Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Iværksættere har skabt liv i lukkede folkeskoler

Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen

Strikdesigner Marianne Isager og hendes mand Nels Gaardahl har givet Tversted Skole nyt liv.

Siden kommunalreformen i 2007 er 56 nordjyske folkeskoler lukket. Der drives eksempelvis ikke længere skole på Volstrup Skole ved Sæby og på Tversted Skole. Begge steder har iværksættere overtaget bygningerne, hvor der igen er liv.

Der er stadig synlige tegn på, at den store røde, bygning syd for Sæby indtil 2009 husede Volstrup Skole, men ombygning er i fuld gang, efter at en gruppe erhvervsmænd har taget over og er ved at indrette en businesspark i den gamle skole.

- Vi prøver på at bibeholde så mange af rammerne, som muligt, og så at flytte gangene ind i midten, så vi får plads til kontorer til begge sider, fortæller Ole Madsen, som er næstformand og driftsleder ved Business Park Sæby Syd, om ombygning fra skole til erhvervspark.

Det er halvandet år siden, istandsættelsen af skolen begyndte. Indtil videre er 12 virksomheder rykket ind i businessparken.

- Det har ikke været sådan, at det hele kom af sig selv. Der skulle lægges masser af kræfter i det også for at få folk til at komme hertil, siger Ole Madsen.

Skole blev til garnlager med mere

I Tversted er der også igen stor trafik til byens tidligere skole. Tversted Skole lukkede i 2015, men umiddelbart derefter overtog den lokale strikdesigner Marianne Isager og hendes mand Nels Gaardahl skolebygningen.

- Vi købte i første omgang skolen, fordi vi manglede lagerplads, siger Nels Gaardahl.

Strikdesigner Marianne Isager og hendes mand Nels Gaardahl har givet Tversted Skole nyt liv. Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen

Hjørring Kommune har med 12 skolelukninger siden 2011 sat dansk rekord i at lukke skoler. I Tversted var de kede af at miste byens skole og frygtede, hvad det ville komme til at betyde for lokalsamfundet.

- På det tidspunkt, hvor vi overtog skolen, var der en meget negativ stemning, men da folk så hørte, at Marianne overtog skolen, begyndte det egentlig at vende, siger Nels Gaardahl.

Tversted Skole er med tiden blevet meget mere end et garnlager. Kunsthåndværkere fra hele verden gæster skolen for at vise deres kunst frem og lære nye teknikker. Der er blevet indrettet udstillings-, arbejds- og kursusfaciliteter i skolebygningerne. I disse måneder er en gruppe svenske højskoleelever for eksempel indlogeret på skolen for at fordybe sig i deres performancekunst.

Håber på at bygge til

Volstrup Skole bliver omdannet til erhvervspark i etaper. De virksomheder, der har lejet sig ind i Business Park Sæby Syd, er glade for de rammer, de har fået i den gamle skole.

Volstrup Skole ved Sæby bliver bygget om til erhvervspark. Håbet er, at 70 til 80 virksomheder rykker ind i den gamle skolebygning. Foto: Christian Henriksen / TV2 Nord

- Jeg startede hjemme i min garage, og der blev pladsen for trang, så jeg var ude at kigge efter noget lagerplads. Jeg kiggede hernede og så foreslog Ole, at han også kunne lave et værksted til mig, siger Kenneth Sørensen, som er indehaver af virksomheden Smartfetch.dk.

- Vi er rigtig glade for at have nogle kollegaer, som vi kan spise madpakken med, siger Bent Olsen fra lydfirmaet BeKent, som også har fået kontor i Business Park Sæby Syd.

Ole Madsen regner med at komme op på mellem 70 og 80 lejere i businessparken i Sæby. Hvis der på et tidspunkt ikke er mere plads på den gamle skole, er det planen, at der kan bygges til på den store grund omkring skolen. Ole Madsen er dog glad for, at man ikke bare rev Volstrup Skole ned og opførte businessparken på grunden.

- Det er nogle gode og stærke gamle bygninger. Jeg var ikke klar til at vælte dem og bygge noget nyt her. Jeg var klar til at bruge det, vi havde, siger han.


