Corona rammer Messecenter Vesthimmerland hårdt
Foto: Messecenter Vesthimmerland
Det bliver Brian Otte, som nu kan kalde sig for direktør for Messecenter Vesthimmerland.
Virussen, der betyder stribesvis af aflyste arrangementer, kan i værst fald komme til at koste Messecenter Vesthimmerland op mod 700.000 tusinde kroner, anslår direktøren.
Lige nu står det fuldstændig stille hos Messecenter Vesthimmerland. Det beretter direktør Brian Otte.
- Vi har aflyst alle arrangementer i marts og første halvdel af april. Alle de arrangementer er vi ved at forsøge at finde alternative datoer til, fortæller han.
I alt er der tale om 30-40 aflyste arrangementer. Direktøren forventer desuden at måtte udskyde nogle arrangementer i maj, fordi der til nogle arrangementer er en stor del ældre deltagere - som han forventer, man stadig bør tage forholdsregler for, for at sikre dem mod smitte af corona-virus.
- Det er svært at vurdere, hvor meget det kommer til at koste os. Det kommer alt sammen an på, hvor mange arrangementer vi kan finde nye datoer til, og hvor stort et publikum, det kan trække til, hvis det eksempelvis bliver udskud til sommeren, siger han og uddyber:
- I bedste fald kommer corona-virussen til at koste os et par hundrede tusinde kroner i indtjening. I værste fald kan det være adskillelige hundrede tusinde. Op mod 500.000 og 700.000 kroner.
Selvom det bliver dyrt for Messecenter Vesthimmerland, er direktøren ikke nervøs for virksomhedens overlevelse.
- Vi har en sund økonomi, men det her giver nogle ridser i lakken, siger han.