Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Efter stor stigning af coronasmittede mink: SF vil forbyde minkavl

Foto: Henning Bagger Scanpix Ritzau

På baggrund af de seneste ugers voldsomme stigninger i antallet af minkfarme, der er smittede med coronavirus i Vendsyssel, kalder folketingsmedlem for SF Carl Valentin fødevareminister Mogens Jensen i samråd. S vil have minkavl forbudt i Danmark. Foto: Henning Bagger Scanpix Ritzau

På baggrund af de seneste ugers voldsomme stigninger i antallet af minkfarme, der er smittede med coronavirus i Vendsyssel, kalder folketingsmedlem for SF Carl Valentin fødevareminister Mogens Jensen i samråd. SF vil have minkavl forbudt i Danmark.

Det er dybt bekymrende, og regeringen har ikke taget de nødvendige skridt til at stoppe smittespredningen. Derfor kalder SF nu fødevareministeren i samråd. Sådan lyder det fra SFs dyrevelværdsordfører Carl Valentin.

Han mener, at minkavl i Danmark bør udfases - i lighed med det andre europæiske lande er i gang med i øjeblikket.

- Det er på tide, at ministeren ser skriften på væggen. Minkproduktionen er på vej ud, og Danmark kan ikke hænge i bremsen og overlade det til andre lande at tage ansvar midt i en pandemi. Regeringen må handle på den alvorlige situation, vi står i, effektivt bekæmpe spredningen af corona hos mink og lægge en plan for, hvordan pelsdyravl kan afvikles i Danmark, siger Carl Valentin.

Derfor går SF til ministeren

Reaktionen kommer efter, at der lige nu er registreret 33 corona-smittede minkfarme i Hjørring Kommune og Frederikshavn Kommune. Og problemet med COVID-19 blandt mink ser ud til at vokse dag for dag. Flere af de farme, der i sidste uge var under mistanke for at være smittet, er nu bekræftet smittet.

Ingen øvrige danske kommuner har minkfarme smittet med COVID-19.

Regeringen må handle på den alvorlige situation, vi står i, effektivt bekæmpe spredningen af corona hos mink og lægge en plan for, hvordan pelsdyravl kan afvikles i Danmark

Carl Valentin (SF)

Mink på de nordjyske farme bliver lige nu smittet i en rasende fart. For blot få timer siden blev yderligere tre farme bekræftet smittet, så der nu er 30 minkfarme, der enten har eller er under mistanke for at have mink med corona.

- Udfas så hurtigt som muligt

SF får støtte fra Dyrenes Beskyttelse, der mener, at tiden er inde til at tage et opgør med minkindustrien.

- Vi risikerer at sakke bagud både i forhold til dyrevelfærd og i forhold til mulig smitte af COVID19 fra minkfarmene, hvilket senest har fået et stort minkproducerende land som Holland til at fremrykke deres nedlukning af minkindustrien til marts næste år. Spørgsmålet er, hvor længe man fra dansk side vil holde hånden under en produktion, som tjener penge på ringe dyrevelfærd og nu også muligvis udsætter mennesker for smitterisiko. Danmark kan ikke både være en nation, der bryster sig af at sætte dyrevelfærd højt og samtidig tillade, at millioner af mink holdes i små bure stik imod dyrets naturlige behov, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.

Dyreværnsorganisationen mener, det vil være i alles interesse, hvis de danske politikere får sat en udløbsdato for det, organisationen betegner som en forældede industri.

- Jeg vil på det kraftigste opfordre til at minkproduktionen udfases så hurtigt som muligt, og samtidig får vi den danske dyrevelfærdspolitik op på niveau med resten af landene omkring os,  lyder det fra direktøren for Dyrenes Beskyttelse.

SF vil udfase mink, siger Carl Valentin

Det er usmageligt, når SF kommer med det forslag. Vi taler om, at det er folks liv og erhverv som minkavlere, siger DFs Lise Bech.

- Det er usmageligt

Derimod kommer Socialdemokratiet ikke til at lægge stemmer til SF’s forslag om et forbud mod minkavl i Danmark. Det oplyser det nordjysk valgte folketingsmedlem Bjarne Laustsen.

