Det bliver dobbelt så dyrt som beregnet at bekæmpe rotter
Der er kommet så mange flere rotter til i Brønderslev Kommune, at budgettet for rottebekæmpelse slet ikke kan følge med. I årets første syv måneder er der anmeldt 761 tilfælde af rotter, og det betyder ifølge beregninger fra Brønderslev Kommune, at man kan vente 1500 anmeldelser på et år.
Der er kommet så mange flere rotter i Brønderslev Kommune, at en enkelt rottefænger ikke kan følge med - det kræver en ekstra mand.
Der er kommet så mange flere rotter til i Brønderslev Kommune, at budgettet for rottebekæmpelse slet ikke kan følge med. I årets første syv måneder er der anmeldt 761 tilfælde af rotter, og det betyder ifølge beregninger fra Brønderslev Kommune, at man kan vente 1500 anmeldelser på et år.
Det antal er dobbelt så stort som end det, en enkelt rottefænger kan nå at få bugt med. Det var ellers meningen, at arbejdet med rottebekæmpelse skulle kunne løses med en mand, men virkeligheden ser nu ud til at være anderledes. Der er flere rotter end først antaget, og det kræver to rottefængeres arbejde.
Ifølge Brønderslev Kommunes egne oplysninger kan årsagen til de mange rotter være, at der er et stigende antal rotter i kloaksystemet - også de milde vintre kan være en del af forklaringen på, hvorfor kommunen oplever at flere og flere boligejere anmelder, at man har besøg af rotter.
Rottebekæmpelsen i kommunen finansieres gennem opkrævning af en vis promilledel af ejendomsværdien. Nu ser det ud til, at det kommer til at koste mere - for borgerne.
Sidste år vedtog byrådet i Brønderslev en gebyrstigning på 0,04 promille - svarende til 40 kr. pr. mio. kr., men det viser sig slet ikke at være tilstrækkelig.
Nye beregninger viser, at det er nødvendigt at hæve gebyret til 0,059 promille. Det betyder en udgift for boligejerne på 59 kr. pr. 1 mio. kr. ejendomsværdi.
Det vil ifølge kommunens oplysninger kunne få alvorlige konsekvenser, hvis man slækker på rotterbekæmpelsen, dels vil man ikke overholde de statslige retningslinjer for forebyggelse af rotter - dels vil flere borgere få alvorlige rotteproblemer og dertil øgede omkostninger for udbedring af skade efter angreb af rotter.
Det er nu op til byrådet i Brønderslev Kommune at tage stilling til, om man fremover vil sende en større regning ud til boligejerne for at få budgettet for rottebekæmpelse til at hænge sammen.