Nadja Pedersen var blot seks år gammel, da hun blev diagnosticeret med en utæt hjerteklap.

- Fra jeg var seks til 15 år, gennemgik jeg mange forskellige undersøgelser og scanninger, både indvendigt og udvendigt, og jeg fik ordineret flere typer medicin, forklarer hun.

Da hun blev 18 år, kunne hjerteklappen ikke klare mere, og hun skulle egentlig have haft en ny, mekanisk hjerteklap.

- Men for at undgå komplikationer i en tidlig alder valgte lægerne i stedet at reparere den gamle ved at indsætte en mitralring og lave mitralplastik. Dette skulle være en midlertidig løsning, uddyber Nadja Pedersen.

Dagene på hospitalerne var meget hårde, da hun havde en sammenklappet lunge, og hun havde fået luft under huden, som bremsede helingsprocessen.

- Dagene efter, jeg blev udskrevet, var også ekstremt hårde. Jeg kunne ikke klare noget selv og havde brug for hjælp til alt, siger hun. 

Var heldig at overleve

Efter halvanden uge vågnede Nadja en morgen og følte, at noget var helt galt.

- Jeg havde voldsomme smerter og blev senere på dagen dårligere. Ved midnat fik jeg hjertestop og faldt sammen på vej til toilettet. Min mor og far kom løbende og fik heldigvis liv i mig igen. Det viste sig, at jeg havde over en liter betændelse i hjertesækken.

Lægerne havde aldrig set det før, og sagde derfor, at Nadja var meget heldig at have overlevet det.

- Efter dette fik jeg det nogenlunde, men et år senere begyndte jeg at mærke uregelmæssigheder i min hjerterytme. Efter en længere undersøgelse fandt lægerne ud af, at jeg havde rytmeforstyrrelser, både for høje og lave frekvenser samt uregelmæssige slag.

- Jeg blev ablateret to gange inden for to måneder, hvor de fik fjernet det meste af problemet.

Der var dog stadig noget tilbage, som lægerne ville havde behandlet 8. oktober i år, men det endte med, at der blev fundet noget, som lægerne ikke havde forventet.

- Lige nu er der ikke nogen plan, og det gør det endnu svære at være i, konstaterer Nadja Pedersen. 

Har udviklet dødsangst  

Den lange kamp med operationer og en nærdødsoplevelser har sat sine spor hos Nadja Pedersen i dag.

- Det er og kan være meget svært at leve med en kronisk sygdom. Jeg har udviklet enormt meget dødsangst på grund af den tragiske hændelse, der skete, da jeg fik hjertestop, siger hun og tilføjer:

- Jeg sover ikke rigtig om natten og har ikke sovet ordentligt siden den nat. Udelukkende fordi jeg er bange for ikke at vågne op igen, og jeg prøver at leve livet på en måde, hvor jeg ikke bruger for meget tid på de små problemer, som livet er for kort til. 

Oplevelserne har også givet hende et helt nyt syn på livet.

- Og det er både skræmmende, men også meget rart, for jeg er virkelig taknemmelig for de små ting, folk gør for mig. Jeg bruger ikke tid på de mennesker, der ikke vil mig noget godt, for det er livet alt for kort til. Jeg har lært, man virkelig skal stå op og nyde hvert minut og gå i seng og føle, man er glad og har overlevet endnu en dag, fortæller hun.

Hjælper andre på sociale medier

Derfor har hun også valgt at dele ud af sine oplevelser og psykiske udfordringer på det sociale medie Twitch. Nadja deler også meget om sine egne udfordringer og sygdomme.

- På min Twitch-kanal har jeg altid ønsket at skabe et trygt og inkluderende sted, hvor folk, der har det svært, kan føle sig velkomne, set og hørt. Jeg taler ofte åbent om psykiske problemer og sætter fokus på, hvordan psykiske lidelser kan være forbundet med kroniske sygdomme. Jeg har også delt min egen sygdomshistorie, hvilket har opmuntret mange til at åbne op og dele deres egne erfaringer med at leve med kroniske eller livstruende sygdomme, forklarer hun.

Det har resulteret i, at hun har modtaget flere personlige beskeder fra folk, der siger, at de føler sig trygge hos hende.

- Nogle har endda betroet sig til mig som en slags psykolog, men det er vigtigt for mig, at alle føler sig ligeværdige og ikke ser mig som hævet over dem, bare fordi jeg er en offentlig person, siger hun.

Samler ind til behandling af hjerteproblemer

Derudover har Nadja også startet en indsamling for at støtte forskning og behandling af hjerteproblemer, og hendes følgere har allerede samlet over 121.000 kroner ind.

- I forhold til min indsamling følte jeg, det var en god mulighed for at se, hvor meget vi kunne samle ind over to streamdage, jeg havde planlagt. Jeg fortalte mit community om det og tænkte, det kunne være en meningsfuld aktivitet lige inden min egen operation, forklarer hun og tilføjer.

