Kort Nyt

Juledekoration gik i brand og sprang flere vinduer: Beboere sigtet af politiet

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Hold øje med din juledekoration. Det må være læren for beboere i Dronninglund på Bøgevangen.

Tirsdag aften gik der nemlig ild i noget juledekoration i deres hjem, hvilket antændte en brand i stuen i deres villa. 

Branden var så kraftig, at flere vinduer sprang. Beboerne fik dog endnu en dårlig nyhed.

- Beboerne er sigtet for overtrædelse af beredskabsloven, fortæller Jesper Sørensen, der er vagtchef hos Nordjyllands Politi. 

De bliver sigtet, da de angiveligt havde udsigt til egen villa fra en af naboerne, som de var ovre ved. 

Nordjyllands Politi og Nordjyllands Beredskab fik meldingen om brand i villaen 20.38 tirsdag aften. 

Beredskabet hastede ud til bygningsbrand

Et røgdykkerhold blev natten til tirsdag indsat på Høngårdsvej i Østervrå.

Her var der udbrudt brand i en virksomhed.

'Der er tale om brand i en mindre container', skrev Nordjyllands Beredskab på X klokken 04:45. Bare syv minutter senere lød det, at bygningen var sikret.

Ifølge Jesper Sørensen, der er vagtchef hos Nordjyllands Politi, har ejendommen lidt en smule skade som følge af branden. Ingen personer kom dog til skade.

Klokken 05:19 var Nordjyllands Beredskab færdige på stedet. Anmelderen var en person fra en nabovirksomhed. Politiet fik anmeldelsen ind klokken 04:08.

Kommune vil forebygge indbrud

Frederikshavn Kommune er indgået en aftale med Nordjyllands Politi om at sætte forebyggelse af indbrud på dagsordenen.

- Tryghed kommer af mange forskellige ting, men vi vil eksempelvis gerne sørge for at motivere flere beboere til at blive nabohjælpere og nabovenner, fordi vi via disse netværk effektivt kan få vigtige kriminalpræventive budskaber spredt i hele kommunen, når det er relevant, siger politidirektør Anne Marie Roum Svendsen.

Bag aftalen står også TrygFonden, Realdania, Bolius og Det Kriminalpræventive råd.

- Høj tryghed noget af det, vi som en kommune med mange mindre byer og sommerhuse har som et vigtigt budskab; at her er trygt og roligt at bo, og den tryghed vil vi nu øge endnu mere, siger borgmester Karsten Thomsen (S).

Nordjyde sigtet for forsøg på manddrab

En 31-årig mand, der er bosat i Thisted Kommune, er sigtet for forsøg på manddrab.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi på X.

Mandens handlinger skulle efter sigende være gået ud over to personer. Ifølge politiet fandt hændelsen sted på en adresse på Svinholtvej ved Vejle.

De forurettede har pådraget sig skader og er bragt på sygehuset. 14:30 er der grundlovsforhør i sagen ved Retten i Kolding.