Vindueskiggeri? Mystisk drone plager i nordjysk by

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Genrefoto.

Dronen kommer oftest på besøg om aftenen og morgenen, når der er mørkt.

Gennem den sidste måneds tid er en mystisk drone blevet spottet flere steder på Mors, hvor den har fløjet lavt blandt husene.

Blandt andet har den flere gange om ugen besøgt Nadja Pedersen.

- Man bliver utryg og mere privat, forklarer hun.

Hun fortæller, at dronen flyver ved hendes vinduer og over hende, når hun lufter sin hund.

- Jeg føler, den kigger ind i huset, og det er ikke fordi, jeg har noget at skjule, men det er virkelig ubehageligt, siger hun.

- Min hund kan heller ikke lide den, så han stresser og gøer, når den er der, og det er jo ikke så smart om aftenen midt i byen, tilføjer hun.

Dronereglerne

Du må ikke flyve over huse og dertilhørende områder, som er afgrænset af hegn, hæk, mur eller lignende, hvis du er i mindre end 100 meters højde.

Hvis du skal overflyve huse som en omkranset af hæk, hegn og mur i under 100 meters højde skal du indhente ejers eller beboers tilladelse.

Du må gerne overflyve huse med hæk, hegn og mur uden at spørge om tilladelse i mindst 100 meters højde og med en horionsontal hastighed på mindst 5 m/s. Du må ikke cirkulerer rundt om huse, men overflyve dem fra A til B.

Husk, at denne regler gælder kun hvis du skal overflyve huse med hæk, hegn eller mur, så fx må du gerne overflyve områder som er omkranset af hæk, hegn og mur hvis det ikke er til gene for ejeren i lav højde.

Beboelsesejendomme

Flyvning med droner nærmere end 2,5 meter fra beboelsesejendomme, som ikke er afgrænset af hegn, hæk, mur eller lignende, må ikke finde sted uden bygningens ejer eller administrator eller dennes samtykke.

Ved flyvning nærmere end 2,5 meter fra beboelsesejendomme, skal beboerne orienteres inden flyvningen. Dette fungerer typisk via en e-mail til beboerne en dag forinden eller en seddel i opgangen.

Kilde: Trafikstyrelsen

Mange har haft besøg af dronen

Nadja Pedersen er langt fra den eneste, der har haft uønsket besøg af dronen. I den lokale Facebookgruppe "Morsø fællesgruppe" har flere nemlig delt sine oplevelser med den mystiske drone. Her skriver flere, at de har oplevet det samme som Nadja Pedersen, nemlig at dronen flyver ved folks vinduer.

Blandt andet fortæller en borger, at dronen flyver ved deres soveværelsevindue og køkkenvindue til trods for, at de bor på 1. sal.

Før opslaget i gruppen vidste Nadja Pedersen ikke, at andre havde haft besøg af dronen.

- Det gjorde mig lidt glad, da det på en eller anden måde virker lidt mindre skræmmende så, forklarer hun.

De mange episoder med dronen har også kastet en politianmeldelse af sig. Dog er det ikke lykkedes nogle at få taget et billede eller en video af den mystiske drone.


Markant flere rotter i nordjysk by: Sådan undgår du dem

Foto: Linda Kastrup/NF/Ritzau Scanpix

Antallet af rotter er steget voldsomt i den nordjyske by, og konsekvenserne kan være voldsomme.

Der er ingen tvivl om, at det har regnet meget i år.

Men udover at regnen kan være træls, har den også budt på markant flere uønskede gæster.

Nemlig rotter.

Regnvejret får rotter til at forlade kloakkerne, og i stedet gå efter et mere trygt hjem i og ved bebyggelse.

Og rotterne er især i Aalborg dukket op i stor stil.

I Nordens Paris er antallet af rotteanmeldelser i september og oktober fordoblet i forhold til samme periode sidste år. Og rotterne er sandsynligvis ikke på vej væk.

