Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Corona spændte ben for Fies OL-drømme

Foto: Daniel Mikkelsen TV2/Nord

Den 35-årige eliteroer Fie Udby fra Hobro træner ihærdigt for at kvalificere sig til OL 2021. Det gjorde hun også i marts 2020, da Danmark pludselig blev lukket ned.

Fie Udby Erichsen knokler løs på sin hjemmearbejdsplads. Hjemmet er i Hobro - og naboen,  er hendes forældre. 

Her i underetage og med pragtfuld ugenert udsigt til vand og tæt på Vikingeborgen Fyrkat står to romaskiner, en rygmaskine og en motionscykel altid klar til Fies træning, og det er tit!

Fie træner op mod 30 timer om ugen, når vejret forhindrer hende i at træne i Mariagerfjord eller på Bagsværd Sø, og når det lokale fitnesscenter er lukket på grund af corona. Og så er der jo træningsopholdene i Portugal, og det var netop der, Fie Udby i mart 2020 befandt sig, da Danmark på grund af corona blev lukket ned første gang.: 

Foto: Thomas Thomsen / Facebook

- Lige pludselig fra den ene dag til den anden, så blev gulvtæppet hevet væk under os og vi fik at vide: NU skal I komme hjem! husker hun. 

- Jeg havde selvfølgelig fulgt med, men ikke så intenst som man gjorde herhjemme. Jeg ved også godt, at det faldt som en bombe herhjemme, men når man er ude på bøh-landet i et helt andet land, hvor man ikke ser nyheder - og når man selv går på nettet og selv vælger gerne at ville se det, så var det lidt anderledes. Men så blev vi sendt hjem, og der forstod man det sådan ligesom stadigvæk ikke helt. 

Da Fie Udby kom hjem til Danmark, blev kvalifikationsregattaen så aflyst. Dér sad Fie så med en position, hvor de valgte at aflyse det, som skulle have været hendes kvalifikation. Men, fortæller Fie, så var der uvished om, man ville tage placeringerne fra VM året før, og så sige, at de to pladser vi har her, dem giver vi til de næstbedste. 

- Og det ville så være mig! Så da det blev aflyst, så betød det jo faktisk, at hvis OL blev afholdt, så var jeg jo udtaget! Så det var sådan en underlig følelse. 

Foto: Thomas Thomsen / Facebook

Men OL blev som bekendt udskudt til sommeren 2021, så Fie træner på livet løs for at kvalificere sig, så hun måske kan føje endnu en OL-medalje til den sølvmedalje , hun hev hjem ved OL i London i 2012.  

Hjemmeskole med enebarnet

Fie er mor til Thor, der i dag er syv år gammel og går i 1. klasse. Da Danmark første gang blev lukket ned gik han i nulte klasse, og da Fies mand også under corona arbejder som håndværker, måtte Fie stå for hjemmeundervisningen: 

- Der var det rigtig svært, fordi han fik nogle opgaver fra skolen, han syntes var sjove, så lavede han det på meget, meget kort tid. Og så havde han en hel uge, hvor han ikke rigtig havde noget at give sig til, fortæller hun. 

På den lukkede villavej i Hobro, hvor familie Udby-Erichsen bor, er der andre børn på Thors alder, men af frygt for smittefare har Fie og hendes mand måttet sige nej til Thors ønsker om legeaftaler. I stedet er der blevet skruet op for forskellige spil derhjemme med mor. Og når det blev lidt kedeligt, så var der jo heldigvis ikke langt over til bedsteforældrene i nabohuset. Men hårdt var det – også for Fie:  

Her ses sønnen Thor, der er i fuld gang med online undervisning. Foto: Thomas Thomsen / Facebook

- Det gjorde, at min træning blev sat ned til et minimum. Så jeg kunne kun træne, hvis min mand var hjemme, for Thor skulle aktiveres hele tiden, og det var rigtig stressende. Det eneste positive var, at OL blev udskudt, for jeg følte ikke, jeg havde forberedt mig godt nok. Jeg følte, det var en stressfaktor hele tiden, så for mig var det rart, at det blev udskudt. At have en dreng undt om benene 24/7 – det er svært.  

Bruger naturen

To svaner og nogle ænder svømmer idyllisk rundt på Mariager Fjord tæt på rosportens klubhus i Hobro. Det er gråvejr, lidt blæsende og koldt, og Fie har ikke megen lyst til at hoppe ombord i den smalle robåd. Men hun gør det for de gode billeders skyld. 

