Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Per Larsens lønseddel får Simon Kollerup til at se rødt: - Det rammer pilskævt

Per Larsen (K) delte sin lønseddel på Facebook, og det får nu Simon Kollerup op i det røde felt.

Simon Kollerup fra Socialdemokratiet er ude med skarp kritik, efter Konservatives kandidat Per Larsen lagde sin lønseddel på Facebook og startede en debat om indkomstskat. 

Simon Kollerup mener nemlig, at Konservatives nye skatteplan skaber ulighed.

- Den konservative politik rammer pilskævt i Danmark, fordi den giver gigantiske skattelettelser, som rammer de allerrigeste i vores samfund.

Det er opslaget her, der får Simon Kollerup til at lange ud efter Det Konservative Folkeparti. 

"Faktisk viser en ny megafonmåling i dag, at de stigende priser er danskernes største bekymring. Derfor skal vi lette skatterne. Både i bunden og toppen."

Sådan skriver Per Larsen i sit opslag. 

Målet er at skabe større arbejdsudsbud

Den konservative folketingskandidat vil sænke og med tiden fjerne topskatten. 

- Målet er at skabe et større arbejdsudbud, for vi ved, at der både er håndværkere og sygeplejersker, som rammes af topskatten. Det betyder, at de bliver mindre motiveret til at gøre en ekstra indsats, siger Per Larsen. 

Omkring seks procent, svarende til 38.000 personer, betaler topskat i Nordjylland.

- Langt de fleste penge, som Konservative vil bruge på topskattelettelser, havner i områder som Gentofte. Det er ikke nordjyderne, der får gavn af det, siger Simon Kollerup. 

- Jeg forstår ikke, at de Konservative vil give de 1000 rigeste danskere over en million kroner hver om året med en skattelettelse. Det er ikke det, vi har brug for lige nu, siger den socialdemokratiske politiker. 

Den kritik mener Per Larsen dog ikke holder stik.

- Fordi der er tusinde rige, der får en lettelse, der er voldsomt stor, så gør det jo ikke mig fattigere, siger han. 

Gavner ikke de fleste

Mens de nordjyske folketingskandidater kæmper om stemmerne, spurgte TV2 Nord i dag vælgerne, om skattelettelser har betydning for, hvor deres kryds ender. 

- Nu betaler jeg ikke selv topskat, men jeg synes, vi skal hjælpe i samlet flok. Hvis man nedsætter topskatten, synes jeg, det er problematisk, siger Claus Qvist Pedersen, der er folkeskolelærer på Svenstrup Skole. 

Tom Christensen fra Svenstrup betaler topskat. Dét ændrer dog ikke hans syn på lettelserne:

- Jeg har nok fokus på at spare på nogle andre områder, så jeg måske nogenlunde får de samme udgifter, selvom vi har en inflation og andre energiudgifter.

Også hos Sonja Pedersen, der er pensionist, er topskattelettelse en dårlig idé. 

- Det gavner jo ikke de fleste at få topskattelettelser. De skulle hellere tage fra bunden af, så det gavner dem, der har mindst, siger hun. 

Forskel mellem land og by

Topskatten bliver diskuteret fra både højre og venstre. 

Institutleder ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet, Michael Baggesen Klitgaard kommer med sit bud på, hvad fjernelse af topskatten betyder. 

- Hvis man får en reallønsfremgang på 10 procent på grund af topskattelettelse, så regner man med, at folk vil arbejde 22 minutter mere om ugen. Det er ikke meget, og der er der også usikkerhed forbundet med det, siger han.

Ifølge Michael Baggesen Klitgaard er der forskel på, hvor topskattelettelserne ender. 

- Det samlede beløb, der måtte blive omsat i en skattelettelse - der vil en stor del havne andre steder end i Nordjylland.

Per Larsen og Det Konservative Folkeparti holder fast i, at skatten skal lettes i toppen. 

Han mener, at kritikken fra Simon Kollerup og Socialdemokratiet lyder hul. 

- Vi hørte jo rent faktisk Mette Frederiksen sige, at hvis hun kunne lave en bred regering, så var hun også villig til at tale om topskattelettelser, siger Per Larsen. 

VIDEO: Se det fulde indslag herunder: 


Revser borgmester efter betændt sag: - Han tager det ikke alvorligt

Foto: Sean Kelly Chiristen & Frederik Kortegaard, TV MIDTVEST

SF'eren Morten Bo Bertelsen mener, at Thisted Kommunes borgmester sylter en sag om samarbejdsproblemer mellem kommune og dets handicapråd. Men det afviser borgmesteren selv.

