Hundepatrulje anholder tyv på fersk gerning
Foto: TV2 Nord (Arkiv)
Arkivbillede
En indbrudstyv blev fredag aften anholdt på vej ud af en terrassedør, men han havde mere end et indbrud på samvittigheden.
En hundepatrulje fra Nordjyllands Politi var på pletten natten til lørdag. Klokken 23: 21 anholdte de en indbrudstyv på fersk gerning.
En 33-årig mand var på vej ud af terrassedøren på en villa i Brønderslev, da han blev anholdt. Han havde favnen fuld af tyvekoster, da hundepatruljen stoppede ham. Det var dog ikke kun den ene villa, der havde været udsat for den 33-åriges togt. Indbrudstyven havde nemlig tyvekoster på sig fra et andet indbrud.
Indbrudstyven blev anholdt og taget med på stationen. Han er blevet afhørt, og bliver løsladt igen lørdag morgen, oplyser vagthavende ved Nordjyllands Politi. Den 33-årige går fra stationen med en sigtelse for indbrud.