- Det er deprimerende, man har lavet et stykke arbejde, som bare er fuldstændig tabt.

Sådan lyder det fra landmand Hans Jørgen Grynnerup, der har 26 hektar med vårhvede ned til Lindenborg Å. Siden midten af juli har de 22 hektar nemlig stået under vand.

Åen er nemlig gået langt over sine bredder, så omkring 50 hektar står under vand bare i Vaarst-området.

Derfor har han mistet afgrøder for omkring en kvart million kroner.

Kommunen får skylden

Hans Jørgen Grynnerup og de andre ramte landmænd giver Aalborg Kommune skylden. De mener nemlig, at grødeskæringen er alt for dårlig. Så den 50 kilometer lange å leder ikke vandet ordentlig væk, og så kommer oversvømmelserne.

- Man har kun skåret i hal brede af åen, og så leder den meget mindre vand, påpeger Hans Jørgen Grynnerup.

For at spare valgte det tidligere Energi- og Miljøudvalg i Aalborg Kommune for tre år siden at spare på grødeskæringen. En beslutning den nuværende rådmand på området gerne vil have lavet om.

- Nu er der jo nogle budgetforhandlinger, der er i gang, og den faktisk marginale besparelse, jeg tror, det var noget med 125.000-130.000, man kunne finde der, den vil vi selvfølgelig prøve at rulle tilbage igen, for man kan jo se, at der virkelig er en nødvendighed i at kunne lave de her ekstra skæringer. Den konsekvens, som vi ser nu, den overstiger jo langt den der lille besparelse, som man prøvede at finde tidligere, konstaterer Rådmand for By og Land i Aalborg Kommune, Jan Nymark Thaysen (V).

Se hele indslaget herunder:

Klimasikrer flere steder

Kommunerne har fokus på at klimasikre, og flere steder er man i gang med at sikre sig mod de stigende mængder vand.

Landmændene bliver dog glemt, hvis man spørger Landbo Nord, Agri Nord og Hans Jørgen Grynnerup.

- Kommunen klimasikrer jo rask væk i byerne, men hvad vil de på landet ved årene? Der må de også ud og gøre noget, konstaterer Hans Jørgen Grynnerup.

For at løse problemet så åen kan komme af med vandet, kan kommunen af hensyn til biodiversiteten dog ikke bare grødeskære, som det passer dem.

Lystfiskerne er også frustreret

Det er heller ikke kun landmændene, der er frustreret. Det samme er lystfiskerne.

- Regn miljømæssigt er det en katastrofe alt det vand, vi kan se, der står oppe på markerne, for det er totalt iltfattigt, og det løber lige så stille ud i åen igen, forklarer Jens Nielsen, der er formand for Refsnæs Lystfiskerselskab.

- Vi har indtil videre lavet 17 store projekter med gydepladser, og det frygter vi jo, at det går tabt. Det er en af Europas bedste havørredede år, og den må man sgu ikke ødelægge, påpeger han.

For Cate Klyvø har hår fyldt meget de sidste 15 år. Det var nemlig hendes egen udfordring med tyndt hår, der i 2009 blev drivkraften bag hendes virksomhed, MyExtensions.

- Jeg opdagede, at der tilbage i 2009 var ét produkt, der kunne hjælpe. Jeg tænkte, at det kunne jeg gøre lidt bedre, end det var dengang, fortæller hun.

Som kun 23-årig kastede hun sig ud i iværksættereventyret. En rejse, der har forvandlet et hobbyprojekt til en succesfuld forretning med både webshop og frisørsalon i Aalborg. Til trods for at der ikke var en fast ambition om at ende et helt særligt sted.

- Men det er klart, at hvis man dedikerer sig og hele tiden forsøger at tænke ud af boksen, så går det forhåbentligt også fremad, konstaterer Cate Klyvø.

Du kan se hele indslaget her:

Én kvindelig iværksætter, man bør kende

Iværksætterens regnskab for 2023 viser, at der er vind i sejlene hos MyExtensions. Egenkapitalen er på over 14 millioner kroner, og virksomheden leverede sidste år et overskud på godt 2,2 millioner kroner efter skat.

Succesen er da heller ikke gået ubemærket hen. Hun er en af de nordjyder, der er på listen over 25 kvindelige iværksættere, man bør kende. Listen er udarbejdet af Dansk Erhverv.