- Jeg kan frygte, at antallet af rotter kun vil stige den næste tid, hvor det normalt er højsæson for dem omkring beboelse.

Sådan lyder det fra skadedirektør hos Gjensidige, Lene Rasmussen.

Kan nærmest ødelægge alt

- Rotter kan både bære på en lang række sygdomme og lave helt uoverskueligt store skader, hvis først de får etableret sig indenfor, lyder det fra skadedirektør hos Gjensidige, Lene Rasmussen.

Bo Halm Andersen arbejder som byggesagskyndig hos NRGi, og han ved, hvilke skade rotter kan forårsage.

- De kan på det nærmeste ødelægge alt i en bolig lige fra isolering til kabler og gulve. Og samtidig kan de medføre lugtgener, støj og reel sundhedsfare, så det er helt afgørende, at man sikrer hjemmet bedst muligt, fortæller Bo Halm Andersen.

Skab et uattraktivt rottehjem

Gode råd til at undgå rotter i hjemmet

1. Se efter om riste til krybekælderen og ventilationsriste i facaden er intakte

2. Få monteret en rottespærre i kloakrør / kloakbrønd

3. Få foretaget en tv-inspektion af afløbsrør til og fra huset for at sikre, at de er intakte.

4. Tjek husets fundament og ydervægge for eventuelle revner og huller

5. Saml nedfalden frugt som æbler op, når de kolde måneder begynder

6. Sørg for at rotter ikke kan komme i kontakt med fuglefoder i skuret eller på foderbrættet.

7. Klip grene væk som vokser tæt på eller læner sig mod taget

8. Sørg for at man ikke har en åben kompostbunke

9. Sørg altid for at kontakte kommunen og en skadedyrsbekæmper, hvis du oplever rotter i og ved hjemmet.

Kilde: Gjensidige


Lisa vil være byens nye købmand: På denne dato regner hun med at åbne

Mandag aften var der indkaldt til borgermøde, hvor der blev gjort status.

Borgerne i Ravnkilde måtte i slutningen af september vinke farvel til landsbyens købmandsbutik, men snart kan der igen blive tændt lys i butikslokalerne.

En lokal arbejdsgruppe forsøger nemlig at vække butikken til live igen.

Blandt andre Lisa Norman Andersen, der arbejdede i købmanden, før den lukkede. Hun vil være den nye købmand i byen, hvis det lykkedes at få den åbnet igen.

- Jeg brænder for det, og det har egentlig hele tiden været planen, at jeg skulle overtage, når de gamle skulle ud, forklarer hun.

Vil føre gammelt tiltag med videre

Mandag aften var der indkaldt til borgermøde, hvor der blev gjort status, og hvor man forsøgte at lodde stemningen blandt borgerne i området i forhold til at stable en ny butik på benene.

- Der er rigtig mange ting, som ser ud til at lykkes, men vi skal lige have det hele til at falde på plads. Borgernes opbakning er det afgørende, så hvis der kommer positiv tilbagemelding i aften, og vi får solgt nogle anparter, er jeg helt sikker på, at vi starter en butik, sagde Jan Værum Nørgaard, der er med i 'Købmandsgruppen' i Ravnkilde mandag.

Lykkedes det at åbne købmanden igen, så er der særligt et tiltag, som Lisa Norman Andersen vil tage med videre fra den gamle købmand.

- Vi har mange ældre, som ikke kan komme ud af byen, og her har vi kørt en fast vareture til de ældre rundt omkring i byen hver torsdag, hvilket jeg har i sinde at gøre igen, når jeg åbner, forklarer hun.

Hvornår regner du med at kunne åbne?

- Marts eller april forhåbentligt, griner hun.


Faldende elevtal får uddannelse til at flytte ud af centrum

Foto: Aalborg Tekniske Gymnasium

Et faldende elevtal får uddannelsesinstitution til at samle HTX-elever ét sted.

Siden 2018 har en del af HTX-eleverne på Aalborg Tekniske Gymnasium gået i skole i shoppingcentret Friis i den centrale del af Aalborg, men efter sommerferien er det slut.

