Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det går den forkerte vej: 22 minkfarme er corona-smittede - otte andre er mistænkt for at være smittet

Foto: Greg Baker, Ritzau/Scanpix

Nu er 30 minkfarme i Hjørring og Frederikshavn kommuner enten smittede med corona eller under mistanke for at være smittet med corona. Det er en stigning på ti på bare fire dage.

Det går den forkerte vej, når det handler om coronavirus på de nordjyske minkfarme.

Der er nu 22 smittede minkfarme og otte minkfarme, hvor der er mistanke om smitte. Alle smittede og mistænkte besætninger er i Hjørring og Frederikshavn kommuner.

Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Det svarer samtidig til det samlede smittetal for hele landet for smittede pelsdyravlere. Det vil sige, at alle smittede besætninger findes i Vendsyssel.

Hvorfor smitten rammer helt lokalt i Vendsyssel, er der endnu ingen forklaring på, ligesom der heller ikke er noget entydigt svar på, hvordan coronasmitten kan sprede sig så hurtigt fra farm til farm.

Det vil borgmester i Hjørring Kommune, Arne Boelt (S), gerne have svar på hurtigst muligt.

- Vi skal have det her stoppet, siger han og fortsætter:

- Det gør folk i hele Hjørring ængstelige, at det ikke stopper, og jeg møder folk, der er utrygge ved, at det bliver ved at gå den forkerte vej.

Det kan ende fatalt

Borgmesteren frygter, at smittetallet blandt minkfarmene i Vendsyssel bare stiger og stiger, så længe man ikke har klarhed over, hvorfor flere og flere minkfarme bliver konstateret corona-smittede.

- Det, jeg hører fra myndighederne, er, at det er mennesker, der smitter mink, og hvis det er tilfældet, så er der noget galt med værnemidlerne. Det er ikke for at udskamme minkavlerne, men det her kan ende fatalt for dem, hvis ikke det bliver bremset nu, siger Arne Boelt.

Forleden meddelte Fødevareministeriet, at landets minkfarme vil få uanmeldt kontrolbesøg af Fødevarestyrelsen.

Det skal sikre, at personalet på farmene tager de nødvendige forholdsregler med blandt andet brug af mundbind, håndsprit og andre værnemidler. De uanmeldte kontrolbesøg er indført efter, der er fundet COVID-19 i et stigende antal minkfarme netop i Vendsyssel.

- Det er naturligvis bekymrende, at smitten breder sig, og vi skal sikre, at smitterisikoen er så lille som muligt. Derfor har jeg bedt Fødevarestyrelsen om at tage på uanmeldte stikprøvekontroller for at tjekke op på, om de ansatte på landets minkfarme følger myndighedernes anvisninger om brug af værnemidler og andre forholdsregler, siger fødevareminister Mogens Jensen i en pressemeddelelse.

- Betal avlerne for at blive hjemme

Borgmester Arne Boelt (S) erkender, at det er et skridt på vejen, at fra myndighedernes side nu tager affære, men understreger, at det måske desværre slet ikke er nok.

Han foreslår, at man fra ministeren side indfører et ekstraordinært forsigtighedsprincip for minkavlerne i Vendsyssel.

- Mange af de her minkavlere har jo job ved siden af at være minkavlere, og jeg mener, man burde indføre en ekstra beskyttelse for minkavlerne og deres familier i form af ekstraordinært forsigtighedsprincip, når vi står i så alvorlig en situation. Det kunne være, at man betalte hele husstanden for at blive hjemme og passe minkene, så ingen skulle ud og arbejde andre steder uden for farmen, så kunne smitterisikoen mindskes, foreslår Arne Boelt.

Han understreger, at samme praksis er blevet brugt i forbindelse med udbrud på bl.a. sygehuse og plejecentre.

- Hvis vi fra kommunal side havde så meget rod i butikken i forhold til at inddæmme corona-virus på for eksempel plejecentre, jamen så ville vi som kommune være blevet hængt ud, mener Arne Boelt.