- Jeg satte et mål på 10.000 kroner for den 14.-15. september, men da vi nåede den sidste dag, var vi helt oppe på 103.000 kroner, hvilket oversteg mine vildeste forventninger, understreger hun.

Det var den indsamling og succesoplevelse, der inspirerede hende til at fortsætte indsamlingen og fokusere på at fortælle, hvordan pengene hjælper folk som hende selv.

- Især nu hvor jeg også lever med en hjerte-kar-sygdom. Jeg ønsker at vise, at det ikke kun er ældre mennesker, der kan have alvorlige hjertesygdomme – unge kan også blive ramt. Derfor fortsætter jeg med indsamlingen for at sætte endnu mere fokus på unges helbredsproblemer og de psykiske traumer, der kan komme, hvilket er vigtigt at snakke åbent om for ikke at ende med at gå psykisk ned.

En ung mand er ved retten i Hjørring blevet idømt 2,5 års fængsel, efter han for godt et år siden blev stoppet af Nordjyllands Politi med både et haglgevær og ammunition i sin bil.

Det fortæller anklager ved Nordjyllands Politi Dorthe Kvist Knudsen.

Manden blev stoppet af politiet i sin bil for godt et år siden, fordi de mistænkte ham for at være påvirket af spiritus. Men da bilen drejede af og parkerede, stak den unge mand af fra politiet.

De havde dog en hundepatrulje med, og fik derfor hurtigt fundet frem til den unge føreren. Da politiet så fik lejlighed til at kigge ind gennem mandens bilruder, spottede de et våben i bilen.

- I forbindelse med de kigger ind i bilen, ser de jagtgeværet, og de finder ud af, der er patroner i bagagerummet, og så kommer vi op i den høje bestemmelse, når våbenet er funktionsdygtigt og der er ammunition, lyder det fra Dorthe Kvist Knudsen.

'Fascineret' af våben

Den unge mand forklarede i retten, at han besad våbenet, fordi han på et tidspunkt gerne ville tage jagttegn, men at han aldrig havde fået det gjort. Han havde derfor geværet i bilen, fordi han havde hentet det et sted, hvor han havde opbevaret det for at tage det hjem. Men i stedet valgte han at køre til en fest, inden politiet senere på aftenen stødte på ham i trafikken.

Manden forklarede også i retten, at han var fascineret af skydevåben. Og det har ikke været en så lille fascination. I al fald fandt politiet intet mindre end 59 haglpatroner.

Manden fik også en ubetinget frakendelse af kørekortet i seks måneder. Han udbad sig betænkningstid i forhold til hvorvidt, han anker dommen.

Det var et stort chok for kunderne hos Sindal Varmeforsyning, da der i juni blev annonceret en prisstigning på intet mindre end 100 procent.

Men nu kan selskabet melde ud, at den varslede prisstigning for á conto regningen for november 'kun' bliver på 60 procent.

- Det er gået lidt bedre med priserne de seneste måneder, så vi skal heldigvis ikke opkræve så meget i den sidste rate, som vi havde meldt ud. Men det er stadig en markant prisstigning, siger varmeforsyningens formand Jens Ole Jørgensen.

Højere omkostninger - lavere indtægter

Årsagen til den store prisstigning er en dobbelt uheldig prisudvikling, der har ramt forsyningsselskabet. Først og fremmest på grund af at den træflis, som varmeværket bruger til at producere det meste af sin varme, er blevet markant dyrere.

Og dernæst fordi en lav elpris har betydet, at selskabet ikke har haft så store en indtjening.

Sindal Varmeforsyning orienterede på et borgermøde i august om, hvorfor forbrugerne nu kunne se frem til en regning, der var dobbelt så stor som varslet.

- Vi tog det med fra borgermødet, at vi fremover skal budgettere til den forsigtige side, så vi ikke kommer med alt for store ekstraregninger. Det vil vi gøre fremover, siger Jens Ole Jørgensen.

Forsyningsselskaberne lægger nemlig deres budgetter ud fra eksperters forudsigelser af prisudviklingen, der har vist sig at slå fejl i forhold til udviklingen i 2024.

Set for hele året, har varmen i Sindal været 29 procent dyrere.

- Jeg har en nabo, der bor lige ved siden af os, som opdagede den døde kalv. Da jeg kom frem, kunne jeg godt se, det var noget af en lemlæstelse, fortæller Svenning Christensen, der bor ved Vennebjerg Kirke ved Hjørring.

Forrige weekend var ellers startet rigtig godt ud for dyrejeren Svenning Christensen, der om lørdagen havde budt en nyfødt kalv velkommen til sin flok af køer. Men allerede søndag morgen måtte han sande, at kalven ikke levede længere.

- Jeg er jo vant til, at dyr lever og dør, men det der var brutalt. Moren rendte rundt omkring den, og det var en førstegangsmor, så derfor var hun meget stresset, fortæller han.