- Hvis vi havde en borgmester, der tog det alvorligt, så havde han fikset det i mandags.

Ordene kommer fra Morten Bo Bertelsen, der er valgt for SF til kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune.

Han er frustreret over, at der bliver ved med at være ballade omkring kommunens handicapråd – og at der ikke blev tid til at tage problemerne op på et møde mellem partiernes gruppeformænd tidligere på ugen.

- Jeg synes, det er for nonchalant. Det er ikke at tage ansvar, når rådet er væk, siger Morten Bo Bertelsen (SF).

Balladen mellem Thisted Kommune og handicaprådet begyndte for et år siden, og i weekenden nedlagde rådet sig selv. I øvrigt for anden gang i år.

Tirsdag aften var der i forvejen planlagt et møde for alle partiernes gruppeformænd, og mandag inden mødet foreslog Morten Bo Bertelsen (SF), at sagen om handicaprådet kom på dagsordenen.

Men det gjorde den ikke. I stedet blev mødet aflyst.

Opbakning til aflysning

Aflysningen gjorde ham så skuffet, at han gik på Facebook og skrev et opslag på gruppen Thisted Kommunes Byrødder for at dele sine frustrationer med kommunens borgere.

”Borgmesteren og Socialdemokratiets og Konservatives gruppeformænd syntes ikke, sagen var vigtig, så gruppeformandsmødet blev aflyst. Det er meget skuffende, at der ikke er et flertal i Thisteds kommunalbestyrelse, der vil tage politisk lederskab og ansvar for et så vigtigt organ som vores handicapråd.” skrev han i opslaget.

Men det er slet ikke sådan, tingene hænger sammen, siger borgmester Niels Jørgen Pedersen (V).

- Det er ikke, fordi vi ikke vil snakke om det, men det hører til i Social- og Seniorudvalget, hvor Morten Bo Bertelsen selv sidder med. Gruppeformandsmøder er ikke officielle møder med officielle dagsordner. Det er bare sådan nogle møder, vi holder, for at koordinere og orientere hinanden, siger han.

Han mener derfor ikke, at den slags diskussioner hører til på sådan et møde, og at det heller ikke ville have givet mening at holde tirsdagens møde, hvor der ifølge ham kun ville have været handicaprådet og ikke så meget andet på dagsordenen.

Og slet ikke set i lyset af, at et par formænd i forvejen havde meldt afbud til mødet, samt at formændene for Venstre, Socialdemokratiet og Konservative, der sidder på flertallet af kommunalbestyrelsens pladser, bakkede op om en aflysning.

- Det er hans eget udvalg, der skal diskutere de ting, siger Niels Jørgen Pedersen og tilføjer, at han altså tog hånd om handicaprådets selvsuspendering allerede mandag.

Ifølge borgmesteren bliver der nu arbejdet på et fysisk fællesmøde mellem ham, handicaprådet og rådets landsorganisation.

- Der er en dialog om tingene. Jeg ved godt, at den nu er kørt skævt én gang til, men der bliver arbejdet på et møde, som kommer i kalenderen inden for nærmeste fremtid, siger han.


Nyt hospitalslager: Skal flytte 46.000 liter saft og 219.000 ruller toiletpapir

Foto: Bo Storm Madsen

I disse dage er det nordjyske sundhedsvæsen i fuldt gang med at flytte deres enorme lager ud til Hospitalsbyen.

Det har taget sin tid og kostet mere end først budgetteret, men nu er åbningsdagen for det nye supersygehus i Aalborg Øst ved at nærme sig.

Derfor er der fuld gang i trafikken, når det nordjyske sundhedsvæsens lager skal transporteres fra Fåborgvej til et 5000 kvadratmeter stort lager 300 meter fra supersygehuset.

Blandt andet har man været i gang med at flytte 219.000 ruller toiletpapir, 41 millioner håndklædeark, 46.000 liter rød saft og masser af kasser med kanyler.

Den nye lokation kommer til at betyde mange nye rutiner for de mange medarbejdere.

- Jeg synes, der er lækkert at kunne starte lidt forfra med et helt nyt system. Det giver jo nogle udfordringer, og det kan jeg faktisk rigtig godt lide, siger lager-og logistikoperatør i Region Nordjylland, Angelika Volder.

På trods af de mange nye rutiner, kræver det ifølge Angelika Volder blot noget øvelse.

- Vi får et rigtig godt arbejdsmiljø, det bliver væsentlig forbedret. Vi har nogle rigtig gode faciliteter, som vi ikke havde på samme måde før, siger hun.

Se indslaget fra torsdagens flytning herunder.

