Nordjysk oversigt: Disse dage åbner skoler og dagtilbud i din kommune
Foto: Ivan Johan Hansen
Clement Dejligbjerg fra Aalborg er en af de elever, der snart kan starte i skole igen.
Påsken lakker mod enden, og hos skoler og dagtilbud rundt omkring i landsdelen er der blevet arbejdet på højtryk for at gøre klar til, at de yngste børn vender tilbage.
Fra onsdag vil flere af landsdelens yngste igen langsomt vende tilbage til en dog kun nogenlunde normal hverdag.
Skoler og dagtilbud bliver langsomt lukket op, og for dem som åbner allerede onsdag d. 15. april, er der tale om en gradvis åbning, hvor nogle institutioner, årgange og grupper vil starte senere end den første åbningsdag.
- Der er forskel på, hvilke muligheder og udfordringer man har lokalt. Der kan fx være forskel på de fysiske rammer på den enkelte institution og på hvor meget mandskab, der er brug for. Det er også derfor, der vil være forskel på, hvornår kommunerne åbner for de forskellige tilbud. Ens for os alle er, at vi har en bunden opgave, som vi selvfølgelig tager på os og gør alt, hvad vi kan for at løse, siger formand for KL og borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard, i en pressemeddelelse.
Førend skoler og dagtilbud kan åbne skal de leve op til retningslinjerne fra sundhedsmyndighederne.
Det har blandt andet betyder travlhed for Godik i Brovst, der nu leverer masser af håndvaske og toiletter, som oprindeligt skulle bruges på sommerens festivaler, der som bekendt er blevet aflyst. Læs mere her.
Præcis hvordan situationen ser ud i netop din kommune, kan du læse i nedenstående oversigt.
Svarene fra de enkelte kommuner er givet til Kommunernes Landsforening.
I nogle af de kommuner TV2 Nord har været i kontakt med, er der dog blevet gjort opmærksom på, at det kan være op til den enkelte skole eller skoledistrikt at planlægge åbningen, og at der derfor kan være forskel på, hvornår skoler åbner indenfor kommunegrænserne.
Som forælder rådes man derfor til at forholde sig til den information, man har fået direkte af kommunen vedrørende åbning af skole og dagtilbud.
Nordjysk åbning af skoler og dagtilbud i de enkelte kommuner:
Frederikshavn Kommune:
Her åbner skolerne: 16. april
Her åbner dagtilbud: 15. april
Her åbner SFO: 16. april
Sker det gradvist: Her åbner skolerne gradvist
Læsø Kommune:
Her åbner skolerne: 15. april
Her åbner dagtilbud: 15. april
Her åbner SFO: 15. april
Sker det gradvist: Nej
Hjørring Kommune:
Her åbner skolerne: 15. april
Her åbner dagtilbud: 15. april
Her åbner SFO: 15. april
Sker det gradvist: Her åbner skolerne gradvist
Brønderslev Kommune:
Her åbner skolerne: 20. april
Her åbner dagtilbud: 16. april
Her åbner SFO: 20. april
Sker det gradvist: Nej
Jammerbugt Kommune:
Her åbner skolerne: 16. april
Her åbner dagtilbud: 15. april
Her åbner SFO: 16. april
Sker det gradvist: Her åbner det hele gradvist
Aalborg Kommune:
Her åbner skolerne: 15. april
Her åbner dagtilbud: 15. april
Her åbner SFO: Nødpasning er åben
Sker det gradvist: Nej
Thisted Kommune:
Her åbner skolerne: 15. april
Her åbner dagtilbud: 15. april
Her åbner SFO: 15. april
Sker det gradvist: Nej
Morsø Kommune:
Her åbner skolerne: 15. april
Her åbner dagtilbud: 15. april
Her åbner SFO: 15. april
Sker det gradvist: Her åbner det hele gradvist
Vesthimmerlands Kommune:
Her åbner skolerne: 15. april
Her åbner dagtilbud: 15. april
Her åbner SFO: 15. april
Sker det gradvist: Nej
Rebild Kommune:
Her åbner skolerne: 16. april
Her åbner dagtilbud: 16. april
Her åbner SFO: 16. april
Sker det gradvist: Nej
Mariagerfjord Kommune:
Her åbner skolerne: 15. april
Her åbner dagtilbud: 15. april
Her åbner SFO: 15. april
Sker det gradvist: Nej
Kilde: Kommunernes Landsforening og TV 2