Kog vandet! Coliforme bakterier fundet i drikkevand
Beboere i Langholt og omegn skal lige nu tage nogle forholdsregler.
Der er nemlig fundet coliforme bakterier og enterokokke i drikkevandet hos Langholt Vandværk.
Det har en rutinemæssig kontrol af drikkevandet netop afsløret, oplyser vandværket.
Undgå derfor at drikke vandet direkte fra vandhanen, lyder opfordringen
- Et par minutters kogning er nok. Formålet med at koge vandet er at dræbe bakterier og andre mikroorganismer, så du ikke bliver syg, skriver Langholt Vandværk på deres hjemmeside.
Vandet bør koge "spilkoge" i mindst et minut, inden det anvendes til eksempelvis drikkevand, tandbørstning, opvask i hånden og skylning af salat og andre grøntsager, som spises rå.
Vandværket arbejder intenst på at finde årsagen til forureningen, så den kan stoppes.
- Ledningsnettet bliver undersøgt, og vi tager løbende vandprøver for at følge udviklingen og sikre vandforsyningen.