Kaoslager

Med et nyt lager kommer også en helt ny måde at styre lageret på. Indtil nu har varerne haft en fast placering, men nu vil man havet såkaldt 'kaoslager', hvor varerne ikke længere kommer til at have en fast placering.

Men hvis du troede, at det vil gøre lageret mere uoverskueligt, så har det faktisk den modsatte effekt.

- Vi optimerer vores lager meget hurtigere ved, at vi får varer ned genfyldt. Så går vi ikke og venter på, at pallen er tom, så man skal hen og finde en ny palle med de pågældende produkter, siger Brian Elling, der er lagerforvalter i Region Nordjylland.

Med det nye lagers placering bliver det også lettere at transportere varer fra lageret til den enkelte afdeling.

- Nu kan vi levere det direkte herfra og har kun 300 meter til sygehuset, hvor en AGV – en selvkørende robot - vil køre varerne op på den etage, hvor der er behov for det, lyder det fra Brian Elling.

Flytningen af de mange varer kommer til at vare frem til tirsdag.


Frustreret over jordsag: Nu vil de have reglerne ændret

Morsø Kommune håber at få ændret jordbekendtgørelsen, som den ser ud, i dag.

På trods af en pressemeddelelse i går om, at 24.000 tons forurenet jord på Mors ikke udgør en risiko her og nu, så er der alligevel dybe panderynker over sagen på rådhuset i Nykøbing.

Omstændighederne ved sagen frustrerer både politikere og embedsfolkene, så nu forsøger kommunen at få ændret reglerne i jordbekendtgørelsen.

 - Vi skal have et system, der sikrer at vi ved, hvad der er i den jord, der flyttes rundt i Danmark. Og det er vi bekymrede for, at den jordbekendtgørelse vi arbejder under i dag, ikke tager højde for, siger direktør for Teknik- og Miljøforvaltningen, Torben Gregersen.

I sommer modtog Kingo Recycling på Mors 24.000 tons forurenet jord fra Køge til terrænregulering. Efterfølgende har det vist sig, at jorden er mere forurenet, end virksomheden har fået lov til at deponere i terrænreguleringen. En situation, som efterhånden har kostet kommunen en del tid, fordi det er Morsø Kommune der har tilsynspligten med virksomheden.

Og som har bekymret borgere i kommunen gennem de seneste uger.

Som jordbekendtgørelsen er i dag, så er det op til den virksomhed, der skal af med forurenet jord, at tage prøver af jordens indhold. De involverede kommuner har ingen mulighed for at kontrollere, om indholdet er det, som afsenderen påstår.

Regler sætter kommuner i kattepine

Den nuværende sag er kun opdaget, fordi Kingo Recycling af egen drift tog nye prøver af jorden. Og her vil Torben Gregersen gerne have lidt flere muligheder i værktøjskassen til at undgå lignende situationer i fremtiden.

 - Der bor et problem i den måde, det fungerer på i dag. Som kommune står vi uforvarende nu med en jordforurening. Og Kingo havner uforvarende i det, fordi systemet er sådan, at virksomheden, der vil have flyttet jorden, laver analyserne. Så vi spørger nu, om vi har de kontrolforanstaltninger, der skal til, for at håndtere det her, siger Torben Gregersen.

Derfor er Morsø Kommune, sammen med Køge Kommune, hvor jorden stammer fra, gået til Kommunernes Landsforening for at få hjælp til at løse problemet. Blandt andet ved at tage kontakt til staten,  for at se på vilkårene.

 - Hvad løsningen skal være, ved jeg ikke. Men i Morsø Kommune synes vi det er frustrerende, at jord, der er mere forurenet end virksomheden har godkendelse til, havner her, understreger Torben Gregersen.

 - Måske skal nogle andre have ansvaret for at tage prøverne, i stedet for virksomheden selv. Det kunne være kommunen eller en helt tredie part. Det er en dialog, vi skal have med KL.

25 år gamle regler

Hos Kommunernes Landsforening er direktør Stine Johansen ikke afvisende.

 - Reglerne på jordforureningsområdet er 25 år gamle. Og derfor kan det være en god idé at se på, om de også matcher den virkelighed, der er i dag, eller om de bør opdateres, skriver KL i en mail til TV MIDTVEST.

Hun understreger, at systemet langt henad vejen fungerer godt, som det er i dag. 

 -  Men vi vil gerne i dialog med staten og branchen om, hvorvidt der er noget, vi i fællesskab kan optimere her. 

På Mors understreger Torben Gregersen at der lige nu ingen akut risiko er for miljøet omkring Kingo Recycling. Derfor afventer kommunen en jordhandlingsplan fra Kingo i forhold til, hvad der skal ske med jorden.

