Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Regeringen fremlægger plan: Nu skal den 3. Limfjordsforbindelse vedtages

Regeringens plan for fremtidens infrastruktur omfatter en ny forbindelse over Limfjorden, men det er endnu uvist hvornår den nye trafikale pulsåre, vil stå klar.

Regeringen vil torsdag præsentere sin infrastrukturplan, der indeholder trafikale investeringer for de næste mange år. Planen hedder "Danmark Fremad" og selvom det først er torsdag, den bliver præsenteret officielt, er der allerede nu er en del af planen, der er blevet offentliggjort. For os i Nordjylland er den helt store nyhed, at regeringen ønsker at sætte gang i arbejdet med den 3. Limfjordsforbindelse.

- En 3. Limfjordsforbindelse har været et ønske i Nordjylland i rigtig mange år. Det er det nordjyske KKR-samarbejdes aller øverste prioritering, fortæller transportminister Benny Engelbrecht til TV2 Nord.

- Der er trængsel i Aalborg og den trængsel ønsker vi at løse. Derfor vil regeringen i forbindelse med vores samlede plan for Danmarks infrastrukturinvesteringer prioritere en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm, fortsætter ministeren, der håber på opbakning til den 3. Limfjordsforbindelse og resten af det store infrastruktur-katalog fra Folketingets partier.

Fakta: Økonomien i den 3. Limfjordsforbindelse

Ifølge Vejdirektoratets opdaterede VVM-redegørelse udgør anlægsudgifterne til en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm mellem 7,01 og 7,26 milliarder kroner. Den laveste pris gælder for den variant af motorvejsforbindelsen hvor det sydligste motorvejskryds ved Svenstrup placeres tættere på det eksisterende tilslutningsanlæg.

Omtrent halvdelen af anlægsudgifterne vedrører tunnelen mellem Aalborg og Egholm samt bro-forbindelsen over Nørredyb til Lindholm. Derudover drives prisen i vejret af de to motorvejskryds og fem tilslutningsanlæg, der indgår i projektet.

Prisen per kilometer forbindelse ligger på mellem 350 og 370 millioner kroner. Hvis omkostningerne til tunnel- og broforbindelsen over Limfjorden fraregnes, koster forbindelsen mellem 180 og 200 millioner kroner per kilometer.

De økonomiske gevinster ved en forbindelse over Egholm er i Vejdirektoratets VVM-redegørelse opgjort til – over 50 år med 2030 som første år med trafik på den nye forbindelse – til at være marginalt større end anlægsudgifterne. Det oprindelige forslag har et overskud (samfundsgevinster minus anlægsomkostninger og drift) på 242 millioner mens varianten giver et overskud på 465 millioner kroner i Vejdirektoratets beregninger.

Det lyder som mange penge, men omregnet til det der hedder ”intern rente” er det kun mellem 3,3 og 3,5 procent, der vindes. Og det er ikke meget over den rente, der bruges som reference, når man skal beregne om vejprojekter kan betale sig.

At køre vest om Aalborg og over Limfjorden via Egholm - eller omvendt - har dog fortsat lange tidsmæssige udsigter og i regeringens udspil er der ikke sat årstal ind for hvornår hvert enkelt projekt skal være færdigt. Således ved vi i øjeblikket kun, at planen strækker sig frem til 2035 - altså 14 år frem i tiden.

- Vi skal forhandle med Folketingets partier og noget af det, vi skal forhandle om er naturligvis den rækkefølge tingene skal bygges i. Det er klart at der er nogle forudsætninger, der skal løses først. Der er ekspropriationer som skal gennemføres før man kan gå igang med byggeprocessen. Men det bliver altså noget af det, vi skal drøfte med Folketingets partier. Fra regeringens side er vi klare. Vi ønsker at bygge en tredje Limfjordsforbindelse og den skal være i den linjeføring, der blev aftalt for mange år siden - i 2014, siger Benny Engelbrecht, som dermed sætter hårdt mod hårdt forud for de politiske forhandlinger.

Ny forbindelse diskuteret i et halvt århundrede

Diskussionen om en tredje forbindelse over Limfjorden ved Aalborg er efterhånden 50 år gammel. Ikke lang tid tid efter den storslåede indvielse af Limfjordstunnelen, der var den første af sin slags, blev det nemlig foreslået at lave en Limfjordsforbindelse vest om landsdelens hovedstad. Og siden har projektet - og ikke mindst linjeføringen af projektet - været oppe til debat.