Men hvad med naturen? Hvad betyder den for en eliteroer som Fie, der har roet siden hun var en stor pige:  

- Naturen betyder rigtig meget. Altså, jeg står op om morgenen og kigger ud. Og kigger på fuglene, på dyrene, der er omkring mig. Det er ikke sådan, at jeg er en vandretype, der går ud langs fjorden. Vi har noget, der hedder panoramaruten – den har jeg gået én gang. Det er virkelig en skøn tur langs fjorden i virkelig naturskønt område, og det er jo ren idyl. Jeg bruger fjorden til at ro på, og jeg har en følelse af, når jeg jer ude, så er det rigeligt! Det er arbejde, ja! Og jeg vil ikke undvære det for noget, fordi jeg elsker det, og jeg synes det er fantastisk, smiler Fie.

Kun når Fie sammen med mand og barn om sommeren tager ud til Øster Hurup Strand for at bade, skifter naturen fra at være en arbejdsplads til at være en legeplads. 

Fie deltog i et virtuelt DM i roning hjemmefra. Foto: Thomas Thomsen / Facebook

Kulturen online

Fie Udbys mor holder meget af at se ballet, og har blandt andet med glæde set en balletforestilling online her under corona. Men ballet online - det er ikke godt nok, mener Fie, for der mangler noget væsentligt: 

- Altså, hele atmosfæren og det hele. Det kan ikke måle sig med, når du er tilstede i det. Så jeg håber helt sikket, det snart får lov til at komme i gang igen. 

For Fie at se er der store lighedspunkter mellem skuespillere og sportsudøvere på højt plan: De to grupper deler meget samme tankegang og mentalitet, mener hun og uddyber: 

- Roning er som en kransekage. Træning er lagene og så kommer konkurrencerne – kirsebærret oppe på toppen. Men jeg kan faktisk lige så godt lide hvert lag, for det smager lige godt. Og kirsebærret smager faktisk ikke specielt godt. Men det er oplevelsen – og jeg synes jo, når jeg er der, det er det fedeste. Men ser jeg det som en helhed, så synes jeg faktisk, at alle lagene smager lige godt. Og sådan tænker jeg også om det teater, når de arbejder så hårdt for at lave et teaterstykke, og så ikke får lov at vise det for andre mennesker. Det er jo et eller andet sted hjerteskærende.  

Savn og afsavn

Når OL løber af stablen sommeren 2021, bliver det uden tilskuere. For at begrænse risikoen for smittespredning er deltagerantallet skåret ned til det lavest mulige. Det betyder blandt andet, at Fie – hvis hun udtages til OL – ikke kan dele oplevelsen og den ellers planlagte efterfølgende ferie i Japan sammen med sin mand og søn. Og det ærgrer hende meget, især fordi sønnen på de syv år nu er gammel nok til at få noget ud af at oplevelsen. 

Der er også andre ture til udlandet, som coronaen har sat en stopper får på grund af corona:

- Familieturen til Norge og de ting, der er tradition i min familie, som man er nødt til at aflyse. Det synes jeg da er irriterende, siger Fie, der elsker at stå på langrendski. 

Familieturen til Norge, er noget af det Fie virkelig savner. Foto: Thomas Thomsen / Facebook

Men det, Fie ærgrer sig allermest over, er dog, at hun må undvære samværet med veninderne. Ganske særligt en veninde, der har mistet sin bror i coronaåret:

- Det synes jeg da er dyb frustrerende, at man ikke kan give hende et kram og sige: Uha, jeg tænker på dig! 

Efter Corona

Fie Udby Erichsen sidder i køkkenet, da hun får spørgsmålet om, hvad hun glæder sig allermest til, når vi forhåbentligt snart får en coronafri verden. Blikket er fast, om end lidt opgivende, da hun svarer:  

En af de ting, der under corona er blevet prioriteret højt, er at spille brætspil med sønnen Thor. Foto: Thomas Thomsen / Facebook

- Ved du hvad: Jeg tror, vi kommer til at leve med corona længe. Så jeg er slet ikke der, hvor jeg håber på noget som helst. Jeg er simpelthen kommet dertil. Ellers føles det som om, man udskyder ting hele tiden. Og hver eneste gang, så er det noget nyt, der sker, sukker Fie.