 - Derudover fører vi jævnligt tætte og uanmeldte tilsyn med virksomheden. Ganske tit og ofte. Vi er ikke voldsomt bekymrede. Men vi er frustrerede over, at det kan ske.


Mathilde var ofte indlagt som barn – nu vil hun være sygeplejerske

Sygehuset i Thisted har fået succes med at lokke mulige nye studerende til uddannelsen som sygeplejerske.

- Jeg har altid mærket en kæmpe tryghed i sygeplejerskerne, så dén støtte vil jeg gerne give videre.

Mathilde Holm Rask Liebergs hverdag er lige nu spækket med oldtidskundskab, historie og matematik på Skive Gymnasium, hvor hun går i 3.G.

Men så snart hun får huen på hovedet, skifter hun fagene ud med anatomi, fysiologi og omsorgsteori.

- Jeg har i mange år drømt om at blive sygeplejerske, fordi jeg selv har været meget på sygehuset som lille, fortæller hun.

Hun er en af de 28 gymnasieelever, der har takket ja til Åbent Hus på Thisted Sygehus og UCN.

- Det har hjulpet mig endnu mere i at finde ud af, at jeg gerne vil være det her. Jeg brænder virkelig for det! Nu har jeg virkelig fundet ud af, at det er det her, jeg vil, siger hun selvsikkert.

Hør hvorfor Mathilde Holm Rask Lieberg gerne vil være sygeplejerske. VIDEO: Daniel Mikkelsen / TV2 Nord

Og Mathilde Holm Rask Lieberg er ikke skræmt af tanken om at studere på et af de mindre hospitaler og uddannelsesinstitutioner i Nordjylland.

Hun har familie i Thisted og foretrækker faktisk en mindre skole.

- Jeg synes, det er mega fedt! Jeg kan se, at kollegernes fællesskab er virkeligt godt, og det ser jeg frem til, når jeg om et par år skal være med, siger hun.

Se indslaget herunder.

Sygeplejersker er en mangelvare

For første gang er professionshøjskolen UCN og Aalborg Universitetshospital gået sammen om at afvikle Uddannelsesdagene, hvor nysgerrige kan få et både teoretisk og praktisk indblik i livet som sygeplejerske.

- Vi håber, at unge mennesker opdager hvor fantastisk spændende, faget er, og hvor mange muligheder, det byder på – og ikke kun fagligt, siger Marianne Højrup Gustafsson, der er lektor på sygeplejerskeuddannelsen på både UCN i Thisted og Hjørring.

Som lektor på sygeplejerskeuddannelsen på UCN i både Thisted og Hjørring er dét at tiltrække nye studerende en af de vigtigste opgaver for Marianne Højrup Gustafsson. Foto: Daniel Mikkelsen / TV2 Nord

Og der er brug for flere unge, som drømmer om at tage sig af de nordjyske patienter.

I Nordjylland vil der mangle 1.400 sygeplejersker i 2030, hvis ikke der bliver optaget flere på uddannelserne. Det viser en rapport, som DAMVAD Analytics har udarbejdet for Danske Professionshøjskoler.

På UCN optog man for to år siden 28 studerende. I år er tallet faldet til 22 på grund af manglende interesse.

Derfor har man for første gang forsøgt at skrue et forløb sammen, der giver både et teoretisk og praktisk indblik.

- Det er enormt vigtigt at tale om, hvad en sygeplejerske laver og de muligheder, hun får med sin uddannelse. Der er utallige funktioner på et hospital og i i samfundet generelt, så vi skal blive ved med at italesætte hvor god en uddannelse det er, og hvor mange jobmuligheder, den giver, siger uddannelseskonsulent på Aalborg Universitetshospital, Tina Maria Aarup.

Hvis en håndfuld af gymnasieeleverne fra dagens Åbent Hus vælger at læse til sygeplejerske, har arrangementet været en succes, mener også uddannelseskonsulent Aalborg Universitet Tina Maria Aarup. Video: Daniel Mikkelsen / TV2 Nord

Hun er glad for, at det nye forløb på Uddannelsesdagene har lokket langt flere gymnasieelever til at snuse til jobbet som sygeplejerske.

- Alt batter. Bare én, to eller tre mere ind på uddannelsen gør en kæmpe forskel, for vi har brug for så mange studerende som overhovedet muligt.  

Ud i virkeligheden

En anden gymnasieelev, der er mødt op til dagens Åbent Hus-arrangement i Thisted, er Josefine Agnethe Salvesen fra 3.G på Støvring Gymnasium.

- Jeg synes, det er en vild mulighed, jeg har fået for at komme ind på en operationsstue og se, hvordan hverdagen for en specialsygeplejerske kan være, siger hun og roser dét indblik i faget, besøget giver hende.

