opfordrer Jesper C. Winther også beboerne i Skagen til at hjælpe med at komme på en løsning til at bevare byen.

'Vi må stå sammen for at beskytte vores by og de værdier, der gør Skagen til noget helt særligt'.

Facebookopslaget har været offentligt i to døgn og har i skrivende stund langt over 200 delinger, 800 likes og over 100 kommentarer.

Har haft sin pris

Mogens Bandholm har tidligere fortalt til TV2 Nord, at den årelange kamp mod støj har haft en pris.

- Der er steder i byen, jeg ikke længere må komme, fortalte han dengang.

I dag er han ifølge ham selv 'flygtet' til Norge', efter Jesper C. Winter lavede sit opslag.

- Jeg kan se, at Jesper får mange kommentarer på sit opslag, og der er også nogle, der omhandler mig. Det giver mig ikke hjertebanken, men jeg ved godt, mange er utilfredse med mig, fortæller han.

I forhold til restaurantejerens opslag, som er delt flere steder, fortæller Mogens Bandholm, at han bør gøre noget aktivt fremfor at 'ynke' på de sociale medier.

- Jeg synes, det brev er patetisk, fordi han brokker sig over, at hvis ikke han og andre får lov til at spille, som de vil, så dør Skagen, og det er en overdrivelse. Byen har levet i mange år uden udendørsmusik, påpeger Mogens Bandholm.

- Hvis Jesper og de andre vil spille udendørsmusik, som det passer dem, så må han gå til politikerne og få loven ændret, tilføjer han.

Mogens Bandholm påpeger desuden, at han mener, at udendørsmusikken har ødelagt, hvad Skagen en gang var.

- En gang kom man til Skagen for kunsten, havet og så videre. Man kom ikke for at høre musik på 10-12 restauranter, lyder det.


Tre mænd satte sig for at starte en fest: - Alle er glade!

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der mangler dansefester for voksne, mener tre diskoglade DJ's, som har sat sig for at gøre noget ved problemet.

Lørdag løber årets sidste glitterball af stablen hos Cafe Ulla T i Aalborg.

Konceptet begyndte sidste år, da tre diskoglade DJ's savnede steder i Aalborg, der spillede den slags musik, som de kunne lide, og hvor det mere voksne publikum kunne danse og have en fest.

- Der er selvfølgelig Jomfru Ane Gade i Aalborg. Men når man har vores alder, kan man jo risikere at møde sine børn der, og det føles ikke som vores fest. Så vi kunne mærke et behov i os selv for et sted, hvor vi kunne have en fed aften, siger festarrangør og DJ Dennis Kronborg.

Og i stedet for at vente på, at det sted skulle opstå ud af det blå, besluttede de tre venner at skabe det selv. Så i 2023 arrangerede de deres første glitterball, med fokus på fest, farver, glimmer og disko. Siden da er det blevet til en god håndfuld fester, og de har stærke planer om at fortsætte konceptet til næste år.

Glitterball

Glitterball-festerne afholdes nogle gange om året.

Man kan købe billet til arrangementet, hvilket er en god ide, hvis man vil være sikker på at komme ind.

Arrangørerne offentliggører datoer på deres sociale medier.

Glitterballdanmark/@glitter.ball.dk

Lige nu har trioen planer om tre - fire fester i 2025.

Fandt hinanden gennem musik

De tre mænd har kendt hinanden i efterhånden mange år, og musik har altid fyldt meget for dem både individuelt og sammen. Faktisk var det musikken, der startede venskabet mellem Dennis Kronborg og Karsten Delgado, da den ene arbejdede i stereostudiet, hvor den anden handlede musik.

Siden dengang har musikken taget dem mange steder hen, både privat og i arbejdslivet, og alle dele af trioen har gjort det som DJ's. Derfor var det på mange måder oplagt for dem, at prøve kræfter med titlen som festarrangører. Musikken var der nemlig styr på.

I løbet af festerne skiftes de tre til at stå bag mixerpulten og sende pulserende diskotoner ud over dansegulvet.

Allerede fra første arrangement er festerne blevet taget positivt imod, og billetterne bliver udsolgt gang på gang.

- Alle er glade. Mange gør noget ud af det med pink tøj eller glitterkjoler, så de passer til temaet, og vi kan mærke at alle er med på at bidrage til at skabe en god aften. Man behøver ikke at have været ung i 80'erne eller 90'erne, men man skal ville konceptet, siger Dennis Kronborg.