- Jeg synes, det er usmageligt at SF og andre partier nu forsøger at udnytte coronaen, og situationen omkring at flere minkfarme er ramt af den, til at kræve et forbud. Mit synspunkt er tværtimod, at vi skal hjælpe en branche, der er i knæ fordi den ligesom en lang række andre danske eksportbrancher er kommet i klemme på grund af coronaen. Jeg føler med de avlere og deres familie, som bliver angrebet, fordi mennesker har smittet mink. Det er ikke minkene, der har smittet menneskene. Derfor vil det også være forkert, at støtte et forbud mod minkavl i Danmark, siger Bjarne Laustsen (S).

Jeg synes, det er usmageligt at SF og andre partier nu forsøger at udnytte coronaen, og situationen omkring at flere minkfarme er ramt af den, til at kræve et forbud

Bjarne Laustsen (S)

Samme melding kommer fra Dansk Folkeparti, hvor den nordjysk valgte Lise Bech også tager afstand fra forslaget fra SF.

- Det er som om, man forsøger at udnytte coronasituationen ved at træde på folk, der ligger ned, siger Lise Bech (DF).

- Det er som om, man forsøger at udnytte coronasituationen ved at træde på folk, der ligger ned, siger Lise Bech (DF).

Bjarne Laustsen understreger, at han er stolt af, at Danmark har lang række dygtige producenter af alt mellem himmel og jord – herunder også minkavlere.

SFs Carl Valentin afviser, at partiet skulle bruge den alvorlige corona-situation til igen at forsøge at få minkavl forbudt i Danmark.

- Vi er bekymret, da der ligger en reel smittefare her lige nu, siger han.

Første smittet i juni

Det var tilbage i juni, at der for første gang nogensinde blev konstateret corona blandt mink.  Dengang var det Styrelsen for Patientsikkerhed, der tog kontakt til Fødevarestyrelsen, efter man havde  konstateret en person smittet med corona, da denne person har tilknytning til en minkfarm. Det var i Hjørring Kommune.

Dengang var der ifølge Fødevarestyrelsen ingen indikation på, at dyr spiller en rolle i spredningen af COVID-19 virus til mennesker. Siden har forskere konstateret, at det ikke er korrekt, da der netop på i hvert fald en af de smittede minkfarme i Vendsyssel er bevis på, at mink har smittet tilbage til mennesker.

I forbindelse med et corona-udbrud på et plejecenter i Sindal har det vist sig, at corona-virus stammede fra en minkfarm i området, ligesom samme variant af virus senere dukkede op på andre farme i Vendsyssel.

 

Det har en forskningsgruppe fra henholdsvis Aalborg Universitet og Statens Serum Institut slået fast. Forskerne har undersøgt, om virus er blevet mere smitsomt eller farligt efter at have hoppet mellem mennesker og mink, men det tyder intet på.  Det skriver fagbladet Danske Minkavlere.

- Andre dyrearter har, så vidt vi ved, ikke givet anledning til tilsvarende udbrud. Det er derfor, der er så stort fokus på mink. Mennesker bærer virus ind til minkene, og når der er så mange mink, vil der også være en høj virusudskillelse, siger Helle Daugaard Larsen, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse hos Statens Serum Institut, til fagbladet Danske Minkavlere.

Hvorfor smitten rammer helt lokalt i Vendsyssel, er der endnu ingen forklaring på, ligesom der heller ikke er noget entydigt svar på, hvordan coronasmitten kan sprede sig så hurtigt fra farm til farm.

Det handler om at smitteopore, mener Lise Bech (SF)

Fødevareministeriet har på baggrund af de store stigninger netop der indført skærpede krav, hvilket betyder, at landets minkfarme vil få uanmeldt kontrolbesøg af Fødevarestyrelsen.

Det skal sikre, at personalet på farmene tager de nødvendige forholdsregler med blandt andet brug af mundbind, håndsprit og andre værnemidler.

SF er bekymret over udviklingen i Vendsyssel

Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.