For de mener, at der ligger et kæmpe uforløst potentiale i at få flere kvinder til at springe ud som iværksættere

Derfor har de for fjerde år i træk kåret 25 kvindelige iværksættere, du bør kende. Det er kvinder, der har formået at skalere deres vækstvirksomheder – og som ifølge Dansk Erhverv kan være med til at inspirere den næste generation af danske startups.

Cate Klyvø selv er stolt af sin placering på listen og glæder sig over, at den bliver lavet.

- Det er relevant at sætte fokus på de kvindelige iværksættere, så vi kan få lidt flere rollemodeller ind og få flere kvindelige iværksættere, lyder det fra stifteren.

Vil gøre en forskel

Innovation, kvalitet og det ikke være bange for at lave fejl er nogle af de egenskaber, som Cate Klyvø mener, der har været nøglen til succesen i hendes virksomhed. Og den er langt fra færdig med at vokse.

For inden længe flytter kontoret, så de får mere plads. Medarbejderstaben, der lige nu tæller 20, forøges også, inden året er omme. Og det er ikke det eneste, der skal ske.

- Vi vil rigtig gerne ud i flere europæiske markeder online. På sigt vil vi også gerne udvide vores fysiske forretning og gøre extenstions mere mainstream, fortæller hun.

For det produkt, hun har levet af at sælge i 15 år, er stadig underlagt fordomme. Cate Klyvø håber dog på at kunne hjælpe kvinder, der har de samme udfordringer, som hun selv havde.

- Det kan både være en BH, mascara eller et hår, der skal til for, at man lige føler: Nu har jeg det faktisk rigtig godt, og der vil vi rigtig gerne gøre en forskel, siger hun.

Foruden Cate Klyvø er nordjyske Else Mikkelsen også på listen over de 25 kvindelige iværksættere, man ifølge Dansk Erhverv bør kende.

61-årige Else Mikkelsen stiftede for syv år siden virksomheden MIN AFSKED, da hun åbnede sin første bedemandsbutik. Siden er otte butikker kommet til.

Torsdag holdt Region Nordjylland den officielle indvielse af Steno Diabetes Center Nordjyllands nye hus i Hospitalsbyen – Diabeteshuset.

Her var europaminister Marie Bjerre (V), regionsrådsformand Mads Duedahl (V) og de tre diabetespatienter Emil, Dorte og Dennis med til at klippe det røde bånd og erklære Diabeteshuset åbent.

- Dagen i dag tillader jeg mig at være rigtig glad på vegne af de nordjyske diabetikere, fordi det her kommer til at være et enormt løft at det tilbud, vi kan give diabetikerne og deres pårørende, lyder det fra regionrådsformand Mads Duedahl.

Næsten 40.000 nordjyder har fået konstateret diabetes. H her har hovedparten type 2-diabetes, mens cirka 3.800 har type 1-diabetes. Det er primært patienter med type 1-diabetes, som kommer i Diabeteshuset, og de nye rammer gør deres samlede behandlings- og kontrolforløb meget nemmere ifølge regionen.

Med diabetes følger der nemlig en risiko for en række følgesygdomme, som for eksempel fodsår, hjerte-kar-, nerve- og øjensygdomme, som kræver, at patienten går til regelmæssig kontrol.

Supersygehuset har gennem årene været udfordret af vandskade, vand i murerne og meget mere, derfor var det et stort skidt, der torsdag blev taget ifølge regionrådsformanden.

- Man kan aldrig være 100 procent sikker på, at der ikke kommer flere bump på vejen, efter det vi har oplevet, men jeg har god ro i maven, og vi har nu lavet en plan, der siger, vi åbner fuldt i maj 2026, og den holder jeg ved, pointerer han.

Diabeteshuset er det første sted i Hospitalsbyen, som er åbnet for patienter.

Maria Jørgensen kommer flere dage i ugen på John F. Kennedys plads. Torsdag, da TV2 Nord møder hende, er der roligt, men hun har set, at det kan eskalere.

- Nogle gange kan folk diskutere, så der bliver ballade, men vi håber bare, at vi kan have det rigtig godt her, for det plejer at være hyggeligt lige som i dag med godt vejr, forklarer hun.

Hun tilhører den gruppe, som Aalborg Kommune har modtaget flere henvendelser på fra beboere i Aalborg. De føler sig generet af hjemløse og udsatte borgere, derfor har Aalborg Kommune sammen med Midtbyens Samråd inviteret til borgermøde i dag torsdag.

