Nu undersøges nordjyske donorer for corona-antistoffer
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Nordjyske bloddonores blod bliver fra nu af testet for corona-antistoffer.
I Region Hovedstaden og Region Midtjylland gik man i gang i sidste uge, og nu er turen så kommet til Nordjylland. Det skal undersøges, hvor stor en del af befolkningen, der har været smittet med coronavirus - og svaret skal findes i vores blod.
Der er tale om et storstilet projekt hvor de omkring fem procent af den danske befolkning, der donerer blod, får testet deres blod for, om det indeholder antistoffer mod coronavirus - med andre ord: Om de har været smittet og er blevet raske igen.
- Vi er startet op imorges (mandag red.) sammen med Region Sjælland og Syd. Man skulle lige have fragtet testudstyret ud i landet, forklarer Bitten Aagaard, der er fagansvarlig overlæge i blodbanken i Region Nordjylland.
Her foretager man årligt 30.000 blodtapninger og mandag blev donorerne altså også spurgt, om de ville testes for corona-antistoffer.
En lav flokimmunitet betyder, at det er mere sandsynligt, at smitten kan brede sig epidemisk og dermed være mere alvorlig. Derfor skal undersøgelsens første tal tages meget seriøst, når vi indtil nu kan se, at flokimmuniteten blandt de første testede er så lav, som den er.
Henrik Ullum, overlæge og professor, Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet
Vi skal være immune
Coronavirus mister sit magtfulde greb om det danske og verdens samfund i øvrigt når der opnås det, der hedder flokimmunitet.
Flokimmunitet kan man opnå ved at vaccinere befolkningen, men der findes som bekendt ikke en vaccination mod coronavirus - endnu.
En anden mulighed er, at lade en stor del af befolkningen smitte med coronavirus. Det vil gøre mange immune overfor smitte, ligesom de ikke kan smitte andre og så får coronavirus væsentligt ringere levevilkår. Det er i hvert fald tesen selvom coronavirus er en ny fjende at bekæmpe og som vi ikke ved alt om endnu.
- Der er ikke noget, der peger i retning af, at man ikke bliver immum i en periode af at være smittet og komme sig over coronavirus. Sådan er det i hvert fald med de fætter-kusine-vira den nye coronavirus har, forklarer Bitten Aagaard.
Kun få har været smittet
Den danske teststrategi har i løbet af corona-epidemien ændret sig flere gange, og der er derfor bred enighed om, at langt flere end de 4647 personer, som mandag formiddag er blevet bekræftet smittet med coronavirus, faktisk har haft sygdommen.
Og det er dette såkaldte mørketal, screeningen af danskernes donerede blod skal forsøge at afdække.
Og de første resultater viser, at kun en lille del af det testede blod indeholder corona-antistoffer. I Region Midtjylland har 244 anonyme donorer fået testet deres blod og ikke én havde antistoffer i blodet.
I Region Hovedstaden blev 1000 anonyme donorer, der havde givet blod mellem 1. og 3. april, og her viste blodet fra 27 personer sig at indeholde antistoffer mod coronavirus. Det er det samme som 2,7 procent af de testede i hovedstaden - og det er ikke en ret høj grad af immunitet.
- En lav flokimmunitet betyder, at det er mere sandsynligt, at smitten kan brede sig epidemisk og dermed være mere alvorlig. Derfor skal undersøgelsens første tal tages meget seriøst, når vi indtil nu kan se, at flokimmuniteten blandt de første testede er så lav, som den er, udtaler Henrik Ullum, der er overlæge og professor ved Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet i en pressemeddelelse.
Fire milliliter giver svaret
Det er endnu alt for tidligt at kigge på resultaterne af de tests, der er blevet foretaget mandag i Nordjylland, men det bliver interessant at se, hvad de viser, siger Bitten Aagaard:
- Der er jo et klart mønster, når man ser på antallet af indlæggelser i Danmark. Her er der med afstand klart færrest indlæggelser i Nordjylland og når vi får testet bredt for antistoffer, bliver det interessant at se, om det samme mønster er at finde i befolkningen i øvrigt, siger Bitten Aagaard.
En test foregår ved, at personalet i blodbanken spørger donoren, om de kan udtage fire milliliter blod til en test for corona-antistof. Hvis de må det, bliver prøven analyseret på et laboratorium i Aalborg, og så kommer svaret: Enten er man positiv for corona-antistof, eller også er man negativ.
Der er ikke noget, der peger i retning af, at man ikke bliver immum i en periode af at være smittet og komme sig over coronavirus. Sådan er det i hvert fald med de fætter-kusine-vira den nye coronavirus har.
Bitten Aagaard, fagansvarlig overlæge, blodbanken, Region Nordjylland.
- Den enkelte donor får svar på, om de er positive eller negative, men det kan man sådan set ikke bruge til noget andet end noget tryghed måske. Man skal stadig fuldt og helt henholde sig til de gældende retningslinjer fra myndighederne. Der, hvor resultatet at en test betyder noget, det er i det store billede, hvor vi kan kortlægge immuniteten i befolkningen samlet, siger Bitten Aagaard.
Det vigtigste er blodet
Der er dog en mulighed for, at de foreløbige resultater er "forurenet" af det faktum, at bloddonorer udvælges på deres generelle sundhed - og det faktum, at de ikke har været syge lige op til bloddonation.
Det betyder, at de reelle flokimmunitets-tal i den samlede befolkning kan være højere, end hvad tallene fra Region Hovedstaden og Region Midt indikerer i første omgang. Og de reelle tal kommer vi forhåbentlig tættere på, nu hvor også Region Nordjylland og de andre regioner er gået igang med at screene donorblod.
- Men vi kommer altså ikke til at tappe en helt masse ekstra donorer, bare fordi vi nu er gået igang med projektet her. Dels har vi masser af blod på lager, og dels kører blodbanken for nedsat kraft, fordi vi er i corona-nødberedskab.
Hun opfordrer donorer, der er raske, til at holde fast i deres planlagte donor-tider og i øvrigt blive ved med at donere blod som hidtil. Men donorer eller andre nordjyder, der ikke har en tid i blodbanken, skal ikke bare troppe op ved blodbanken i håbet om at blive testet for coronavirus.
- Donorblodet og sikkerheden omkring sundheden i blodbanken er det vigtigste, så man skal ikke komme herned, hvis ikke man har en tid. Hvis man er donor, kan man booke en tid til at blive tappet på internettet, og man er også velkommen til at ringe, men man skal ikke dukke uanmeldt op, siger Bitten Aagaard.