Det nytter ikke at lukke øjnene for henvendelser fra det offentlige.

For hvis du ikke selv vil komme til myndighederne, så kommer politiet til dig.

I Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland Kommuner er Nordjyllands Politi klar til at starte patruljebilen for at hente nordjyder til Fogedretten.

- Jeg vil selvfølgelig ikke afsløre hvilke dage det er, men jeg kan roligt afsløre, at det kan blive på alle tider af døgnet, på alle tider af ugen, og det kan også både blive på ens bopæl, ens arbejdsplads, eller hvor man ellers måtte kunne findes, pointerer Lars Rosenvinge, der er politikommissær ved Sagscenter Himmerland i Hobro.

Det koster masser af timer hos både Nordjyllands Politi og Fogedretten, at nordjyderne udebliver, når de er indkaldt til at møde i Fogedretten for at få styr på deres gæld. Eksempelvis koster det to betjente og en politibil, hver gang en dårlig betaler skal hentes.

- Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi skal bruge tid på sådan nogle ting her, når man godt kan forestille sig, at der er vigtigere ting, politiet kan bruge sin tid på, siger Lars Rosenvinge.

Forsinker sagerne

I Fogedretten i Aalborg planlægger de ligefrem efter, at folk ikke møder op. Alligevel bliver der også her spildt tid på borgere, der bliver væk.

- Det er klart, det betyder noget for sagsbehandlingstiden, at folk udebliver fra at møde i Fogedretten. Det betyder både, at vi skal have fat i sagerne flere gange, når vi skal behandle en sag, og det betyder også, at vi kommer længere ud i tid, når vi berammer sager, forklarer funktionschef ved Fogedretten Tina Nørgaard Pedersen.

Både politi og fogedret har derfor en klar opfordring til de dårlige betalere derude: Få styr på gælden, når myndighederne beder om det.

- Det er en "skal-ting" det her, og det forsvinder ikke af sig selv, så hvis ikke man gør det, så vil vi komme ud, påpeger Lars Rosenvinge.

For knap et år siden – nærmere bestemt 14. februar 2024 - fik en dengang 30-årig mand med bopæl i Nørresundby uventet besøg af Nordjyllands Politi.

På adressen fandt politiet et stort arsenal af euforiserende stoffer.

Det fremgår af et anklageskrift mod manden, der nu er fyldt 31 år.

Stofferne talte blandt andet 306 gram amfetamin, 1,7 kilo hash, 3 gram kokain, 20 methylphenidat-piller og 50 tramadol-piller.

Mængden af stoffer var så tilpas stor, at manden blev varetægtsfængslet og sigtet besiddelsen.

En ulykke kommer sjældent alene

Efter at have tilbragt 14 dage i politiets varetægt blev den 31-årige løsladt.

Men allerede 30. april 2024 var den så gal igen.

Om formiddagen troppede politiet endnu en gang op på adressen i Nørresundby.

Denne gang fandt de amfetamin i lejligheden.

Derudover fandt politiet også to sværd, en machete, en dolk og to pebersprays på adressen.

Det fremgår af anklageskriftet mod den 31-årige, at der er tale om en tilståelsessag.

Dermed forventes det, at han tilstår hele molevitten, når han tirsdag skal møde for Retten i Aalborg.

Hos Dansk Blindesamfund er man mandag ude med en opsang til de danske politikere: Dét må I kunne gøre bedre!

Det sker, efter TV2 Nord har afdækket dén forskelsbehandling, blinde Maria-Louise Lundqvist oplever som studerende på Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg.

Ifølge hende bruger hun adskillige timer ekstra, ud over sit i forvejen travle ugeskema, på at oversætte undervisningsmaterialet til punktlæsning, så hun kan forstå det.

En oplevelse, der ifølge Dansk Blindesamfund langt fra er enkeltstående.

- Uddannelsesområdet er ikke fulgt helt med tiden i forhold til, at uddannelserne bruger helt andre medier og ressourcer - og kører i et helt andet tempo, end de gjorde for 15 år siden, siger næstformand Diana Stentoft.

Kan ende på førtidspension

Maria-Louise Lundqvist oplever, at der er store strukturelle udfordringer for handicappede i det videregående uddannelsessystem.

Noget, man udmærket kender til - og begræder - hos Dansk Blindesamfund.

- For Marie Louise er det fuldstændig tragisk, at hun står i den situation, hun før. Men for samfundet er det også meget dyrt, hvis man ikke sikrer uddannelse for dem, der rigtig gerne vil og har ressourcerne, for så ender man på passiv forsørgelse og skal forsørges resten af sin tilværelse - uden samfundet nødvendigvis får en masse tilbage, lyder det fra Diana Stentoft.

Hun mener, det vil være "billigt" at hjælpe Maria-Louise til nemmere at kunne følge med i undervisningen på Det Jyske Musikkonservatorium.

- Her har vi en meget stærk kvinde med mange ressourcer, og derfor er det helt meningsløst, at man ikke vil bruge de relativt få ressourcer på at sikre, hun kan have et job og beskæftigelse, siger Diana Stentoft.

For at hjælpe dén udvikling på vej, råder Dansk Blindesamfund de danske uddannelsesinstitutioner til én særlig ting:

- Man bør fokusere mere på ikke at bruge materialer, der ikke er tilgængelige for alle brugergrupper - ikke bare blinde og svagtseende, men for alle, mener næstformanden.