Er det en ræv eller ulv?

Svenning Christensen kontaktede Naturstyrelsen ved Skagen om mandagen, der dengang formodede, at angrebet kunne være forårsaget af en ræv, men her til morgen fik Svenning Christensen sin tanke bekræftet af en nabo.

- Hun stod op til, at ulven gik og patruljerede samme sted, som kalven havde ligget om søndagen. Det er jo meget belejligt for den at vende tilbage til der, hvor den sidst fik gratis mad, forklarer Svenning Christensen.

Selvom synet var barskt, er det ikke vrede eller frustration over ulven, som Svenning Christensen går rundt med.

- Det er sommetider vilkårene, når der kommer fremmede dyr. At ulven er her igen gør jo bare, at jeg skal føre mere tilsyn, men jeg er ikke helt tryg ved det, siger Svenning Christensen.

Hvis EU ender med at vedtage, at man må regulere ulve i Europa, så skal Folketinget først stemme om det, for at det kan gælde i Danmark.

Se hele indslaget her:

Søndag var Søren Vestergaard Sørensen ude og køre en tur omkring Aars, da han stødte på et farligt syn.

For på en grusvej lidt uden for Aars, så han, at der var smidt en stor mængde eternit tagplader med asbest.

- Det måtte jo ske. Når kommunen tager penge for, at man kan komme af med det, er det her, hvad der sker, siger Søren Vestergaard Sørensen og fortæller, at der ikke bor nogle i de to landejendomme, som grusvejen fører ned til, og at dumperen måske derfor har set sit snit til at komme af med det farlige affald.

Søren Vestergaard Sørensen mener, det er noget svineri. Men han er ikke chokeret over synet. Mandag lagde han et billede af fundet op på sin Facebookprofil.

- Det går kun en vej, og vi kommer til at se mere af det her. Det er et samfundsproblem, da alle nærmest - helt uforskyldt - har været, eller er i kontakt med for eksempel asbestplader, og derfor burde det ikke koste penge at komme af med det, siger han.

Fra 1. januar træder en ny lovgivning i kraft, som betyder, at private ikke selv må håndtere asbest. For eksempel nedrive asbestholdige tagplader, som ellers hidtil har været lovligt.

Smidt tre gange i naturen

Siden august er der tre gange blevet smidt asbestaffald i naturen i Vesthimmerlands Kommune. Og det ærgrer formanden for Vesthimmerlands Forsyning.

- Der er jo nogle, der skal fjerne det, og det bliver kommunens folk. Det er en dårlig løsning at smide det, for vi har et system, der er sat i værk til, at det kan fjernes på en sikker og forsvarlig måde, siger Lars Andresen, der, foruden at være formand for Vesthimmerlands Forsyning, er medlem af Teknik- og Miljøudvalget og sidder i byrådet for Venstre.

Se TV2 Nords indslag 'Når støv dræber':

Ifølge Vesthimmerlands Forsyning, er det mest fair, at det er 'forureneren', der betaler, og derfor mener Lars Andresen, at det for nu er den bedste løsning, at det koster penge af komme af med det farlige affald.

- Det er vores vurdering, at hvis man har farligt affald, man skal af med, skal man selv betale. Vi tjener ikke penge på det, det går i nul. Det koster jo også penge at få renoveret sit hus, og så må man indregne en omkostning til det farlige affald også, siger han og påpeger, at det ville være uretfærdigt, hvis det var en omkostning for alle borgere i kommunen istedet.

Men hvad hvis det så betyder, at flere dumper affaldet i naturen?

- Vi følger situationen tæt, og vi vurderer hele tiden, om vi bliver nødt til at gribe ind. Hvis problemet eksploderer, må vi tage det op til vurdering igen, men som det er nu, holder vi fast i den løsning vi har, siger Lars Andresen.

Stigende problem

Vesthimmerlands Forsyning har fra maj indført en ny ordning, hvor asbestaffald kan blive hentet direkte hos ejeren for et gebyr. I alt har de afhentet 173 tons asbest hos privatpersoner.

Ifølge Vesthimmerlands Forsyning er det stigende, hvor mange, der benytter sig af den ordning. Og det kan måske knyttes til den nye lovgivning, som betyder, at private fra 1. januar ikke selv med nedrive eller håndtere asbestmateriale mere.

- Folk vil af med det nu, inden lovgivningen træder i kraft, det kan vi mærke. Især ved de flere dumpinger, vi ser i naturen. Det kan godt være, den nye lovgivning skaber et pres, siger Lars Andresen, der den kommende periode vil holde ekstra øje med dumpinger i naturen.

Og dem vil der blive flere af, hvis man spørger Søren Vestergaard Sørensen.

- Når man kører rundt, kan man se, der bliver ordnet tag flere steder, og når folk så skal af med det, bliver det nok med dumpinger, fordi det koster penge. Jeg tror hvert fald ikke, det er det sidste, vi har set til det, siger han.