Hun havde på forhånd orienteret sig hos flere andre steder, men valget faldt klart på Thisted.

- Thisted var det mest spændende, fordi man både får lov at opleve skolen og det mere praktiske som de rigtige sygeplejerskestuderende gør, når de er ude i klinikken, lyder det.

Hos arrangørerne af dagens Åbent Hus er både professionshøjskolen UCN og Aalborg Universitetshospital klar i mælet, når de bliver spurgt til, om dagene har været en succes.

- Hvis en håndfuld af dem vælger studiet til, så er vi glade, siger lektor på sygeplejerskeuddannelsen Marianne Højrup Gustafsson.

Én ansøgning er i hvert fald sikret:

- Jeg tror godt, de kan regne med at få en ansøgning fra mig, siger Mathilde Holm Rask Lieberg, der glæder sig til at give tilbage til de sygeplejersker, der gav hende så meget som barn.


Lokal helt hyldet for at redde ældre kvindes liv under voldsom brand

Snarrådig mand fra Suldrup modtog dusør fra Nordjyllands Politi efter vild redningsaktion.

- Hun var helt kulsort i hovedet og havde akut brug for hjælp.

Ordene kommer fra chefpolitiinspektør hos Nordjyllands Politi, Jesper Bøjgaard.

Han er overbevist om, at en ældre kvinde fanget i en ildebrand kan takke Bo Julin Kollerup for, at hun i dag er i live.

30. august i år blev hun nemlig reddet ud af sin bolig på ældrecentret Himmerlandshave i sidste øjeblik af Bo Julin Kollerup, der tilfældigvis var ude og gå en tur i området ved ni-tiden af aftenen.

- Pludselig kunne jeg lugte røg, og med det samme jeg kommer hen til huset kan jeg se, at ilden har fat i taget. Jeg kunne mærke på røgen og varmen, at jeg godt kunne kravle et stykke for at nå hen til hende, fortæller den tidligere deltidsansatte brandmand, der takket være sin uddannelse er vant til at begå sig under brande.

Hør Bo Julin Kollerup fortælle om den skæbnesvangre aften:

Video: Per Frank Paulsen

Bevarede ro og overblik

Netop hans hurtige reaktion var med til at redde kvinden fra døden – og netop dén bliver han her knap to måneder senere belønnet for med en dusør fra chefpolitiinspektøren hos Nordjyllands Politi.

- Det er en stor ære for mig at få lov at sige et par ord til dig og overrække dig en kuvert. Det er ikke hver dag, jeg er sammen med én, der har reddet en anden persons liv, så det er virkelig flot, lyder roserne fra Jesper Bøjgaard.

- Situationen var alvorlig, men du viser stort overskud og bevarer roen. Stort tillykke – det er virkelig godt gået!

Hele tre betjente var til stede under den lille takkeseance for at takke Bo Julin Kollerup for sin indsats. Foto: Per Frank Paulsen
Bo Julin Kollerup havde sin familie med på politistationen i Hobro. Foto: Per Frank Paulsen

Selv er den lokale helt glad for, at han kunne bruge sin erfaring til at hjælpe en fremmed kvinde i nød.

- Det er ikke sjovt at høre, at nogen er derinde (i flammerne, red.) De skal helst ud. Jeg var betænkelig ved at gå ind i huset fyldt med røg, men jeg har en del erfaring efter 21 år som deltidsansat brandmand, lyder det fra Bo Julin Kollerup.

Han blev fejret med både dusør og lagkage af hele tre betjente på den lokale politistation i Hobro.

Se den lokale helt reagere på dusøren:

Video: Per Frank Paulsen

- Det havde jeg ikke regnet med, så jeg var lidt overrasket. Men det er da kun pænt af dem, siger den ydmyge helt.

Kvinden, som Bo Julin Kollerup reddede, blev indlagt til observation for røgforgiftning, men overlevede umiddelbart uden mén.

Sådan bliver man indstillet til en dusør hos politiet

  • Borgere bliver som hovedregel indstillet til dusør af typisk en politiansat, som har været involveret i en hændelse, hvor den første og umiddelbare vurdering er, at en borger har gjort en ekstraordinær indsats og derfor bør hædres.

  • Indstillingen vurderes herefter ledelsesmæssigt og i henhold til interne regler om tildeling af dusører til private, inden den endelige beslutning om tildeling af en dusør tages.

  • En dusør fra politiet skal ses som en symbolsk anerkendelse er typisk på mellem 500 og 1.500 kroner.

Kilde: Rigspolitiet