Han havde det ikke fra fremmede, Henning Jensen, der endte med at blive Nørresundbys største fodboldspiller gennem tiderne - og en af de største i Danmark.

Det var nemlig hans bedstefar Anders Johansen Jensen, der var med til at stifte den første fodboldklub i Nørresundby i 1909, og han var aktiv i mange år derefter. Det startede som en drengeklub, og da Velo blev stiftet i 1912, blev den første formand Anders Jensen. Han sad på posten indtil 1915.

Da Anders Jensen voksede op kom han til at spille højre wing på Velos bedste hold, i en dynamisk wing-duo med Aage Nielsen i venstre side. Det varede dog ikke længe, før Aage fik arbejde søndenfjords i korn- og foderstoffirmaet H. Thorndahl i 1918. Han syntes at rejsen over Pontonbroen var for træls, så han skiftede til AaB og fik en række kampe på Jysk hold.

Anders Jensen, der var født i 1895 havde det held, at hans fodboldinteresse gik i arv til sønnen Svend, kaldet Stille Svend, der i flere år var en solid kraft på Nørresundby Boldklubs førstehold, hvor han oftest spillede i angrebet, for det meste som centerforward. 29 år gammel blev han far til en lille dreng, der blev kaldt Henning. Svend var arveligt belastet, og hans søn Henning, blev allerede som ynglingespiller, senere som seriespiller udtaget, først til Jysk hold og i starten af 1972 til det danske landshold, som den lavest rangerende spiller i dansk landsholdsfodbold nogensinde.

I 1971 skulle det danske fodboldlandshold i træningslejr i Nordjylland, og træneren Rudi Strittisch ville gerne spille en træningskamp, nu de var her. Han ville ikke helst ikke have alt for stærk modstand, så han bad om, at der skulle udtages et hold af seriespillere, altså spillede de højest rangerede spillere i Danmarksserien.

Det nordjyske seriehold til først - derefter landsholdet på alle positioner:

1. Harbo Larsen, Aalborg Freja - Mogens Therkildsen, OB

2. Jens Steffensen, Chang - Torben Nielsen, B1903

3. Flemming Petersen, Vejgaard - Claus Johansen, AaB

4. Thorkild Jørgensen, AaB - Per Røntved, Brønshøj

5. Hans Jørgen Nielsen, AaB - Jørgen Rasmussen, Rander

6. Kurt Rasmussen, Nørresundby - Birger Pedersen, Hvidovre

7. Per Nielsen, Nørresundby - Hans Ewald Hansen, B1901

8. Poul Erik Andreasen, Nørresundby - Morten Olsen, B1901

9. Poul Jensen, Aalborg Freja - Eigil Nielsen, KB

10. Leif Jensen, Vejgaard - Kresten Nygaard, Fuglebak.

11. Henning Jensen, Nørresundby - Jørgen Markussen, Vejle

12. Jess Zimmer, Chang - Flemming Pedersen, KB

13. Bjarne Jensen, Freja - Valdemar Hansen, B1901

14. Ole Storch, AaB

Inden kampen lød det fra DBU, at man ikke ønskede en hård og krævende kamp, men bare ville have at landsholdsspillerne skulle have lidt afveksling i træningslejren.

- Men hvis jeg var seriespiller, ville jeg gøre mit bedste, i sådan en kamp, der let kan blive en spændende oplevelse for publikum, sagde formanden for DBU’s udtagelseskomite Ib Skotnborg, der selv var opvokset i Aalborg.

Han, og de 2.500 tilskuere, fik en lidt anden kamp end de havde regnet med.

Dog var starten lige efter bogen, for allerede efter fem minutters spil kom landsholdet foran ved Birger Pedersen, og efter 35 minutters spil stod det 3-0 til landsholdet. Jørgen Markussen, der afløste sin skadede klubkammerat Iver Schriver, scorede to næste mål, men Frejas Bjarne Jensen fandt Henning Jensen kun to minutter efter Jørgen Markussens 2. mål, og derfor var stillingen ved pausen 3-1 til landsholdet.

Efter 10 minutters spil kom Poul Erik Andreasens mesterstykke. Han satte hele landsholdets midtbane med en række snævre driblinger, og fandt Hans Jørgen Nielsen fra AaB’s danmarksseriehold. Han spillede hurtigt bolden videre til Henning Jensen, der havde ryggen mod Flemming Pedersen, som var kommet ind i pausen i stedet for Jørgen Rasmussen. Henning lavede en fræk hoftefinte, der sendte KB’eren langt væk i den forkerte retning. Nu var der fri bane mod mål, og så stod der 3-2.

