Aalborg Forsyning lukker delvist: Mindre affald afhentes
Foto: Arkivfoto: Jesper Christiansen
Arkivfoto.
Kun afhentning af almindeligt restaffald fortsætter som sædvanligt. To-delte containere til pap/papir og plast/metal tømmes ikke ved enfamiliehuse.
På grund af coronavirussen lukker også Aalborg Forsyning delvist ned. Medarbejdere, der ikke varetager kritiske funktioner, er blevet sendt hjem. Derfor er det nu et nødberedskab, der opretholdes.
Det betyder, at der ikke længere vil blive afhentet affald i samme grad som sædvanligt. Det fremgår af virksomhedens hjemmeside.
Almindeligt restaffald vil blive hentet, som det plejer. Men alt andet; Haveaffald, plast/metal, pap/papapir, elektronik, glas og bestilling for afhenting af stort affald lukker ned midlertidigt.
Indtil Aalborg Forsyning igen afhenter affaldet, anbefales det, at affaldet stadig sorteres. Når containeren er fyldt, skal affaldet sorteres i klare plastiksække. Poserne skal bindes med en knude og må maximalt veje 15 kilo.
Molokker vil stadig blive tømt.
Læs mere her.