Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mor er magtesløs: Seksårige William er fanget i psykiatrien

Anja Miller vil have svar fra politikerne: Hvad vil I gøre for at hjælpe min søn? Foto: Privat

Seksårige William har invaliderende psykiske udfordringer, men kan først blive udredt i marts 2023, og det bryder med loven. Vi diskuterer løsningen i aftenens Fokus Live - Dit Valg.

Søvnproblemer, udmattelse og sammenbrud. 

Det er hverdagskost for seksårige William, som bor i Årestrup syd for Støvring - og sådan har det været længe. 

Hans forældre har forsøgt at få ham udredt siden han var tre, og som William vokser sig større, gør hans udfordringer også. 

Symptomerne følger ham igennem hverdagen, og betyder, at han ikke har overskud til legeaftaler, spontane aktiviteter, eller til at gå i SFO med sine klassekammerater.

Williams mor Anja Miller mistænker, at han lider af svær ADHD, men kan på grund af lange - og ulovlige - ventetider i børne- og ungepsykiatrien ikke få ham udredt så hurtigt, som han ellers har krav på. 

- Det er en hæmsko. Vi kan ikke bare lige gøre, hvad vi har lyst til i hverdagen, fortæller Anja Miller. 

Struktur eller sammenbrud 

Hjemme hos familien Miller er hverdagen skarpt struktureret. Alle aktiviteter - fra morgenmad til tandbørstning om aftenen - er sat i et piktogram, så børnene har faste rammer. Sådan er det nødt til at være - ellers kan de ikke hænge sammen. 

- Da vi skulle på ferie i sommer, havde jeg for eksempel tegnet en 14 sider lang bog for at vise, hvad der skulle ske, for at det ikke skulle give konflikter, fortæller Anja Miller. 

Vi kæmper for at få folk til at lytte; at der er en udfordring med vores barn, og at vores barn ikke trives

Anja Miller, mor til William

Williams storebror er i forvejen diagnostiseret med autisme og ADHD - en diagnose, som har fyldt meget i hjemmet, men som de også er lettede over at have fået, fordi det gør, at familien kan agere ud fra sønnens behov. 

Derfor ligger det også Anja Miller meget på sinde, at William kan blive udredt for de udfordringer, han har - og derfor var det også særligt nedslående, da et brev fra Region Nordjylland satte en stopklods for en hurtig behandling af hans lidelse. 

Ventetid i strid med loven

For en måned siden modtog familien Miller brevet fra psykiatrien i Region Nordjylland med den nedslående besked, at William først kan begynde den udredning, som kommunens psykolog har henvist ham til, i marts 2023.

Og den konklusion er i strid med loven.

UDREDNINGSRETTEN

  • Udredningsretten blev vedtaget af Folketinget i 2012 og trådte i kraft i september 2013 for somatikken, altså de kropslige sygdomme, og i psykiatrien i 2014.
  • Udredningsretten er en lovbunden patientrettighed, som sikrer en læge­faglig vurdering af, hvad en patient fejler, og hvilken behandling der even­tuelt skal igangsættes.
  • Udredningsretten forpligter regionerne til at udrede patienterne inden for 30 dage fra det tidspunkt, hvor sygehuset modtager henvisningen.

Kilde: Rigsrevisionen


Det er nemlig en patientrettighed, at et barn i psykiatrien kan blive udredt for en sindslidelse – eller i det mindste have en plan for udredningen - inden for 30 dage, fra sygehuset har modtaget en henvisning.

Men mistanken om en ADHD-diagnose til William, som vil kunne gøre hverdagen lettere for både ham og familien, eftersom han så sandsynligvis vil kunne få medicin og støtte i hverdagen, lader vente på sig. 

Det sker, fordi børne- og ungepsykiatrien er så hårdt under pres, at børn med ondt i sindet ryger i en kø, der overskrider de lovpligtige patientrettigheder med mange måneder.

Og køen betyder, at William skal vente i fem måneder endnu. En ventetid, som bekymrer Anja Miller og resten af familien dybt:

- Vi kæmper for at få folk til at lytte; at der er en udfordring med vores barn, og at vores barn ikke trives. Nogen har sagt, at det også kan skyldes, at jeg ikke er en ordentlig mor, fortæller hun. 