Midtvejs i halvlegen pressede Henning Morten Olsen til at lave en fejlaflevering. Den opsnappede Henning Jensen selv, gik direkte mod mål og scorede på den indskiftede målmand, Valdemar Hansen.

Efter 33 minutters målshow under stormende jubel var der ikke mange, der regnede med, at Henning Jensen havde mere i posen. Men det havde han. Denne gang var det dog i oplæggerens rolle, da han spillede Jess Zimmer fri foran mål, og så var seriespillerne foran med 4-3 mod det danske landshold, der bare lige skulle have en fridag. Men træerne voksede trods alt ikke helt ind i himlen, for det lykkedes ikke at holde det lille forspring. Få minutter før tid fandt Kresten Nygaard den tidligere hjørringspiller, Eigil Nielsen nu KB, og han fik skrabet et uafgjort resultat hjem til landsholdet. Det var 2.500 tilskuere, der havde fået underholdning for alle pengene, men Henning Jensen havde meget mere i posen.

Tilskuermagnet - på Taars Stadion
På baggrund af præstationen på landsholdet fik Henning Jensen chancen for at spille på det jyske hold i unionskampen mod Nordtyskland kort efter, men det blev dog en slags antiklimaks. Han fik nemlig et trælår, hvilket i sig selv ikke var nogen slem skade. Det, der var slemt, var ikke selve skaden, men timingen. Nørresundby skulle nemlig spille den meget vigtige oprykningskamp i Jyllandsseriens nordkreds mod Taars på Taars Stadion i den kommende weekend, og det viste sig at være umuligt at Henning skulle blive klar til den kamp. Man forsøgte dog til det sidste at få Henning med, og derfor var 3.000 tilskuere, mange, mange fra Nørresundby mødt op dels for at se kampen, men også for at se brandvarme Henning Jensen. Der havde aldrig været så travlt ved indgangen til Taars Stadion før.

Da spillerne løb på banen var det med en fodboldhelt med en kæmpestor forbinding omkring låret, og hvis ret skal være ret, var han næppe ude af midtercirklen i kampen. Men det gjorde ikke så meget, for holdkammeraterne kunne uden Henning. Specielt var Poul Erik Andreasen oppe på det sorte af neglene, og han scorede 3 flotte mål, og sejren var i hus i den svære udekamp.

Ugen efter triumfen i Taars fik Henning Jensen sin første titel. Han blev nemlig jysk mester i Jyllandsserien. Modstanderen var Houlbjerg, der havde vundet sydkredsen, og NB vandt med 3-0. En nu helt skadesfri angriber scorede Nørresundbys første mål, men ellers var det en kamp uden den store dramatik, og dermed var et utroligt efterår for Henning Jensen forbi. Han kunne gå på en velfortjent vinterferie, men et nyt utroligt år skulle komme.

På landsholdet
Der var ingen tvivl i DBU’s udtagelseskomite om, at Henning Jensen skulle med på det første landshold i 1972 mod Englands amatører. Henning havde været skadet, men var klar til kampen, dog var hans form var knap så stærk som i efteråret. Alligevel spillede han 78 minutter, og da han fik chancen for at score i 2. halvleg, var det hans hurtighed, der ødelagde muligheden af. Den engelske forsvarsspiller, der halsede efter ham, var nemlig så langsom, at Henning ikke kunne komme til at lave det træk, der skulle til for at få bolden over til højrebenet. Derfor blev det ikke til det debutantmål, der hang lidt i luften. Holdet så ikke ud til at være klar til den svære udekamp i Bukarest, og selv om det kunne nøjes med uafgjort efter en meget heldig sejr i København på 2-1, var der ikke den store optimisme i pressen. Det ville blive meget svært.

18 dage efter fuseren mod Englands amatører skulle det store slag stå. Henning Jensen havde fået genvalg til landsholdet, og han skulle spille sammen med Peter Johansson i en splinterny angrebsduo. Lige så hurtigt som nye spillere kom på landsholdet blev de solgt til europæiske klubber. Derfor måtte Rudi Strittisch tage til Bukarest med en helt uerfaren angrebsduo.