Her samler uddannelsesinstitutionen nemlig alle elever på Øster Uttrup Vej, hvor hovedafdelingen ligger sammen med erhvervsskolen Tech College.

- Vi er blevet færre elever, og derfor synes vi, det er svært at skabe et godt studiemiljø inde i byen. Vi har bedre mulighed for at lave nogle aktiviteter, der skaber fællesskab, når vi samler eleverne, og vi kan ikke alle være i Friis, siger Rikke Palmgren, der er uddannelsesdirektør og rektor på Aalborg Tekniske Gymnasium.

Færre søger ind

Flytningen kommer til at påvirke tre 2.g-klasser og to 1.g-klasser, der har base i Friis. De skal efter sommerferien møde ind på Øster Uttrup Vej, hvor de dog allerede i dag har enkelte valgfag.

- Vi har været meget glade for at have en afdeling i centrum. Vi delte os på et tidspunkt, hvor vi var blevet meget store, men desværre er der for få unge mennesker, der søger ind på HTX i dag, så derfor samler vi nu eleverne ét sted, siger Rikke Palmgren.

Der er lige nu omkring 200 elever per HTX-årgang på Aalborg Tekniske Gymnasium. Da uddannelsen var størst, var der 350 elever på en årgang.

Ifølge uddannelsesdirektøren er HTX-uddannelsen i Aalborg ramt af en misforståelse, der er opstået, efter at der er indført et system, som omfordeler gymnasieelever efter geografi.

- Vi har ikke fået så mange elever til fra oplandet, fordi eleverne tror, at de ikke må søge væk fra deres nærmeste gymnasium, men vores opland er noget større end de almene gymnasiers, siger Rikke Palmgren.


Stor donation sikrer pusterum til indlagte børn

Børnene på Universitetshospital Nord får nu et rum, hvor de kan bringe kreative idéer til livs og glemme kitler, kanyler og stetoskoper for en stund.

Papir, farveblyanter og limpistoler er i centrum på et nyt kreativt værksted på Universitetshospital Nord.

Kreaheltene står bag projektet, der er blevet til med en donation på godt en halv million kroner fra Spar Nord Fonden.

I krearummet håber man, at fantasi og kreative projekter kan tage børnene væk fra dagligdagen med sygdom. 7-årige William Kronborg Bertelsen er særligt fascineret af militærting og laver et jagerfly i papir.

- Det er sjovt at være hernede, fordi man kan lave alt, forklarer William Kronborg Bertelsen, der på grund af en lungesygdom er kommet på sygehuset, fra han var få måneder gammel.

Kreaheltene er kommet på børneafdelingen i fem år, og derfor har 7-årige William allerede lavet flere kreative projekter som et bamsehospital og hans egen hospitalsstue.

- Jeg har set alt på sygehuset, og så laver jeg det bare, forklarer han om sin inspiration.

For Williams mor, Kia Kronborg, er muligheden for et kreativt afbræk en vigtig del af hverdagen med en kronisk sygdom i familien.

- Det betyder, at det ikke skal være en kamp at komme på sygehuset, og at det ikke skal være en træls ting, påpeger Kia Kronborg, der med det nye værksted får en lidt nemmere gang på sygehuset.

- Nogle gange har vi jo gået og ledt efter kreaheltene, inden vi skulle hjem og fået sygeplejersker til at ringe til dem, bare fordi han vil sige hej og farvel.

Se indslaget herover.

Alle er velkomne

Det nye rum på sygehuset har åbent hver tirsdag og torsdag, og alle børn må være med, om så man er patient eller pårørende.

Det glæder en af kreaheltene, Lise Vandborg.

- Vi ser jo, at børn blomstrer fuldstændig op, når de ser noget andet end kitler. Børn får lov til at være børn i stedet for at tænke på kanyler og stik, og alle de ting, der hører til på sygehuset, fortæller Lise Vandborg og uddyber.

- De har jo brug for at få andre inputs i deres hverdag. Måske er de for syge til at komme i skole eller SFO, og så kan de komme her og lave krea med os, slutter Lise Vandborg.