Sørens slagsang: - Har do halm i di øre'?
Søren Kvejborg har skrevet sin egen sang, som et opråb til danskerne midt i coronasmitten: Hold lige lidt afstand.
Det tog kun et kvarters tid for Søren Kvejborg fra Koldby i Thy at skrive en slagsang, da han først gik i gang. Ordene kom let, for der var meget på hjerte.
Læs sangteksten her
Hold li’ lidt afstand
Ta li’ og flyt dig
Hold ywe me a streger po æ gurl.
Nej do ska æt kram mæ,
For det ku’ skik do ku’ ram ma
Mæ en sygdom, der slår manne folk ihjel.
Det er hulme da utrolig,
At do æt wil gjø som Mette mo hun sæjer.
Do sku blyw dæ hjem po di sofa, å sæj nej te alle dem der komme te di dar.
Hå do halm I di ør ?
Eller er do bar fuldstændig fatsvag.
Det er da utrolig at do blywe we. Do holder fejst å mødes mæ di venner.
Ho do tint po at do ka slå aje folk ihje?
Ho do tint po at do ka slå aje folk ihje?
Ho do tint po at do ka slå aje folk ihje?
Melodi: Poul Kreds, Sådan nogle som os.
Tekst: Søren Kvejborg.
- Det hele står stille lige nu, og hjemme hos os har vi en frustration. Særligt min 15-årige datter synes, at det er ved at være træls, at andre jævnaldrende bliver ved med at mødes. Det ser hun på de sociale medier, fortæller han.
- Jeg synes, at det er under al kritik, at folk ikke kan finde ud af at holde sig fra hinanden. Det er barnligt. Så sangen er en lidt sjov måde at komme ud med sine frustrationer på, forklarer Søren Kvejborg.
- Det er gået fuldstædnig bananas
Sangen har Søren Kvejborg delt på sin facebook væg. Den har i skrivende stund fået knap 165.000 visninger, og mange reagerer positivt på sangen, fortæller Søren Kvejborg.
- Det er gået fuldstændig banans. Jeg hører fra mange folk, der synes det er godt. Andre skriver "Tak" som om det også er sådan, de har det, fortæller han.
Søren Kvejborg er til daglig selvstændig, men har de seneste dage gået hjemme sammen med sin kone og to børn. Som de fleste andre danskere går han og familien og venter på, at alt igen bliver normalt.