Et koncept, der altså byder på diskokugler, glitter, bimlende lys og en snert af nostalgi, som arrangørerne bruger en del tid på at skabe.

- Det tager tid at arrangere og pynte op. Så vi er trætte om søndagen. Men når trætheden har lagt sig, kigger vi alligevel altid på hinanden og siger: 'lad os gøre det igen', griner Dennis Kronborg.


Da Hans og Karins læge gik på pension, så det sort ud - men nu er der håb igen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hans Rasmussen og Karin Lyng Rahbek kan måske få egen læge i byen igen. En ny aftale skal tvinge læger ud i yderområderne.

Karin Lyng Rahbek og Hans Ramussen er 77 og 78 år. De har haft den samme læge i 50 år, men sidste år gik lægen på pension, og siden da har de stået uden egen læge. 

- Vi har mistet vores gamle lægehus, hvor vi havde en læge, der vidste, hvem vi var, hvad vores problemer var, og hvad vi havde brug for, siger Karin Lyng Rahbek.

De har været vant til, at det var det samme ansigt, som de fortalte deres sundhedsproblemer til, men nu er det en anden sag. 

De seneste år har de været tilknyttet en regionsklinik, hvor de har mødt forskellige læger, hver gang de har været der. 

- Det har været meget utrygt. Vi håber sådan, at vores lægehus i Vestervig kommer tilbage, siger Hans Rasmussen. 

Måske snart ny læge til byen 

Men nu er en ny læge måske snart på trapperne til Karin og Hans. 

En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal nemlig tvinge læger ud til de områder, hvor der er allerstørst behov for det - og det er noget, som falder i rigtig god jord hos Karin Lyng Rahbek og Hans Ramussen, der mener, det har stor betydning at have en personlig læge. 

- Lægen ved, hvordan man har det og kan tolke det, man siger, på den rigtige måde. Og jeg har oplevet, i hvert fald to gange, hvor det simpelthen har reddet mit liv, at lægen vidste, hvad det var, der var galt, og kunne tolke mine udsagn, siger Hans Rasmussen. .

Helt konkret betyder det, at der kun kan placeres nye lægekapaciteter i Thisted og Morsø, samt 15 andre kommuner på landsplan, hvor det er vurderet, at behovet for læger er størst.

- Det vil betyde stor tryghed i min dagligdag. Jeg nærmer mig snart de 80, og når man i forvejen har nogle skavanker, så er det rart med en læge, der kender en, siger Hans Rasmussen.


Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Nordjylland er det Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Læsø, Morsø og Thisted Kommuner, der bliver tilgodeset.

I årevis har vi i Nordjylland manglet læger og bedt om hjælp for at få flere til vores område. Nu sker der noget. En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner tvinger læger ud i områder, hvor længemanglen er størst.

Og det er i seks nordjyske kommuner. En af dem er Frederikshavn Kommune.

Her bor 80-årige Jørn Andersen med sin kone. De bor i byen Strandby som i mere end et år har stået uden en praktiserende læge.

- Vi er mange i byen og i nære områder, der savner den tryghed, vi havde indtil for halvanden år siden, Jørn Andersen.

Ingen garanti for læger

Konkret betyder aftalen, at der det første halvår af 2025 kun kan etableres nye lægepraksis i de områder, hvor lægedækningen er dårligst. Dertil kommer det, at de store universitetshospitaler ikke må ansætte speciallæger i almen medicin i to år fra årsskiftet og frem.

Se hele nyhedsindslaget herunder.

- De kommende praktiserende læger bliver simpelthen målrettet til områder i Region Nordjylland, hvor der i dag er den dårligste lægedækning. Og det er vigtigt, fordi det er afgørende for regeringen og med sundhedsreformen, at alle danskere skal kunne have en læge tæt på, siger indenrigs- og sundhedsminister Sofie Løhde (V).

Men om aftalen virker, og hvor mange læser, aftalen ender med at sende ud til de mest lægefattige områder, kan aftalepartnerne ikke give et konkret bud på.

Men i Strandby håber de, at lægetørken snart er ovre, selvom det ikke er givet, at aftalen vil lukke en ny læge til.

- Det vil vi da sandelig håbe. Det har vi behov for. Som to ældre mennesker sammen med en hel masse andre i hele vores nærområde, siger Jørn Andersen.