Se tidslinjen over den 3. Limfjordsforbindelse her

Det er således ikke første gang at Nordjylland fra Christiansborg bliver "lovet" en ny Limfjordsforbindelse. I 2019 var det den daværende regering bestående af Venstre, Liberal Alliance og Konservative, der sammen med Dansk Folkeparti fremlagde en 112 milliarder dyr infrastrukturplan, som også indeholdt en forbindelse over Egholm. 

Den plan blev dog fremlagt så tæt på folketingsvalget, at det flertal, der stod bag den, var væk, da stemmerne var talt op efter grundlovsdags-valget og Lars Løkke Rasmussen kunne begynde at pakke sit kontor i Statsministeriet sammen.

Fakta: Så lang tid tager det at bygge den nye forbindelse

Det enorme anlægsprojekt er inddelt i fire hovedetaper, men før selve anlægsarbejdet kan gå i gang, forventer Vejdirektoratet, at der skal bruges omkring tre år på indledende arbejde som detailplanlægning, arkæologisk undersøgelser, besigtigelse og ekspropriation samt udbud af selve anlægsarbejdet.

Når det arbejde er overstået kan selve anlægsarbejdet gå i gang. Her regner man med, at etaperne nord og syd for Limfjorden kan være færdige og tages i brug inden selve fjordforbindelsen, der vil være den sidste del der står færdigt. Samlet regner man med, at anlægsarbejdet vil tage omkring fem år.

Og nu er regeringen så - anført af transportminister Benny Engelbrecht - også ude med budskabet om, at der skal investeres store milliardbeløb i udbygning af infrastrukturen - og herunder altså også omkring syv milliarder i en 3. Limfjordsforbindelse.

I regeringens infrastrukturplan anføres det, at den nye forbindelse - der skal løbe over 20 kilometer fra E45 ved Svenstrup i syd til E39 ved Vestbjerg i nord - skal aflaste de eksisterende forbindelser forbindelser, reducere trængslen der plager specielt morgen- og eftermiddagstrafikken på E45 samt øge trafiksikkerheden.

Mængden af trafik i Limfjordstunnelen har da, som man kan se på grafen herunder, også kun bevæget sig i en retning: Op.

Det forudså man allerede da tunnelen var ganske ny og malingen knapt tør, så diskussionen om en tredje Limfjordsforbindelse er altså, som man kan se på tidslinjen herunder, bestemt ikke ny.

1969

Limfjordstunnelen bliver indviet den 6. maj 1969 efter at have været fem år undervejs.

Der er tale om Danmarks første motorvejstunnel og den indvies naturligvis af Hans Majestæt Kong Frederik IX.

1973

Et udvalg foreslår en bro ved Lindholm som en 3. Limfjordsforbindelse...

1978

Forslaget til en forbindelse i Lindholm-linien i sammenhæng med en ny vej vest om Aalborg stadfæstes.

1991

Aalborg Kommune og Nordjyllands Amt beslutter at iværksætte en ny undersøgelse. Der undersøges ni forskellige linjeføringer og resultaterne af disse undersøgelser ligger klar i 1993

2003

Nordjyllands Amt udarbejder VVM-undersøgelse og vedtager et regionplantillæg for en 3. Limfjordsforbindelse - en motorvej vest om Aalborg i Egholmlinjen.

I 2006 underkender Naturklagenævnet regionplantillægget og den tilhørende VVM-redegørelse for 3. Limfjordsforbindelse på grund af manglende vurderinger af Egholmliniens påvirkning af Natura 2000 og EU-fuglebeskyttelsesområdet.

2009

Der indgås trafikaftale, hvor det aftales at færdiggøre VVM-redegørelsen.

2011

Vejdirektoratet præsenterer en VVM-redegørelse for en 3. Limfjordsforbindelse, som peger på tre forskellige linjeføringer: Egholmlinjen, Lindholmlinjen og en parallel tunnelforbindelse.

Året efter indstiller Vejdirektoratet til ministeren, med baggrund i VVM-redegørelsen, at en 3. Limfjordsforbindelse anlægges i en Egholm-linjeføring. Lindholm-linjen fravælges endeligt.

