Krise og kaos hos Radikale: Så tæt var tidligere minister på at floppe i Nordjylland
Der var stor usikkerhed om, hvorvidt Radikale Venstre ville få et nordjysk mandat, og hvem det i så fald ville være.
Krisen kradser hos Radikale Venstre, der onsdag måtte sige farvel til Sofie Carsten Nielsen som formand efter et jammerligt valg til partiet.
I Nordjylland var den tidligere udviklingsminister, Christian Friis Bach, faretruende tæt på at smide det nordjyske mandat, som veteranen Marianne Jelved har sikret Radikale Venstre.
Men med hiv og sving fik partiet et tillægsmandat, som reddede Christian Friis Bach på målstregen.
Dengang var jeg den mest ukendte minister
Christian Friis Bach, folketingsmedlem, Radikale Venstre
Og på det personlige plan var den ellers profilerede Radikale kandidat tæt på at blive overhalet indenom.
Med 250 stemmer mere end Daniel Nyboe Andersen fik Christian Friis Bach det nordjyske mandat.
- Jeg havde en stærk modkandidat i Daniel Nyboe Andersen, som er lokal forankret i Aalborg og sidder i byrådet, så jeg er faktisk meget positiv over, at det lykkedes.
Var ikke sikker på mandat
Christian Friis Bach blev spurgt, om han ville hjælpe partiet under valgkampen, og det besluttede han sig for at gøre.
Derfor følte han heller sig heller ikke sikker på, at det var ham, der skulle ende med at udfylde Marianne Jelveds store sko på Christiansborg.
- Jeg har været væk fra politik i otte år. Jeg var udviklingsminister, og dengang var jeg den mest ukendte minister, så jeg er faktisk positivt overrasket, siger han.