Men når vi alle engang må bevæge os mere frit og se flere mennesker, er Fie ikke i tvivl om, hvad hun så vil gøre:  

- Det første der kommer til at ske, det er, at jeg kører en tur og besøger dem, jeg ikke har set i lang tid. For ligesom at komme tilbage til hverdagen, og for at sige: Jeg tænker stadig på dig.      

Se hele afsnittet af Coronaliv med Fie Udby herunder. Husk, at du altid kan se vores programmer på tv2nord.dk/tv. 


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Så er landsdelens mest omtalte godstransport sejlet i havn.

Prammen med de tre gigantiske mølledele, der siden i fredags har været på rejse fra Brande mod testcentret i Østerild, er nu på vej ind i havnen i Hanstholm efter en sejltur, der tog sin begyndelse i Hvide Sande klokken 22 i går aftes.

Det viser billeder fra Hanstholm Havn.

Selvom det er stort, og tungtvejende gods, der står på prammen, så gør havnechef Søren Zohnesen ikke store øjne af transporten.

- Det er som en dag mere på kontoret. For os har der ikke været nogen ekstraordinære opgaver, fordi vores infrastruktur kan håndtere det, siger han.

Det eneste, der måske skal ændres betydeligt på, er et par lygtepæle og skilte på havnen, mener chefen i Hanstholm.

Men selvom de i Hanstholm ser transporten som en normal opgave, så giver det alligevel lidt indtryk.

- Det er altid spændende at se, når sådan noget kommer ind i havnen. Møllerne bliver større og større for hver gang, men nogle gange er det svært at se, at de er blevet det, siger Søren Zohnesen, der er havnechef på Hanstholm Havn.

Han fortæller, at det kræver lige så mange forberedelse at køre strækket fra Hanstholm til Østerild, som det krævede mellem Brande og Hvide Sande. 

- Jeg tror ikke, der er gjort de helt store forberedelse. Vejen er jo godt forberedt på de her laster, fordi de har kørt, der så mange gange, siger han. 

Foto: Ole Vognstoft

Hvis du vil se mølledelenes tur til havnen i Hvide Sande, hvorfra delene blev sejlet til Hanstholm, kan du se og læse livebloggen her.


Social dumping: Tre Aalborg-virksomheder under lup

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Virksomhederne kan se frem til yderligere kontrol.

Fejl og snyd blev for nyligt konstateret af Skattestyrelsens medarbejdere i en landsdækkende kontrolaktion.

I hele 33 ud af 52 kontroller blev der fundet indikationer på social dumping. Tre Aalborg-virksomheder er nu under Skattestyrelsens lup for problemer og humbug.

Hvad er social dumping?

Det er social dumping, når udenlandsk arbejdskraft udfører opgaver i et andet land til en lavere løn og under ringere arbejdsforhold, end hvad der gælder for det pågældende lands arbejdstagere.

Kilde: Fagbevægelsens Hovedorganisation

Det var i sidste uge, at Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet aflagde visit hos fem Aalborg-virksomheder, som hovedsageligt opererer inden for restaurationsbranchen.

- Virksomhederne, vi kontrollerer, er udvalgt, fordi vores oplysninger indikerer, at der kan være problemer med social dumping. Kontrollerne viser, at de tre Aalborg-virksomheder er med til at skabe unfair konkurrence, siger Ernst O. Nielsen, funktionsleder i Skattestyrelsen.

Virksomhederne kan nu se frem til at blive kontrolleret yderligere, så Skattestyrelsen kan opgøre skat og moms korrekt for virksomhederne og deres ansatte.

- Når vi skal se nærmere på tre virksomheder, skyldes det, at vi under kontrollen har oplevet nogle uoverensstemmelser og uklarheder omkring moms og skat, som vi skal have set nærmere på. Desuden mener vi, at medarbejderne i en enkelt virksomhed, skal anses for arbejdsudlejede til den danske virksomhed, de udfører arbejde for, siger Ernst O. Nielsen.

I forbindelse med kontrollerne har Skattestyrelsen på landsplan talt med 161 medarbejdere. 110 blandt dem var udenlandske.

Det var årets ottende landsdækkende aktion mod social dumping foretaget af Skattestyrelsen.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Stormfloder vil rase langt oftere, og derfor giver staten et milliondyrt rygstød til udsatte områder. Det løser ikke hele problemet, siger minister.

Områder, som er i fare for at blive oversvømmet, får nu hjælp.

Statens Kystpulje afsætter i alt 150 millioner kroner til otte projekter, som er truet af både oversvømmelser og erosion.

Det fortæller miljøminister Magnus Heunicke (S) til TV 2.