Udredningsret mindre overholdt end før 

Williams sag er ikke et enkeltstående tilfælde.

Det står langt værre til med ventetiderne for at blive udredt for børn og unge i psykiatrien, end det gør for voksne sindslidende, men den lange ventetid på udredninger i børnepsykiatrien har ikke altid været så hårdt ramt, som den er nu.

I starten af 2020 blev udredningsretten overholdt hos 97 procent af patienterne under 18 år. Her to et halvt år senere er tallet nede på 39 procent. Det viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

De nedslående tal kan hænge sammen med, at antallet af børn og unge, der mistrives, de seneste år er vokset massivt. Samtidig forlader flere børne- og ungepsykiatere det offentlige til fordel for det private. Og den udvikling fanger børnene i psykiatrien og systemet.

Uden diagnose er det nemlig sværere at få hjælp i både psykiatrien og kommunen, og derfor bliver de øgede ventetider en ond spiral i familierne – for får børnene ikke hjælp, kan det forværre børnenes sindslidelse.

Det er et mønster, som de kan genkende i familien Miller. William er så hårdt ramt, at han ikke kan holde til at være fuld tid i skole, og derfor er forældrene nødt til på skift at have hjemmearbejdsdage, for at få hverdagen til at hænge sammen.

- Udredningen er første skridt i at forbedre Williams trivsel. Så får vi en forståelse af, hvad det er, der driller ham. Vi tænker, at der er ADHD, men vi ved det ikke - og det kan godt være, at det er noget andet, der skal til, men vi skal jo have noget at arbejde ud fra, siger Anja Miller. 

- Der er mange flere i dag, der har forståelse for, hvad det vil sige at have en psykisk diagnose. Man kan se, at folk interesserer sig for det og gerne vil vise de hensyn, det kræver, siger Williams mor, Anja Miller. Foto: Privatfoto

Et vigtigt emne i valget 

Siden børnehaven har William været fulgt af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning på grund af hans udfordringer.

Skolestarten var også svær, og allerede halvanden uge efter han var startet, kontaktede en lærer forældrene og sagde, at William havde svære problemer. Herfra gik der ikke lang tid før William fik en henvisning til børne- og ungepsykiatrien, men ventetiden på at få sin udredning, sætter en stopklods for forældrenes optimisme om, at deres barn kan få hjælp i ordentlig tid.

- Vi er heldige i den forstand, at vi allerede har et diagnosebarn. Første gang vidste vi ikke, hvordan vi skulle reagere; er det mig, der har fejlet? Er det skolen? Man kommer ind i en ond spiral, siger Anja Miller. 

Derfor er psykiatrien også det vigtigste emne for Anja Miller ved folketingsvalget, og i aftenens Fokus Live spurgte hun politikerne direkte, hvad de vil gøre for at hjælpe børn som William. 

Se hele debatten her: 


Hus stod i flammer: Natten til søndag mistede 64-årig kvinde alt

Den 64-årig kvinde er blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

Klokken 3.17 natten til lørdag blev både politi og brandvæsen tilkaldt til en adresse i Østervrå, hvor et hus stod i flammer.

- Det var en frivillig brandmand, der ringede, og huset var helt overtændt, da vi ankommer, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Huset tilhørte en 64-årige kvinde, der kom ud af huset ved egen hjælp, hun måtte dog ifølge vagtchefen til tjek på sygehuset for røgforgiftning.

Kvindens hund kunne man dog ikke finde, og derfor formoder politiet, at den er død.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Kvinden sigtet

Årsagen til branden var ifølge vagtchefen, at et stearinlys i vindueskammen havde taget fat i nogle planer, hvilket endte med at sprede sig.

- Man endte med at lave en kontrolleret nedbrænding, så der er kun brandtomt tilbage forklarer vagtchefen.

Den 64-årig kvinde er derfor blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

- Det er standard, påpeger vagtchefen og tilføjer.

- Når man vil bruge ild, er man nødt til at sørge for, at det ikke spreder sig.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.