Strik er et hit: Strikfestival udsolgt på to minutter
Biletterne til Strik Fest blev revet væk på to minutter.
Strik er populært som aldrig før, og det ses tydeligt til den populære strikfestival på Vrå Højskole.
Det er typisk rock- pg popstjerne forundt at sælge ud af billetterne på ganske få minutter. Ikke desto mindre formåede årets første Strikfestival på Vrå Højskole at gøre det samme.
Jojo, der var kun 150 i salg, men var til gengæld også alle afsat på bare to minutter.
- Sådan noget som strik det springer en generation over. Derfor tror jeg, at der er rigtig mange, der har fokus på det lige nu. Og når de unge begynder at interesserer sig for det, så begynder vi andre også at sige, hvad var det nu lige der skete. Så jeg tror egentlig, at der sker en udvikling hele tiden, og så tror jeg også, det har noget at gøre med, at man kigger lidt ind ad og kommer lidt væk fra al det stress, der er omkring os, fortæller Pia Schnoor, der er forstander på Vrå Højskole.
En af de relativt uerfarne på lørdagens strikfestival er Mathilde Christensen fra efteråret. Hun startede med strik i efteråret.
- Jeg så det i nogle blade og sådan noget, og der har været meget i medierne om det, og så tænkte jeg, det kunne være spændende at prøve selv. Man skal lige i gang, og så synes jeg faktisk, at det går ret let, fortæller Mathilde Christensen.
Vrå Højskole holder strikfestival to gange om året. Og på trods af den store interesse for arrangementet, så har Vrå Højskole ikke tænkt sig at udvide antallet af strikfestivaler.
- Det, tror vi, er det markedet, fordi der er enormt mange strikfestivals rundt omkring. Vi kan skabe en ramme som er unik for det at være på højskole og være på strikfestival, fortæller Pia Schnoor.
Næste strikfestival på Vrå Højskole er til oktober.