Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

"Dybt chokerede" forældre efter lukning af dagtilbud

Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

En stor gruppe forældre til børn i institutionen Stjernestunden har skrevet under på, at de er uenige i kommunens belutning om en lukning.

Børn, der havde brug for voksne, blev overset. Et barn har spist en masse håndsæbe, uden personalet opdagede det. Personale, der taler hårdt og nedladende til børnene. 

Det er nogle af de ting, der er observeret på den private institution Stjernestunden under Brønderslev Kommunes mange tilsyn de seneste par måneder.

Stjernestunden, der både har 20 børnehavebørn og 16 vuggestuebørn, lukker fra fredag, da kommunen har valgt at trække tilladelsen til at drive daginstitution på stedet.

Men en stor gruppe forældre er lodret uenige i afgørelsen - og kan ikke genkende billedet i tilsynsrapporterne.

- Alle os forældre er dybt chokerede og berørte lige nu. Ingen af os har oplevet noget, der skulle nærme sig det i tilsynsrapporterne. Vi har ikke kunnet mærke det på vores børn, siger Simon Conradsen, der har to vuggestuebørn i Stjernestunden og er talsmand for forældregruppen.

Tilsynsrapport september 2022

I tilsynsrapporten fra et besøg 13. september lyder det:

"...Et barn, der sidder i en højstol ved et bord kradses i ansigtet af et andet barn, der står på gulvet. Pædagogisk personale kommenterer ikke herpå, men er optaget af at guide børnene ind i rummet".

"...Efter formiddagsmad ryddes der ikke op, herunder aftørring af borde, fejning af gulv mm og rullebord bliver stående på stuen. Efter ca. en halv time køres rullebord ud i gang, da gulvareal skal bruges til en aktivitet. Der ses børn som under leg kommer med små brødstykker som de har fundet på gulvet. Borde er ikke blevet aftørret, da børnene skal til at spise frokost."

"Det er tilsynets vurdering, at barnet som er meget ulykkeligt, har brug for at være hos en nærværende voksen, fordi barnet er i en tilstand, hvor det ikke kan regulere sig. Personalet har ikke mulighed for at være nærværende med og drage den nødvendige omsorg for det pågældende barn, idet organiseringen af måltid og overgang bevirker, at vedkommende er alene tilbage på stuen med flere børn, som skal hjælpes ned fra højstole, have tørret fingre m.v."

"...På et tidspunkt observeres det, at et mindre barn er kravlet op på en skammel ved håndvasken. Personalet er ved at hjælpe andre børn. Barnet står ved håndvasken, og spiser sæbe. Barnet putter flere gange sæbe i munden, hvilket ikke opdages af personalet. Tilsynet italesætter dette, og personalet hjælper barnet ned. Der er ikke dialog med barnet herom."

"...Der er mange børn, som giver udtryk for, at de vil i kontakt med de voksne. De voksne er optagede af praktiske opgaver."

Det omvendte billede

Gruppen af forældre med Simon Conradsen i spidsen overleverer nu et åbent brev til kommunen med deres opfattelse af situationen - og en underskriftindsamling, hvor 37 forældre indtil nu har skrevet under på at bevare Stjernestunden.

- Vi er gået sammen og har formuleret et åbent brev med vores uforbeholdne støtte til lederen og personalet, siger Simon Conradsen.

De har nemlig, modsat det tilsynet beretter, oplevet nærværende og støttende personale tage hånd om deres børn.

- Vores børn stortrives der. Personalet er en del af familien, og det er virkelig tungt og hårdt at se personalegruppen og institutionslederen i denne situation. Lukningen kom vitterligt som et chok for os, siger Simon Conradsen.

Bevidst om udfordringer

Faderen siger dog, at forældrene har vidst besked om det skærpede tilsyn, og at Stjernestunden havde nogle udfordringer. 

- Vi har vidst, at det er institution med udviklingspotentiale, det er ikke nogen hemmelighed. Men vi er lodret uenige i konklusionen på tilsynsrapporten. Det kan vi ikke genkende.

Ifølge Simon Conradsen havde forældrene et møde med kommunen onsdag, hvor de fik at vide, at børnene kan komme i samme institution i Brønderslev, hvilket han finder positivt.

- Men det er en hård proces med at flytte børnene over i en anden institution. 

Underskriftindsamlingen kører til i morgen.

Se forældrenes åbne brev herunder:

Åbent brev fra forældre til Brønderslev Kommune

Kære Brønderslev Kommune

Det er en samlet forældregruppe til de påvirkede børn, der skriver til jer på baggrund af jeres beslutning om, at lukke den private børne institution Børnehuset Stjernestunden.

Vi er dybt chokerede og berørte over beslutningen og det er en beslutning som vi er meget uenige i. Vi har fuldt forståelse for, at der har været udarbejdet en tilsynsprocess og anerkender at institutionen har haft udviklingspotentialer, men er på ingen måder enige i konklusionen.

Det siges, at institutionsledelsen og personalegruppen ikke har ydet tilstrækkelig nærvær, omsorg og tryghed for vores børn, samt ikke har formået at skabe et læringsmiljø hvor vores børn kunne udvikle sig. Det er på ingen måde en realitet, vi som forældre har oplevet, når vi har set samspillet mellem vores børn og personalet, set hvordan børnene stortrives i institutionen og set hvordan vores børn trives i hjemmet.

