Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Naboer til ny motorvej: - Vi aner ikke, hvad der kommer til at ske

Transportminister Benny Engelbrecht forstår godt, at nogle nordjyder ønsker den nye motorvej over Egholm "hen hvor peberet gror". Men han lover, at de berørte vil få en "rimelig og fair erstatning."

Usikkerheden blandt naboerne til den kommende 3. Limfjordsforbindelse er stor både nord og syd for fjorden. Omkring 160 lodsejere vil blive påvirket af den nye motorvej. Langt fra alle er endnu kontaktet af Vejdirektoratet.

- Vi ved ikke helt, hvad der kommer til at ske. Jeg har set mange billeder af linjeføringen, men den rykker sig jo hele tiden, fordi der kommer nye tegninger. Først 200 meter til den ene side, så 200 meter til den anden.

Sådan lyder det fra Trine Weidich fra Gammel Hasseris, der bliver en af de nærmeste naboer til den 3. Limfjordsforbindelse.

Hun bor på Nørholmsvej og kommer dermed til at få motorvejen i ’baghaven’ – formentlig ganske få meter væk. Hun har endnu ikke hørt, om hendes hus er udvalgt til at blive eksproprieret – altså tvangssolgt til staten – fordi man vil bruge grunden til motorvejen.

- Jeg ved ikke noget konkret, udover at vi ligger inde i den del, der er helt mørkerød i forhold til støj, fordi vejen ligger klods op af os. Men jeg hører vel noget på et tidspunkt. Men nu skal jeg først lige have bearbejdet, at motorvejen rent faktisk kommer, siger Trine Weidich.

TEGNING: Her skal den 3. Limfjordsforbindelse bygges:

160 lodsejere vil blive berørt

Den kommende 3. Limfjordsforbindelse blev vedtaget som en del af den nye trafikaftale søndag aften og præsenteret for offentligheden mandag.

Den 20 kilometer lange nye motorvej skal gå fra Dall vest om Aalborg, krydse Limfjorden og Egholm og forbindes med den nuværende motorvej ved Vestbjerg.

Vejanlægget vil berøre mange lodsejere på strækningen. Samlet set vil 160 lodsejere blive berørt af ekspropriationer, hvis politikerne sætter gang i projektet. 

I alt skal 280 hektar inddrages, mens andre 85 hektar midlertidigt vil skulle bruges, mens anlægsarbejdet står på.

VIDEO: Bliv klogere på vedtagelsen af den 3. Limfjordsforbindelse:

30 ejendomme skal total-eksproprieres. I forvejen er andre 10 ejendomme eksproprieret i forbindelse med valget af linjeføringen i 2014.

I den forbindelse lød det sådan her fra transportministeren:

- Jeg forstår udmærket godt, at man kan være meget frustreret og ønsker det hen, hvor peberet gror, men man må også sige, at det, der er vigtigt at huske, er, at folk vil få en rimelig og fair erstatning. Det er klart, at man kan ikke bygge en ny vej, uden at der er mennesker, som det vil gå ud over, sagde Benny Engelbrecht.

10 facts om den 3. Limfjordsforbindelse

  1. Motorvejen bliver omkring 20 kilometer lang.

  2. Den skal gå fra Dall vest om Aalborg, krydse Limfjorden og Egholm og forbindes med den nuværende motorvej ved Vestbjerg.

  3. Motorvejen kommer til at koste 7,014 milliarder kroner at bygge.

  4. Anlægsarbejdet påbegyndes i 2025, og den nye Egholmforbindelse forventes at stå klar i 2032.

  5. Man regner med, at den vil blive benyttet af ca. 32.500 køretøjer hvert døgn.

  6. Ifølge VVM-redegørelsen betyder det, at Limfjordstunnelen aflastes med omkring en fjeredel og Limfjordsbroen med knap en tiendedel.

  7. 30 ejendomme skal totaleksproprieres, og i forvejen er andre 10 ejendomme eksproprieret i forbindelse med valget af linjeføringen i 2014.

  8. Samlet set vil 160 lodsejere blive berørt af ekspropriationer. I alt skal 280 hektar inddrages.

  9. Den er en del af den nye infrastrukturaftale, der udmønter store beløb frem til 2035.

  10. I den bliver der fremlagt projekter for 161 milliarder kroner over de næste 14 år inden for kollektiv trafik, veje og støjværn.

Kilde: Vejdirektoratet

Frygter flere vil blive ramt

Selv om de 160 berørte lodsejere i februar skulle have fået besked fra Vejdirektoratet om, at deres ejendomme eller jordområder er en del af planerne, så er usikkerheden stadig stor blandt de borgere, der bor tæt på vejen.