- Vi ved, at klimaforandringerne betyder, at vi får meget voldsommere vejr, og i og med at vandstanden stiger, betyder det, at stormfloderne kommer hyppigere, og de vil slå voldsommere ind. Den hidtidige kystbeskyttelse er langt fra nok, siger Magnus Heunicke.

Oftere og oftere oplever Danmark voldsomt vejr og stormfloder, der truer huse, byggeri, havne og haver. Og mens placeringer på havnefronte stadig er attraktive, følger der flere steder i landet en stor risiko med.

Projekter, der får støtte fra Kystpuljen

  • Sønderbo digeprojekt, Fanø Kommune – 9,5 millioner kroner.

  • Sandfordring på vestvendt kyst, Hjørring Kommune – 6,3 millioner kroner

  • Kystbeskyttelsesprojekt, Dragør Kommune – 30 millioner kroner

  • Højvandsport og landanlæg, Lolland Kommune – 27,6 millioner kroner

  • Stormflodsbeskyttelse, Vejle Kommune – 12,6 millioner kroner

  • Anlæg til kystbeskyttelse, Vallensbæk, Greve, Brøndby og Ishøj Kommune – 22,8 millioner kroner

  • Højvandsmur og stormflodsporte, Faaborg-Midtfyn Kommune – 11,1 millioner kroner

  • Erosions- og højvandssikring, Stevns Kommune – 25,9 millioner kroner

Statistisk set forekommer stormfloder hvert 20. år, men i slutningen af dette århundrede kan de forekomme langt hyppigere.

- Vi ser ind i scenarier, hvor 20-årshændelser vil ske hvert eller hvert andet år. 100-årshændelser vil også komme hyppigere, siger Magnus Heunicke.

Siden 2020 og frem til og med 2024 er der uddelt 580 millioner kroner fra Kystpuljen til 30 kommuner fordelt på 46 projekter.

Et af de projekter ligger i Hjørring Kommune, hvor der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Problemet er dermed ikke løst

Puljen for i år dækker op til 40 procent af et projekts anlægssum op til maksimalt 30 millioner kroner per projekt.

Alle landets kommuner har kunnet søge puljen. De otte projekter er udvalgt, da de lever op til krav om kystbeskyttelse, der bygger på naturbaserede løsninger, som er inspireret af naturen og leverer miljømæssige, sociale og økonomiske gevinster.

Flere af de projekter, som er udpeget til støtte, kræver dog en langt højere pris for at blive etableret, end hvad staten kan give.

I Nakskov Kommune vil etableringen af en højvandsport med tilhørende landanlæg for eksempel koste 275 millioner kroner.

Statens tilskud lyder på 27,6 millioner.

Magnus Heunicke, hvad nytter tilskuddet?

- Det nytter, at de otte projekter kan komme i gang og komme videre. Man kan få op til 40 procent af staten, og resten skal så betales lokalt af kommunen eller lodsejerne. Det her er ét skridt, og vi skal langt videre, så problemet er ikke løst med det her, siger han.

Krav til kommunerne

Beboere i huse eller lejligheder, der er truet af voldsommere vejr, skal dog også betale deres del fremover, understreger ministeren.

Flere steder i landet har kommuner dog givet grønt lys til at bygge nyt i netop områder, der er udsat fra vejrhændelser og klimaforandringer.

Lolland Kommunes byråd har eksempelvis givet tilladelse til et større lejlighedsbyggeri, der er under opførelse på Sydkajen midt inde i byen få meter fra havnekanten.

Derfor er det fremover nødvendigt at stille krav til den slags byggeri, mener Magnus Heunicke.

- Vi er nødt til at insistere på, at når vi bygger nyt, skal byggeriet være forberedt på, at man enten etablere nogle nye beskyttelseslinjer for vandmasserne, eller at det kan holde til, at der kommer stormfloder, siger han.

Bør man ikke sige til kommunerne, at de ikke skal bygge så tæt på vandet?

 - Uanset om de får penge fra staten, skal kommunerne sikre sig den nye virkelighed fra voldsommere vejr, siger han og fortsætter:

- Det er en ny virkelighed, som vi skal ruste os til.


Foto: Aalborg Zoo

Her ses de positive tests.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der er tale om en positiv graviditetstest.

Der er en ny baby på vej i Aalborg Zoo. Orangutangen Ruti er nemlig gravid.

Det oplyser Aalborg Zoo på sin Facebook-side.

