Coronavirus: Præsterne tæller pladserne i kapellet
I de nordjyske kirker er præsterne lige nu ved at undersøge, hvor mange kølepladser til kister, der er fordelt ud over regionen. Det er Rigspolitiet, der har bedt præsterne om optællingen, i tilfælde af at corona-pandemien udvikler sig eksplosivt i Danmark.
Landet over skal præster oplyse, hvor meget kapacitet, der er på kapellerne. Det minder os om, at det er alvor, mener sognepræst i Hals og Hous, Christian Roar Pedersen.
I de nordjyske kirker er præsterne lige nu ved at undersøge antallet af kølepladser, som er fordelt ud over regionen. Det er Rigspolitiet, som har bedt præster landet over om optællingen, i tilfælde af at corona-pandemien udvikler sig eksplosivt i Danmark.
En af dem, der har fået en usædvanlig henvendelse, er sognepræst Christian Roar Pedersen,
- Vi skal tælle pladser op i vores kapeller; hvor mange kølepladser vi har, og hvor mange kister, vi kan opbevare, fortæller han.
Beskeden kommer fra Rigspolitiet og er sendt til alle danske stifter under Folkekirken.
- Det er er chokerende og overraskende - og så minder det os alle dammen om, at det her er alvor, siger sognepræsten.
Der er også sendt besked til landets krematorier om, hvor mange de eventuelt kan kremere om dagen. Og hos Sundhedsstyrelsen samt Regionerne bliver der ligeledes tjekket op på kapaciteten.
- De undersøger, om vi kunne løbe tør for ligposer. For de bliver nødt til at vide det på forhånd, for der er jo nogle, der skal i ligposer på et tidspunkt, siger Christian Roar Pedersen.
I Hals og Hou Kirker er der ikke køl i kappelerne, men alligevel er man beredt, hvis en nødsitution opstår.
- To kister kan vi sagtens have, og vi kan også have tre. Skal vi have flere, så må vi også finde ud af det. Men da der ikke er køl på, skal vi ikke for langt hen på foråret. For hvis der bliver for varmt, så sker der jo det, der sker, når lig ligger under varme forhold, siger han og tilføjer:
- Danmark forbereder sig på det værste, og det er godt, at vi har et god beredskab. Vi håber og tror ikke på, det kommer til at ske, men hvis det skulle ske, har man nu et overblik over, hvor mange kister, man kan opbevare.
I følge de seneste tal fra Sundhedsstyrelsen er 52 danskere afgået ved døden med covid-19 i kroppen.