Men det var måske netop derfor, at resultatet blev en sejr til Danmark. I hvert fald var det en af grundene. En anden var, at det danske forsvar spillede fremragende, og at det havde held og dygtighed nok til at forhindre et rumænsk foringsmål i 1. halvlegs tunge rumænske pres. Men Danmark kunne gå til pause med en føring på 1-0 på et mål scoret af Per Røntved på hovedstød. Dermed var Danmark samlet set to mål foran, og med to kontraspecialister på toppen, var det ikke umuligt, at Danmark kunne score igen. Efter en times spil gjorde Peter Johansson stillingen til 2-0, og 3 minutter derefter, i det 63. minut, eksploderede Nørresundby, sammen med resten af Danmark, i voldsom jubel. Henning Jensen slap fri midt for mål, og trillede bolden forbi den rumænske målmand. Danmark var foran med 3-0 og så gjorde det mindre, at rumænerne fik et par mål sidst i kampen. De kom aldrig i nærheden af kvalifikation. Danmark skulle til OL i München.

Men det blev uden Henning Jensen. Han havde trukket kontraktunderskrivelsen med Borussia Mönchengladbach, der allerede havde Ulrich le Fevre i stalden, men nu ville tyskerne ikke vente længere. Henning Jensen ville gerne have været med til OL, men kunne naturligvis ikke risikere at miste en så fantastisk mulighed. Han skrev under, og dermed var hans rolle i forbindelse med de danske OL-drømme udspillet.

Blandt stjernerne
Den 3. januar 1973 nåede Henning Jensen sin karrieres landsholdsmæssige højdepunkt. Han blev nemlig udtaget til det hold, der skulle spille kampen mellem de seks gamle medlemmer af EF og de tre nye. Holdet så således ud.

• Pat Jennings, Tottenham

• Christian Piot, Belgien,

• Peter Storey, Arsenal

• Arius Tresor, Frankrig

• Emlyn Hughes, Liverpool

• Franz Beckenbauer, Vesttyskland

• Colin Bell, Manchester City

• Horst Blankenburg, Vesttyskland

• Norman Hunter, Ipswich

• Bertie Vogts, Vesttyskland

• Bobby Moore, West Ham

• Willie van Hanegem, Holland

• Peter Lorimer, Arsenal

• Günther Netzer,Vesttyskland

• Johnny Giles, Leeds

• Johan Neeskens, Holland

• Colin Stein, Coventry

• Jürgen Grabowski, Vesttyskland

• Bobby Charlton, Manchester.

• Gerd Müller, Vesttyskland

• Henning Jensen, Danmark  

• George Beretta, Frankrig 
  

Med den perlerække af stjerner, må man sige, at Henning fra Nørresundby var kommet i godt selskab. Det meget bemærkelsesværdige ved situationen var, at Henning Jensen var gået fra den danske jyllandsserie til den absolutte verdenstop på under 15 måneder.

Målet der gjorde ham berømt - oplæg af Bobby Charlton
Resultatet var egentlig ikke særlig vigtigt, og det så ud til, at de gamle lande havde overtaget, men mål ændrer fodboldkampe, og det var præcis det, der skete, da Bobby Charlton strøg på ydersiden af modstandernes forsvar og lagde en fin aflevering ind i feltet med sit gyldne venstreben. Henning Jensen havde set hvad der kunne ske, og var på vej ind i feltet med retning mod forstolpen. Han måtte investere alt, da afleveringen kom lidt akavet, men Henning gjorde det nødvendige. Han satsede alt for at nå bolden i luften, men måtte have hovedet på i en presset situation i høj fart. Alligevel lykkedes det ham at dæmpe bolden og heade den blidt i nettet bag Christian Piot til 1-0, og så var kampen vendt. 15 måneders fodboldeventyr var toppet med et brag, men det var meget langt fra slut på den næsten endeløse optur.

Foruden mesterskabet i Jyllandsserien i 1971 har Henning vundet det vesttyske mesterskab to gange, det spanske mesterskab for Real Madrid og det hollandske mesterskab med Ajax. Desuden vandt han UEFA Cup’en og Den tyske pokalturnering. I alt 7 titler i en fornem karriere. Med den perlerække af resultater er det lige før man overser, at han vandt sølvmedalje med AGF da han vendte hjem fra udlandseventyret.

Henning Jensen sluttede sin karriere hvor den begyndte, nemlig i Nørresundby. Her nåede han at spille med i den historiske kamp på Aalborg Stadion mod AaB i 1984, hvor der var tæt på fuldt hus. Der var det kuriosum ved kampen i 1984, at den trak 17.300 tilskuere. I en privatkamp mellem Real Madrid med Henning Jensen og Aalborgs Byhold i 1976 var der 17.700 tilskuere.

Henning er i dag noteret for 21 landskampe. Det var oprindelig 22, men for nogle år siden valgte DBU at fjerne alle kampe, der ikke var spillet i unionens egne arrangementer, og derfor blev Wembley-kampen streget fra listen. Henning scorede i alt 9 landskampsmål.

Artikel: John Laden Jensen - Idrætshistorisk Samling