2014

Linjeføringen for en 3. Limfjordsforbindelse fastlægges i en trafikaftale den 24. juni 2014. Bag aftalen står den daværende regeringe (S og RV) samt Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.

2018

Aalborg Alliancen bestående Aalborg Kommune, Dansk Industri og LO i Aalborg med flere dannes og Aalborg Kommune tilbyder at bidrage med 30 mio. kr. årligt af provenuet fra dækningsafgiften over de næste 20 år, svarende til 600 mio. kr. til medfinansiering af den 3. Limfjordsforbindelse.

2019

I marts 2019 præsenterer den daværende VLAK-regering sammen med Dansk Folkeparti en infrastrukturplan, der indeholdt finansiering af en forbindelse over Egholm.

Aftalen blev dog præsenteret så kort tid før folketingsvalget - hvor magten som bekendt skiftede hænder - at planen ikke blev endeligt vedtaget.

Samme år påbegynder Vejdirektoratet opdateringen af den efterhånden gamle VVM-redegørelse. En opgave, der blev afsat 2,5 millioner kroner til i Finanslov 2018.

2021

I februar præsenteres den opdaterede VVM-redegørelse. Den efterfølges af høringsperiode, et digitalt borgermøde og megen debat i medierne.

8. april præsenterer regeringen en infrastrukturplan, der indeholder en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm. Dele af planen kommer dog allerede offentligheden til kende den 7. april


Foto: Aalborg Zoo

Her ses de positive tests.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der er tale om en positiv graviditetstest.

Der er en ny baby på vej i Aalborg Zoo. Orangutangen Ruti er nemlig gravid.

Det oplyser Aalborg Zoo på sin Facebook-side.

I foråret blev det vurderet, at Ruti var klar til at blive drægtig, og derfor stoppede dyrepasserne med at give hende p-piller. Her et halvt år senere står det nu klart, at Ruti venter en unge til sommer.

I naturen går en unge med moren i syv til otte år, og af landlevende pattedyr er orangutangen det dyr med lavest fødselsrate, skriver Aalborg Zoo.

Hvis alt går vel for Ruti, kan hun nå at få tre unger i sin levetid.

Det var en ganske almindelig test - akkurat som den mennesker bruger - der viste, at orangutangen var gravid. Og for at være på den sikre side blev der foretaget tre tests.


Skagen-restaurantejer langer ud efter 'støj-politiet'

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Restaurantejeren mener, at byens beboere må stå sammen om at finde en løsning, så byen ikke dør.

'Mogens Bandholm har allerede vist, at han er villig til at fortsætte sin kamp mod vores bys liv og aktiviteter. Derfor er det vigtigt at forstå, at Mogens Bandholm ikke stopper før denne by er helt død og stille.'

Sådan lyder de hårde ord fra ejer af Skagen Fiskerestaurant, Jesper C. Winter, i et opslag på sin Facebookside.

Fremtiden for den levende musik i Skagen er nemlig uvis, efter at Frederikshavn Kommune har erkendt, at de ikke har fulgt loven på området.

Her spiller Mogens Bandholm en central rolle. I de seneste syv år har han kæmpet en indædt kamp mod de mange musikarrangementer i Skagen, som overskrider de støjgrænser, der er fastsat af Miljøstyrelsen.

Er bekymret for byens fremtid

Men Mogens Bandholms ageren vil ifølge Jesper C. Winter ende med at tage livet af Skagen by, og derfor føler han sig nødsaget til at dele sine tanker.

'Et særligt problem er de lave grænser for støjniveauer, som på sigt kan hæmme en lang række af de gode aktiviteter og initiativer, der gør Skagen levende og attraktiv,' lyder det i opslaget.

TV2 Nord har efterfølgende talt med Jesper C. Winter, men her har han ikke ønsket at tilføje yderligere til sit opslag på de sociale medier.

Heri påpeger restaurantejeren blandt andet, at grænser for støjniveau vil ramme arrangementer i gågaden, ballet ved den tilsandede kirke, julemarkedet i Aalbæk, aktiviteter i museets have og havnens aktiviteter.

'Selv almindelig udeservering på byens restauranter risikerer at blive umulig, hvis vi skal holde os inden for disse grænser. Det vil være katastrofalt for vores by, som i høj grad lever af oplevelser og gæstfrihed,' tilføjer han.

Derfor opfordrer Jesper C. Winther også beboerne i Skagen til at hjælpe med at komme på en løsning til at bevare byen.

