81-årige Knud købte en kro: - Inden jeg fik set mig om, var det min
Foto: Hedegaard
Knud Andersen på 81 år blev kroejer fra den ene dag til den anden og driver selv Jerslev Kro.
I krostuen – slyngelstuen hvor stamkunderne indfinder sig – må man ryge, men i den pæne stue, på værelserne og på kroen i øvrigt, er der røgfrit.
Knud Andersen på 81 år viser rundt på Jerslev Kro, der er den tidligere landmands seneste investering. Han åbnede 11. november, men da vi møder ham i Jerslev er der stadig et par dage til første åbningsdag og de sidste opgaver med at blive klar til kunderne, står stadig på.
At Knud Andersen skulle blive kroejer i en alder af 81 år lå ikke lige til højrebenet, men restaurationsverdenen er ham heller ikke fremmed. I en kort periode ejede han nemlig Brønderslev Kro, men han drev den ikke selv. Det skal han nu.
- Ejendomsmægleren grinte noget af mig, men så sagde jeg: ”Jamen lad mig da se den der kro”. Og inden jeg fik set mig om, var det min – fra den ene dag til den anden.
Knud Andersen havde, efter et langt arbejdsliv som først landmand og siden buschauffør, ikke noget at lave, og det kunne han dårligt kapere.
- Det dur jo ikke. Der skulle sket noget, og jeg var allerede lidt fascineret af kroen her, siger Knud Andersen, der har sin gode ven Poul, nabokonen Else og den tidligere kroejer Niels til at hjælpe sig.
- Jeg skal måske gå og rydde lidt op og skifte en pære engang imellem, siger Poul Damsgaard, der allerede før første åbningsdag havde testet både bar og bajere af i slyngelstuen.
Knud Andersen vil selv stå bag disken, men samtidig har han en forventning om at holde åbent fra 10 til 18 hele ugen – og det kan han ikke selv.
Vi har inventar til 100 – og et klaver. Ha!
Knud Andersen, kroejer
- Det holder jeg ikke til. Så skal jeg have hjælp, siger Knud Andersen, der altså allerede har sikret sig Poul og Elses arbejdskraft.
Kroen råder over 11 værelser og en suite, der – ifølge den tidligere ejer – har en rigtig fin belægning. Her skal nordmænd, fynboer, arbejdere fra Østeuropa og alle andre, der vil flytte ind for en enkelt dag eller uge, indkvarteres, og Knud Andersen forventer selv at lave morgenmad til dem – men ikke frokost.
- Nej, det magter jeg ikke at lave.
Heller ikke den store gildesal, påtænkes det store liv, men hvis lokale vil leje den, står den altid til rådighed sammen med køkkenet.
- Vi har inventar til 100 – og et klaver. Ha!
Kroen kostede Knud en million kroner, den tidligere ejer kalder den en sund forretning, og Knud selv synes, det er en glimrende måde at aktivere sine penge på. Lejligheden ovenpå kroen er nemlig lejet ud, så det kan vel ikke gå helt galt?
- Jeg er kunde i Sparekassen Vendsyssel og spurgte dem til råds, men de ville jo ikke give noget i rente. Så selvom jeg ikke tjener noget på det her, er det ikke værre end at have dem i banken, siger Knud Andersen, der, når alt kommer til alt, måske har taget munden lige lovligt fuld på sine ældre dage.
Selvom jeg ikke tjener noget på det her, er det ikke værre end at have dem i banken
Knud Andersen, kroejer
Om Knud har taget munden lige lovligt fuld på sine ældre dage? Måske.
- Jeg tror, det er en lidt større udfordring end jeg egentlig havde forudset, men nu er jeg så heldig stillet, at jeg har Poul og Else, så det skal nok gå.