Udenrigsminister til danskere i udlandet: Skynd jer hjem!
Foto: Udenrigsministeriet
Alle lande i verden er nu i orange eller rødt.
Alle lande i verden er nu mindst i orange - Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser.
Udenrigsminister Jeppe Kofod og Udenrigsministeriet fraråder nu alle ikke-nødvendige rejser til udlandet fra i dag og en måned frem.
- Alle udenlandske destinationer er orange på vores rejsevejledninger. Det betyder, at vi nu fraråder alle ikke-nødvendige rejser til alle lande. Man skal lade være med at rejse ud med, mindre det er absolut nødvendigt, siger udenrigsminister Jeppe Kofod på et pressemøde fredag eftermiddag.
Han opfordrer dermed alle danskere i udlandet til at komme hjem så hurtigt som muligt - og at alle, der påtænker at rejse ud lader være.
Kommer man hjem fra 'røde' lande, hvor der er risiko for at tage smitte med hjem, skal man gå i frivillig karantæne hjemme og følge myndighedernes anvisninger for at undgå smittespredning.
Det vurderes, at der er 21000 danskere i USA lige nu og op mod 100.000 danskere i udlandet globalt.
Myndighederne holder møde med rejsebranchen klokken 17.00 for at lægge planer for at få danskere i udlandet hjem.