'Vi må stå sammen for at beskytte vores by og de værdier, der gør Skagen til noget helt særligt'.

Facebookopslaget har været offentligt i to døgn og har i skrivende stund langt over 200 delinger, 800 likes og over 100 kommentarer.

Har haft sin pris

Mogens Bandholm har tidligere fortalt til TV2 Nord, at den årelange kamp mod støj har haft en pris.

- Der er steder i byen, jeg ikke længere må komme, fortalte han dengang.

I dag er han ifølge ham selv 'flygtet' til Norge', efter Jesper C. Winter lavede sit opslag.

- Jeg kan se, at Jesper får mange kommentarer på sit opslag, og der er også nogle, der omhandler mig. Det giver mig ikke hjertebanken, men jeg ved godt, mange er utilfredse med mig, fortæller han.

I forhold til restaurantejerens opslag, som er delt flere steder, fortæller Mogens Bandholm, at han bør gøre noget aktivt fremfor at 'ynke' på de sociale medier.

- Jeg synes, det brev er patetisk, fordi han brokker sig over, at hvis ikke han og andre får lov til at spille, som de vil, så dør Skagen, og det er en overdrivelse. Byen har levet i mange år uden udendørsmusik, påpeger Mogens Bandholm.

- Hvis Jesper og de andre vil spille udendørsmusik, som det passer dem, så må han gå til politikerne og få loven ændret, tilføjer han.

Mogens Bandholm påpeger desuden, at han mener, at udendørsmusikken har ødelagt, hvad Skagen en gang var.

- En gang kom man til Skagen for kunsten, havet og så videre. Man kom ikke for at høre musik på 10-12 restauranter, lyder det.


Tre mænd satte sig for at starte en fest: - Alle er glade!

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der mangler dansefester for voksne, mener tre diskoglade DJ's, som har sat sig for at gøre noget ved problemet.

Lørdag løber årets sidste glitterball af stablen hos Cafe Ulla T i Aalborg.

Konceptet begyndte sidste år, da tre diskoglade DJ's savnede steder i Aalborg, der spillede den slags musik, som de kunne lide, og hvor det mere voksne publikum kunne danse og have en fest.

- Der er selvfølgelig Jomfru Ane Gade i Aalborg. Men når man har vores alder, kan man jo risikere at møde sine børn der, og det føles ikke som vores fest. Så vi kunne mærke et behov i os selv for et sted, hvor vi kunne have en fed aften, siger festarrangør og DJ Dennis Kronborg.

Og i stedet for at vente på, at det sted skulle opstå ud af det blå, besluttede de tre venner at skabe det selv. Så i 2023 arrangerede de deres første glitterball, med fokus på fest, farver, glimmer og disko. Siden da er det blevet til en god håndfuld fester, og de har stærke planer om at fortsætte konceptet til næste år.

Glitterball

Glitterball-festerne afholdes nogle gange om året.

Man kan købe billet til arrangementet, hvilket er en god ide, hvis man vil være sikker på at komme ind.

Arrangørerne offentliggører datoer på deres sociale medier.

Glitterballdanmark/@glitter.ball.dk

Lige nu har trioen planer om tre - fire fester i 2025.

Fandt hinanden gennem musik

De tre mænd har kendt hinanden i efterhånden mange år, og musik har altid fyldt meget for dem både individuelt og sammen. Faktisk var det musikken, der startede venskabet mellem Dennis Kronborg og Karsten Delgado, da den ene arbejdede i stereostudiet, hvor den anden handlede musik.

Siden dengang har musikken taget dem mange steder hen, både privat og i arbejdslivet, og alle dele af trioen har gjort det som DJ's. Derfor var det på mange måder oplagt for dem, at prøve kræfter med titlen som festarrangører. Musikken var der nemlig styr på.

I løbet af festerne skiftes de tre til at stå bag mixerpulten og sende pulserende diskotoner ud over dansegulvet.

Allerede fra første arrangement er festerne blevet taget positivt imod, og billetterne bliver udsolgt gang på gang.

- Alle er glade. Mange gør noget ud af det med pink tøj eller glitterkjoler, så de passer til temaet, og vi kan mærke at alle er med på at bidrage til at skabe en god aften. Man behøver ikke at have været ung i 80'erne eller 90'erne, men man skal ville konceptet, siger Dennis Kronborg.