I foråret blev det vurderet, at Ruti var klar til at blive drægtig, og derfor stoppede dyrepasserne med at give hende p-piller. Her et halvt år senere står det nu klart, at Ruti venter en unge til sommer.

I naturen går en unge med moren i syv til otte år, og af landlevende pattedyr er orangutangen det dyr med lavest fødselsrate, skriver Aalborg Zoo.

Hvis alt går vel for Ruti, kan hun nå at få tre unger i sin levetid.

Det var en ganske almindelig test - akkurat som den mennesker bruger - der viste, at orangutangen var gravid. Og for at være på den sikre side blev der foretaget tre tests.


Skagen-restaurantejer langer ud efter 'støj-politiet'

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Restaurantejeren mener, at byens beboere må stå sammen om at finde en løsning, så byen ikke dør.

'Mogens Bandholm har allerede vist, at han er villig til at fortsætte sin kamp mod vores bys liv og aktiviteter. Derfor er det vigtigt at forstå, at Mogens Bandholm ikke stopper før denne by er helt død og stille.'

Sådan lyder de hårde ord fra ejer af Skagen Fiskerestaurant, Jesper C. Winter, i et opslag på sin Facebookside.

Fremtiden for den levende musik i Skagen er nemlig uvis, efter at Frederikshavn Kommune har erkendt, at de ikke har fulgt loven på området.

Her spiller Mogens Bandholm en central rolle. I de seneste syv år har han kæmpet en indædt kamp mod de mange musikarrangementer i Skagen, som overskrider de støjgrænser, der er fastsat af Miljøstyrelsen.

Er bekymret for byens fremtid

Men Mogens Bandholms ageren vil ifølge Jesper C. Winter ende med at tage livet af Skagen by, og derfor føler han sig nødsaget til at dele sine tanker.

'Et særligt problem er de lave grænser for støjniveauer, som på sigt kan hæmme en lang række af de gode aktiviteter og initiativer, der gør Skagen levende og attraktiv,' lyder det i opslaget.

TV2 Nord har efterfølgende talt med Jesper C. Winter, men her har han ikke ønsket at tilføje yderligere til sit opslag på de sociale medier.

Heri påpeger restaurantejeren blandt andet, at grænser for støjniveau vil ramme arrangementer i gågaden, ballet ved den tilsandede kirke, julemarkedet i Aalbæk, aktiviteter i museets have og havnens aktiviteter.

'Selv almindelig udeservering på byens restauranter risikerer at blive umulig, hvis vi skal holde os inden for disse grænser. Det vil være katastrofalt for vores by, som i høj grad lever af oplevelser og gæstfrihed,' tilføjer han.

Derfor opfordrer Jesper C. Winther også beboerne i Skagen til at hjælpe med at komme på en løsning til at bevare byen.

'Vi må stå sammen for at beskytte vores by og de værdier, der gør Skagen til noget helt særligt'.

Facebookopslaget har været offentligt i to døgn og har i skrivende stund langt over 200 delinger, 800 likes og over 100 kommentarer.

Har haft sin pris

Mogens Bandholm har tidligere fortalt til TV2 Nord, at den årelange kamp mod støj har haft en pris.

- Der er steder i byen, jeg ikke længere må komme, fortalte han dengang.

I dag er han ifølge ham selv 'flygtet' til Norge', efter Jesper C. Winter lavede sit opslag.

- Jeg kan se, at Jesper får mange kommentarer på sit opslag, og der er også nogle, der omhandler mig. Det giver mig ikke hjertebanken, men jeg ved godt, mange er utilfredse med mig, fortæller han.

I forhold til restaurantejerens opslag, som er delt flere steder, fortæller Mogens Bandholm, at han bør gøre noget aktivt fremfor at 'ynke' på de sociale medier.

- Jeg synes, det brev er patetisk, fordi han brokker sig over, at hvis ikke han og andre får lov til at spille, som de vil, så dør Skagen, og det er en overdrivelse. Byen har levet i mange år uden udendørsmusik, påpeger Mogens Bandholm.

- Hvis Jesper og de andre vil spille udendørsmusik, som det passer dem, så må han gå til politikerne og få loven ændret, tilføjer han.

Mogens Bandholm påpeger desuden, at han mener, at udendørsmusikken har ødelagt, hvad Skagen en gang var.

- En gang kom man til Skagen for kunsten, havet og så videre. Man kom ikke for at høre musik på 10-12 restauranter, lyder det.