I dag: Nordjylland holder åbent hus
Foto: TV2 Nord
Tag til åben hus i Nordjylland i dag. Kommunen er klar til at byde på noget af det bedste i området, som afslutning på projekt Derfor Nordjylland - En del af være stolt af.
Tag på byvandring med Aalborgs borgmester, få et kig bag kulissen i det nye Aalborg Universitetshospital, tag på økologisk middelaldermarked i Hjørring eller åben havn i Hirtshals. Det er et par af de mange tilbud, som der finder sted lørdag i Nordjylland under den fælles overskrift ”Nordjylland holder Åbent Hus”.
Bag Nordjylland holder Åbent Hus står de nordjyske kommuner, Region Nordjylland, P4 Nordjylland og TV2 Nord. I hele uge 36 har de to medier stillet skarpt på de gode historier i Nordjylland, der gør nordjyderne stolte af deres region. Det er sket under overskriften ”Derfor Nordjylland – En del at være stolt af”.
Tag til åbent hus - 65 arrangementer
Lørdag kan borgere og besøgende selv kan komme ud og opleve mange af de ting, der gør, at Nordjylland er en del at være stolt af. Hele 65 forskellige arrangementer løber af stablen i Nordjylland lørdag d. 10. september i forbindelse med åbent hus arrangementet. De fleste arrangementer foregår fra kl. 10-16. Sidste arrangementer slutter ved midnat på Mors.
Både P4 Nordjylland og TV2 Nord sender ekstra fra Nordjylland holder Åbent Hus. P4 Nordjylland er med fra morgenstunden lørdag, og TV2 Nord samler op lørdag aften med programmet Nordjylland holder Åbent Hus, som sendes på TV2 Nord Salto fra 19.30-20.45.
Man kan få et overblik over de mange åbent hus arrangementer i de nordjyske kommuner.
Læs mere om kampagnen her: www.tv2nord.dk/derfor