Politiet efterforsker skudepisode i Brønderslev
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Politiet opfordrer vidner i sagen til at ringe på tlf. 114.
Rettelse: OPDATERING:
Onsdag morgen oplyser politiet til TV2 Nord, at der endnu ikke er noget nyt at melde fra skudepisoden i Brønderslev. Sagen er videregivet til efterforskningsafdelingen.
Tirsdag aften er politiet massivt til stede i Brønderslev, efter at en mand er blevet skudt i skulderen.
Politiet oplyser, at skudepisoden fandt sted på Fasanvej kort tid før klokken 19.35, hvor de fik anmeldelsen om episoden.
De understreger, at borgerne ikke har grund til at være bekymrede.
- Vi er massivt til stede, og vi har styr på situationen, siger Mads Hessellund, der er vagtchef hos Nordjyllands Politi, til TV2 Nord.
Nordjyllands Politi er i øjeblikket massivt til stede i Brønderslev efter at en mand er blevet skudt i skulderen. Manden er uden for livsfare. Vi har i øjeblikket ikke yderligere oplysninger til sagen. Vidner i sagen bedes ringe 114. #politidk
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) September 8, 2020
Manden er uden for livsfare, og politiet opfordrer vidner i sagen til at ringe på tlf. 114.
- Vi arbejder stadig på stedet, men vi har ikke yderligere oplysninger i sagen endnu, siger vagtchefen til TV2 Nord tirsdag aften.