Fra menneske til mink

I forbindelse med et corona-udbrud på et plejecenter i Sindal har det vist sig, at corona-virus stammede fra en minkfarm i området, ligesom samme variant af virus senere dukkede op på andre farme i Vendsyssel.

Det har en forskningsgruppe fra henholdsvis Aalborg Universitet og Statens Serum Institut slået fast. Forskerne har undersøgt, om virus er blevet mere smitsomt eller farligt efter at have hoppet mellem mennesker og mink, men det tyder intet på.  Det skriver fagbladet Danske Minkavlere.

- Andre dyrearter har, så vidt vi ved, ikke givet anledning til tilsvarende udbrud. Det er derfor, der er så stort fokus på mink. Mennesker bærer virus ind til minkene, og når der er så mange mink, vil der også være en høj virusudskillelse, siger Helle Daugaard Larsen, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse hos Statens Serum Institut, til fagbladet Danske Minkavlere.

Derfor appellerer hun til, at minkavlere og andre, der er kontakt med mink lader sig teste en gang om ugen, og man så i øvrigt følger Sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger til punkt og prikke.

Million-eksport ramt

Samme opfordring lyder fra Hjørrings borgmester Arne Boelt, der samtidig frygter for hele erhvervet med minkfarme.

Det er ikke mindst med tanke på, at der om et par måneder er sæson for at pelse minkene. Det blive sige, minkene bliver slået ihjel og pelset, hvorefter pelsene bliver forarbejdet og gjort klar til salg.

En industri som de danske minkavlere traditionelt tjener mange milioner kroner på  som eksportvarer til bla. Kina. En industri som gennem årerne har været presset, men branchen spåede i begyndelse af 2020  en udsigt til, at året kunne blive det ventede vendepunkt i en cyklisk lavkonjunktur i pelsbranchen.

Det satte corona-krisen en stopper for, da Kopenhagen Fur ikke har kunnet sælge skind i de forventede mængder.

Auktionssalget nåede slet ikke at komme i gang, før coronapandemien begyndte at gøre sig gældende. Kunderne har udskudt skindkøb, og generelt har auktionsåret været hæmmet af rejserestriktioner og corona-påvirket økonomi på eksportmarkederne i Asien, Europa og Nordamerika. Først på den netop holdte august-auktion kom de første spæde tegn på en vending. Kopenhagen Fur har fortsat en auktion planlagt i september, men det står allerede nu klart, at et betydeligt antal usolgte skind må overvintre i auktionshuset og dermed influerer på forventningerne til balancen mellem udbud og efterspørgsel. Det oplyser Kopenhagen Fur i et nyhedsbrev. Kopenhagen Fur er verens største auktionshus for pels og et andelsselskab ejet af de danske minkavlere.

Arne Boelt tør slet ikke tænke på de økonomiske konsekvenser, corona-situationen i Vendsyssel kan få for markedet og ikke mindst de lokale minkavlere.

- Det er en katastrofe for minkavlerne det, der sker nu, og jeg er bange for, det bliver værre, siger Arne Boelt.


Hus stod i flammer: Natten til søndag mistede 64-årig kvinde alt

Den 64-årig kvinde er blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

Klokken 3.17 natten til lørdag blev både politi og brandvæsen tilkaldt til en adresse i Østervrå, hvor et hus stod i flammer.

- Det var en frivillig brandmand, der ringede, og huset var helt overtændt, da vi ankommer, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Huset tilhørte en 64-årige kvinde, der kom ud af huset ved egen hjælp, hun måtte dog ifølge vagtchefen til tjek på sygehuset for røgforgiftning.

Kvindens hund kunne man dog ikke finde, og derfor formoder politiet, at den er død.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Kvinden sigtet

Årsagen til branden var ifølge vagtchefen, at et stearinlys i vindueskammen havde taget fat i nogle planer, hvilket endte med at sprede sig.

- Man endte med at lave en kontrolleret nedbrænding, så der er kun brandtomt tilbage forklarer vagtchefen.

Den 64-årig kvinde er derfor blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

- Det er standard, påpeger vagtchefen og tilføjer.

- Når man vil bruge ild, er man nødt til at sørge for, at det ikke spreder sig.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.