Søren Gade lancerer underskrifts-indsamling
Foto: Ib William Christensen
Mandag starter Søren Gade en underskriftsindsamling sammen med Hans Christian Schmidt, Lars Christian Lilleholt og Troels Lund Poulsen, som skal sikre at statslige arbejdspladser bliver fordelt mere ligeligt i landet.
Søren Gade, som stiller op til Folketinget for Venstre i Aalborg Vest, mener, at flere statslige arbejdspladser skal flyttes ud af København, så de bliver mere ligeligt fordelt i Danmark.
Derfor starter han sammen med Troels Lund Poulsen, Lars Christian Lilleholt og Hans Christian Schmidt en underskriftsindsamling mandag d. 1. juni. Underskriftsindsamlingen foregår på Facebook og ude i virkelighed, og indsamlingen har overskriften "Flyt statslige arbejdspladser ud af København".
- Venstre har konkret foreslået at Geodatastyrelsen flyttes til Aalborg. Og vi flyttede faktisk allerede Sikkerhedsstyrelsen til Esbjerg med stor succes, da vi sidst havde regeringsmagten. Det her initiativ er det helt rigtige - og vi skal bare have så mange som muligt til at være med. Det handler om at starte den gode spiral, så vi kan vise, at vi både kan og vil - også udenfor København, siger Søren Gade.
Underskriftsindsamlingen bliver lanceret i de fire folketingskandidaters kredse, som er Nordjylland, Østjylland og Fyn.