Flere af dem frygter, de stadig kan blive inddraget i planerne, selv om de intet har hørt endnu.

Zoneterapeut Mariann Vika Simonsen driver til daglig Voerbjerg Helsehus på Voerbjergvej i Nørresundby, og hun bor også selv på adressen.

Hun frygter ikke at miste kunder på grund af den nye motorvej, der vil blive lagt få hundrede meter fra hendes hus, men usikkerheden omkring en række andre ting er alligevel stor.

- Selvfølgelig tænker jeg over hvor tæt på os, den kommer til at gå. Jeg er et sted i livet, hvor jeg nok skal klare mig, hvis jeg skulle gå ned i indtægt, men jeg er mere bange for støjen og for, at man ødelægger dyrelivet her. Og så vil jeg da også være træt af, hvis vores hus mister værdi. Måske skal vores piger overtage ejendommen, så det vil selvfølgelig være træls, hvis den bliver mindre værd, siger zoneterapeuten.

Mariann Vika Simonsen har allerede set, hvordan et nabohus på Søndergårdsvej få hundrede meter væk allerede er blevet opkøbt af staten, fordi motorvejen skal gå netop dér. 

Det ældre ægtepar flyttede i stedet i lejlighed i Nørresundby – og huset er nu jævnet med jorden.

- Et andet nabopar havde deres hus til salg i to-tre år, men det har været umuligt at sælge, fordi køberne vidste, at der snart ville komme en motorvej. Så vi har helt sikkert mærket til det herude, fortæller Mariann Vika Simonsen.

Hvad er ekspropriation?

  • Ekspropriation betyder tvungen afgivelse af ejendomsret til sin ejendom eller til en del af ejendommen.

  • Hvis et byggeri - for eksempel et vejbyggeri - er af almen interesse for landets borgere, har det offentlige ret til at ekspropriere den jord, der skal bruges til arbejdet.

  • Myndighederne kan være staten, regionerne, kommunerne eller helt specifikke offentlige institutioner såsom skoler eksempelvis.

  • I særlige tilfælde kan det være private firmaer der foretager ekspropriation på vegne af myndighederne.

  • Som regel forhandles der en frivillig opkøbsaftale med ejeren, men kan der ikke findes en fælles aftale og findes overtagelsen vigtig for almenvellet, kan ejerskiftet også ske per dekret, mod ejerens vilje.

  • Det er den uvildige Ekspropriationskommission, der afgør om en ejendom skal eksproprieres og erstatningens størrelse.

  • Hvis støjberegninger viser, at en ejendom påvirkes særlig voldsomt af støj fra motorvejen, så kan Ekspropriationskommissionen beslutte, at hele ejendommen skal overtages af staten.

  • For at det offentlige kan ekspropriere, skal 3 betingelser være opfyldt i henhold til Grundloven: Projektet skal tjene en almen samfundsmæssig interesse, ekspropriationen skal have lovhjemmel, og så skal der ske fuld erstatning for det eksproprierede område.

Kilde: Vejdirektoratet, Den Store Danske & Vi med Hus

Seks meter høj støjmur

Kaj Nielsen er også en af de naboer, der frygter for at få en motorvej i baghaven, når de mere detaljerede tegninger af linjeføringen bliver præsenteret.

- Jeg har ikke set så præcise billeder, men jeg regner med, at den rykker flere hundrede meter væk. Men jeg havde helst været helt fri for den. Der skal åbenbart bygges en seks meter høj støjmur, og den bliver jo ikke køn at kigge på. Så jeg må lade mine høje træer stå, siger Kaj Nielsen, der bor på Æblevangen i Gammel Hasseris.

Som andre af naboerne i Gammel Hasseris frygter Kaj Nielsen dog ikke for de økonomiske konsekvenser af en kommende motorvej.

Måske skal vores piger overtage ejendommen, så det vil selvfølgelig være træls, hvis den bliver mindre værd.

Mariann Vika Simonsen, nabo til den kommende 3. Limfjordsforbindelse

- Det kan godt være, huset falder lidt i værdi, men det må jeg tage, som det kommer. Jeg er ikke i økonomiske problemer, for jeg skylder ikke så meget på huset, siger han.

Den offentlige høring af VVM-undersøgelsen for Egholmlinjen blev afsluttet 30. april 2021. Vejdirektoratet modtog 7.800 høringssvar – og det er rekord. 

Den tidligere rekord blev sat i 2011 – også omkring den 3. Limfjordsforbindelse. Dengang blev der indleveret 1.500 høringssvar.

TV2 nord har forsøgt at kontakte Vejdirektoratet for at få detaljerne for, hvilke ejendomme der bliver omfattet af den nye motorvej, men her er man ikke vendt tilbage på vores henvendelse.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.