Lige præcis én uge efter regeringens udspil til nyt fiskeriforlig besøgte fiskeriminister Jacob Jensen (V) mandag Læsø.

Her mødtes han blandt andre med lokale repræsentanter for fiskerierhvervet for, med egne ører, at høre de bekymringer, fiskerne har, hvis det bliver forbudt at fiske med bundtrawl i store dele af Kattegat - hvilket er det, regeringen foreslår.

Situationen er alvorlig

I sidste uge kom det frem, at ikke bare fiskerne, men hele lokalsamfundet på Læsø, var i fare for at lukke ned, hvis regeringen gør alvor af, at det skal være slut med at fiske med bundtrawl.

Situationen er så alvorlig, at fiskerne nu er klar til at gå helt nye veje for fortsat at få lov til at fiske blandt andet jomfruhummere fra Kattegat.

- Vi har sagt til ministeren, at vi er klar til at afprøve andre skovle med en mindre bundpåvirkning, men vi er nødt til at fiske i det område, som de har lukket. Vi kan ikke undvære de områder, siger formand for Læsø Fiskeriforening Thomas Christiansen.

Det kræver en investering tæt på mange hundrede tusinde kroner for Læsøfiskerne at skifte trawlet ud, og de udgifter regner formanden for fiskeriforeningen med at få delvist dækket.

- Vi skal have hjælp til det, for det kan den enkelte fisker ikke klare alene, siger Thomas Christiansen.

Overraskende bud

Den overraskende melding om at indgå i en forsøgsordning med moderne og mere skånsom form for fiskeri med såkaldte flydeskovle som fangstredskaber i stedet for traditionel bundtrawl blev der lyttet til rundt om bordet, da fiskeriministeren var på besøg.

- Jeg er meget glad for den snak, vi har haft i dag, og jeg har også fået meget gode input med. Jeg er ikke døv i forhold til det, der bliver sagt, siger Jacob Jensen og tilføjer, at det naturligvis endnu er for tidligt at sige noget om, hvordan de kommende fiskeriforhandlinger lander.

- Jeg har et udspil fra en fælles regering, som jeg står fuldstændig på mål for, men jeg står selvfølgelig også her for at høre på, hvad der bliver sagt - og forhåbentlig kan lande en bred politisk aftale til gavn for fiskeriet i hele Danmark - og også af hensyn til de udfordringer specifikt, der er i forhold til Læsø, tilføjer ministeren.

Glæder borgmesteren

Fiskerierhvervet er vigtigt for Læsø, og får fiskerne ikke lov til at fortsætte fiskeriet, forudser borgmesteren, at det vil koste Læsø dyrt.

Efter mandagens møde med ministeren og fiskernes udmelding om at afprøve en mere skånsom fiskerimetode, tør borgmesteren håbe på en løsning.

- Det er alvorligt, men jeg er mere fortrøstningsfuld i dag end for en uge siden, siger Tobias Birch Johansen (V) og tilføjer:

- Der findes muligheder, der findes løsninger, og det skal vi sørge for, kommer til at ske, så vi kan beholde vores ø i fremtiden.

Ekstra stole måtte bæres ind i Idrætscenter Vrå mandag aften, da Hjørring Kommune inviterede til dialogmøde.

Man havde forventet omkring 30 deltagere - det endte med op mod 200.

Det store tilløbsstykke handlede om den betændte sag om Vrå Mørtelværk, der har søgt kommunen om tilladelse til at opbevare op mod 100.000 tons forurenet jord i udkanten af byen.

- Det har ikke ændret på mine bekymringer, for det er stadig det samme skrammel, vi skal derude. Der bliver ikke redegjort nok for, hvad der skal ske, siger Thomas Knudsen, der som en af de fremmødte borgere i Vrå slet ikke føler sig hørt.

- Jeg ville gerne, de havde lyttet mere til vores bekymringer i stedet for at snakke lovgivning, fortæller han til TV2 Nords udsendte umiddelbart efter mødet.

VIDEO: Hør hele interviewet her:

Hemmelighedskræmmeri

Ligesom flere andre af de borgere, TV2 Nord talte med, mener Thomas Knudsen, at Hjørring Kommune handler forkert.

- Det er kommunen, der skal kontrollere (projektet, red.), men indtil videre har det været ét stort hemmelighedskræmmeri, hvor det har været svært at komme igennem og få et møde med dem, lyder det fra ham.

Aftenens store fremmøde vidner netop om den uvidenhed, borger efterlades i af Hjørring Kommune, siger Thomas Knudsen.

Hos Vrå Mørtelværk er man "imponeret" over det store fremmøde.

- Vi kærer os virkelig om vores naboer, så nu går vi hjem og tænker over,om vi skal have tænkt noget nøje igennem. Vi skal have et konsulentfirma til at udarbejde ansøgningen, siger virksomhedens kontoransvarlig Mette Sørensen.

Hun understreger, at firmaet fortsat kun er i ansøgningsfasen.

- Hvis vi kommer længere end det, bliver der sat vilkår op, vi skal efterleve, og myndighederne kommer på tilsyn én gang om året, siger Mette Sørensen - og slår fast:

- Vi gør faktisk ingenting for at genere naboerne og forsøger at gøre ting, så vi kan komme overens med dem.