- Altså vi har generelt oplevet en stigning i borgere, som har oplevet sig generet eller været utrygge, forklarer Tina Maria Larsen, der er Centerchef for Sociale Indsatser i Aalborg Kommune.

- Langt de fleste i udsatte miljøet er jo stille og roligt, så det er jo rigtig ærgerligt. Både for den store gruppe, som lever i udsathed, og for selvfølgelig for naboer og andre, der opholder sig, når én målgruppe kommer til at fylde rigtig meget, tilføjer hun.

Ombygning har ledt til flere konflikter

Linda Møller Tobaben genkender, at der sker kontroverser ude foran hendes bar Mallorca Bar. Specielt efter ombygningen af John F. Kennedys plads.

- Jeg synes, at vi har oplevet flere konflikter. Det er selvfølgelig svært at bedømme for os, fordi bare af den grund, at de kom tættere på, så hører vi det jo bedre og ser det bedre. Det er tit, der bliver tilkaldt politi fire gange dagligt, fortæller indehaver af Mallorca bar, Linda Møller Tobaben.

- Vi synes jo, at alle skal have lov at være her. Der kan gudskelov også nogle dage, hvor folk bare blander sig fra alle mulige forskellige baggrunde, børn, voksne, ældre og udsatte, og de hygger sig. Men nogle dage, så er det så voldsomt, at der ikke er nogen, der har lyst til at sidde her, konstaterer hun.

Se hele indslaget herunder:

Mange borgere mødte op

Godt 100 mennesker var mødt op til borgermødet torsdag blandt andet Bo Attrup, der kom med et forslag til Aalborg Kommune.

- Jamen, det var mere for at gøre tingene konkrete. Så i pausen, der fandt jeg ud af ordensbekendtgørelsen, den stadig gælder, så måske kan man hjælpe nogle af de socialt udsatte af den vej.

- Og så findes der fine lokaler i nærheden på Hjulmagervej, så kan man måske overveje at kigge på dem for at finde nogle alternative samlende løsninger omkring håndtering af de socialt udsatte, så de får en ordentlig service og et ordentligt liv, konstaterer Bo Attrup.

Se hele liven fra borgermødet herunder:

Manglen på lastvognschauffører er til at mærke.

Det mener driftsleder ved Transportens Udviklingsfond Heiko Bjørn i hvert fald, og derfor forsøger han og kollegaerne lige nu at udbrede fagområdet til de unge mennesker.

- Vi kommer ud på skolerne, og på forhånd ved de umiddelbart ikke noget, men de får måske og forhåbentlig interesse for faget. Og så får de lov til at prøve vores lastbilsimulator, siger Heiko Bjørn.

Torsdag er de på besøg hos tre 9. klasser på Sindal Skole, og her har de unge mennesker fra folkeskolens sidste trin altså mulighed for at smage på det at køre en lastbil.

- Det går i an sin enkelthed ud på at skaffe mere arbejdskraft og få flere unge til at ville uddanne sig til lastvognschauffør, fortæller han om den offensiv Transportens Udviklingsfond er på hos skolerne.

Hør fra Heiko Bjørn herunder:

Spændende, men interessen er andre steder

Men hvordan tager de unge så imod det alternative midlertidige fag på skoleskemaet.

- Det ser spændende ud, men det er ikke rigtig noget, jeg interesserer mig supermeget for, men derfor ser det stadigvæk rigtig spændende ud, lyder det fra 9. klasseeleven på Sindal Skole Andreas Møller Eriksen, der dog alligevel ønsker et fremtidigt job, der er i nogenlunde samme boldgade - nemlig som personvognsmekaniker.

Liva Hansen ligeledes fra 9. klasse på Sindal Skole interesserer sig heller ikke på forhånd for lastvognsbranchen.

- Men det er stadig sjovt, og jeg glæder mig til, at jeg skal prøve den der (lastbilsimulatoren, red.), lyder det fra den unge kvinde, der drømmer om at være læge i fremtiden.

Interessen er der måske ikke endnu, men ikke desto mindre har Heiko Bjørn og Transportens Udviklingsfond vist sig frem for skoleeleverne, og de har faktisk fordoblet antallet af lærlinge, siden de får otte år siden tog roadshowlastbilen med på tur.