Nordjyske borgmestre ser tilbage på 2015
Vi har taget hul på et nyt år, og i de kommende dage vil vi her i Nordjylland Live bruge den anledning til at lave hv ad vi kan kalde et status-tjek i de nordjyske kommuner. Sammen med borgmestrene i de nordjyske kommuner ser vi lidt tilbage på året der er gået og taler om nogle af de aktuelle og kommende udfordringer. I aften er det med fokus på Frederikshavn, Brønderslev og Rebild Kommuner
I Nordjylland LIVE mandag var borgmestrene fra Frederikshavn, Brønderslev og Rebild Kommuner i studiet for at se tilbage på det år der er gået i deres respektive kommuner.
Leon Sebbelin (R), Birgit Hansen (S) og Michael Klitgaard (V) var mandag aften på besøg i Nordjylland LIVE-studiet for, som borgmestre i henholdsvis Rebild, Frederikshavn og Brønderslev kommuner, at se tilbage på det år der er gået i samarbjede med vært Bo Storm Madsen,
De tre borgmestre fortalte i studiet hver især om de succeser og udfordringer, de mødte i 2015, og der var masser af begge dele.
Det handlede om flygtningeopgaven, stramme budgetter, kampen for at trække nye borgere til kommunerne og meget andet.
De tre politikere havde hver i sær fået til opgave at optage en lille video fra deres kommuner, med fokus på de ting, der er værd at fremhæve fra egnen og her tog Rebild Kommunes borgmester Leon Sebbelin seerne med på en tur rundt i kommunen for at se på nybyggeri, der skyder op flere steder.
Se hele den lange snak med de tre borgemstre herover og se med tirsdag aften når borgmestrene fra Vesthimmerland, Hjørring og Thisted kommuner kommer forbi Nordjylland LIVE og ser tilbage på 2015.