Et koncept, der altså byder på diskokugler, glitter, bimlende lys og en snert af nostalgi, som arrangørerne bruger en del tid på at skabe.

- Det tager tid at arrangere og pynte op. Så vi er trætte om søndagen. Men når trætheden har lagt sig, kigger vi alligevel altid på hinanden og siger: 'lad os gøre det igen', griner Dennis Kronborg.


Da Hans og Karins læge gik på pension, så det sort ud - men nu er der håb igen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hans Rasmussen og Karin Lyng Rahbek kan måske få egen læge i byen igen. En ny aftale skal tvinge læger ud i yderområderne.

Karin Lyng Rahbek og Hans Ramussen er 77 og 78 år. De har haft den samme læge i 50 år, men sidste år gik lægen på pension, og siden da har de stået uden egen læge. 

- Vi har mistet vores gamle lægehus, hvor vi havde en læge, der vidste, hvem vi var, hvad vores problemer var, og hvad vi havde brug for, siger Karin Lyng Rahbek.

De har været vant til, at det var det samme ansigt, som de fortalte deres sundhedsproblemer til, men nu er det en anden sag. 

De seneste år har de været tilknyttet en regionsklinik, hvor de har mødt forskellige læger, hver gang de har været der. 

- Det har været meget utrygt. Vi håber sådan, at vores lægehus i Vestervig kommer tilbage, siger Hans Rasmussen. 

Måske snart ny læge til byen 

Men nu er en ny læge måske snart på trapperne til Karin og Hans. 

En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal nemlig tvinge læger ud til de områder, hvor der er allerstørst behov for det - og det er noget, som falder i rigtig god jord hos Karin Lyng Rahbek og Hans Ramussen, der mener, det har stor betydning at have en personlig læge. 

- Lægen ved, hvordan man har det og kan tolke det, man siger, på den rigtige måde. Og jeg har oplevet, i hvert fald to gange, hvor det simpelthen har reddet mit liv, at lægen vidste, hvad det var, der var galt, og kunne tolke mine udsagn, siger Hans Rasmussen. .

Helt konkret betyder det, at der kun kan placeres nye lægekapaciteter i Thisted og Morsø, samt 15 andre kommuner på landsplan, hvor det er vurderet, at behovet for læger er størst.

- Det vil betyde stor tryghed i min dagligdag. Jeg nærmer mig snart de 80, og når man i forvejen har nogle skavanker, så er det rart med en læge, der kender en, siger Hans Rasmussen.


Foto: Mette Nielsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I Nordjylland er det Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Læsø, Morsø og Thisted Kommuner, der bliver tilgodeset.

I årevis har vi i Nordjylland manglet læger og bedt om hjælp for at få flere til vores område. Nu sker der noget. En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner tvinger læger ud i områder, hvor længemanglen er størst.

Og det er i seks nordjyske kommuner. En af dem er Frederikshavn Kommune.

Her bor 80-årige Jørn Andersen med sin kone. De bor i byen Strandby som i mere end et år har stået uden en praktiserende læge.

- Vi er mange i byen og i nære områder, der savner den tryghed, vi havde indtil for halvanden år siden, Jørn Andersen.

Ingen garanti for læger

Konkret betyder aftalen, at der det første halvår af 2025 kun kan etableres nye lægepraksis i de områder, hvor lægedækningen er dårligst. Dertil kommer det, at de store universitetshospitaler ikke må ansætte speciallæger i almen medicin i to år fra årsskiftet og frem.

Se hele nyhedsindslaget herunder.

- De kommende praktiserende læger bliver simpelthen målrettet til områder i Region Nordjylland, hvor der i dag er den dårligste lægedækning. Og det er vigtigt, fordi det er afgørende for regeringen og med sundhedsreformen, at alle danskere skal kunne have en læge tæt på, siger indenrigs- og sundhedsminister Sofie Løhde (V).

Men om aftalen virker, og hvor mange læser, aftalen ender med at sende ud til de mest lægefattige områder, kan aftalepartnerne ikke give et konkret bud på.

Men i Strandby håber de, at lægetørken snart er ovre, selvom det ikke er givet, at aftalen vil lukke en ny læge til.

- Det vil vi da sandelig håbe. Det har vi behov for. Som to ældre mennesker sammen med en hel masse andre i hele vores nærområde, siger Jørn Andersen.