Vi har tværtimod oplevet en leder og personalegruppe, der har ydet en ekstraordinær indsats for at skabe trygge rammer for vores børn, har mødt vores børn i øjenhøjde og har hjulpet dem til at udvikle sig.

Stjernestunden har igennem syv år skabt trygge og nærværende rammer for børn i Brønderslev. En institution der har fungeret upåklageligt i samtlige syv år, indtil det pludselig eskalerede på meget kort tid. Det er surrealistisk at stå tilbage som forældre og høre om tilsynets beretninger, uden på nogen måde at have mærket det selv på vores børn eller som forældre.

Det skal siges, at ingen forældre har i denne sag lavet underretninger til kommunen og den måde der er blevet ført tilsyn på, har været yderst chokerende for både børn og forældre, samt i særdeleshed ledelse og personalegruppe. Vi, som forældre mener, at det er en uretfærdig beslutning og på baggrund af denne, er det nu en gruppe af børn og forældre, der skal igennem en meget svær periode og fordeles ud på kommunens andre institutioner. Det er et kæmpe psykisk pres på alle os, som de berørte familier.

Vi vil slutte af med at ytre vores uforbeholdne støtte til og anerkendelse for Børnehuset Stjernestundens leder og personalegruppe. Denne gruppe af mennesker går ligeledes en ubeskrivelig hård periode i møde, på baggrund af en beslutning som denne og det er meget vigtigt for den samlede forældregruppe, at sende en kæmpe TAK til dem. De har, om nogen, skabt nærvær, omsorg og tryghed for vores børn og dermed også for os som forældre. Vedlagt dette brev er en underskriftindsamling til støtte for institutionens leder og personale og ønsket om bevarelsen af Børnehuset Stjernestunden.


Med venlig hilsen Forældrene til børnene i Børnehuset Stjernestunden


Store stjerner vækker interesse for sporten: Det mærker man hos nordjysk forening

Unge svømmetalenter fra hele Danmark har i weekenden været samlet til Aalborg Cup 2024.

Svømmehud mellem tæerne, rosinhud på fingerne og den karateristiske duft af klor.

Det er noget 11-, og 12-årige Josephine Emilie Lykke Andersen og Rikke Lund fra Aabybro Svømmeklub i den grad kender til.

I weekenden har svømmere fra hele Danmark dystet i forskellige discipliner og distancer ved i Aalborg Cup 2024.

- Det er sjovt, og man får nogle gode venner, foræller Rikke Lund, og hendes svømmekammerat er enig.

- Det har været rigtig hyggeligt, vi har været meget sammen, så det har været rigtig dejligt, lyder det fra Josephine Emilie Lykke Andersen.

Mødte OL-svømmer

De mindre og nyere svømmere fik i weekenden også lejlighed til at møde mere erfarne svømmere. Martine Damgaard fra KVIK Kastrup, der deltog ved OL i sommer var med til cuppen i dag.

Det samme var Karoline Kjeldstrup fra Aalborg Svømmeklub, der i sidste uge vandt guld ved DM i hold.

- Det betyder megameget at få lov til at være her og give noget tilbage, som jeg har fået, da jeg var helt lille, fortæller hun.

Stor interesse

Siden coronatiden har det danske foreningsliv haft svært at få startet op, men det går godt i de nordjyske svømmeklubber. Tal fra Dansk Idrætsforening i 2022 viser, at SvømDanmark havde 186.185 medlemmer.

En stigning på 10 procent på fem år.

- Vi kan sagtens mærke, at der er interesse for konkurrencesvømning, alle vores hold er rigtig godt fyldte. Så det er der stor tilslutning til, så der mangler vi ikke nogen, fortæller talentudvikler ved Aalborg Svømmeklub, Anders Kjær Pedersen.

Ifølge ham er der en effekt, når man, som Aalborg Svømmeklub, har navne, der konkurrerer på eliteplan.

- Det er det, de unge spejler sig i. Det er det, de drømmer om, selvom det er et nåleøje at komme igennem, forklarer han.

OL-drømmene spirer stadig

Fremtiden ser lys ud for talentudviklingen i det nordjyske svømmelandskab.

- Fra vores klub er vi godt på vej. Vi har en god fødekæde til fremtiden, både på juniordelen, men også på seniordelen.

Fremtidsdrømmene er store hos de de unge svømmertalenter.

- Altså jeg håber da selvfølgelig at jeg kan være med på den helt store internationale scene, altså det ville da være drømmen, fortæller Karoline Kjelstrup.

- Jeg har en drøm om at komme med til OL igen, og gerne i 2028, hvis det kunne være en mulighed, lyder det aflsutningsvis fra Martine Damgaard.


AaB-talismand blev "udsultet", mener ekspert

Foto: Bertram Bailey / TV2 NORD

AaBs offensive es var helt ude af kampen. - Så må man switche.

Der er to alternativer til uafgjort, siger Morten Bruun ofte.

I dag måtte AaB derfor være glade for det ene point, der var tættest på at blive konverteret til nul af de to duellanter søndag eftermiddag, AaB og Viborg.

Så meget køber AaB's anfører, Mathias Jørgensen også ind på.

- Jeg er rimelig godt tilfreds med det point, vi får lavet i dag. Det er ikke vores bedste kamp. Når vi har sådan en dag på kontoret, er det godt at komme herfra med et point, siger han og roser samtidig modstanderholdet Viborg.

Da de to hold mødtes tidligere på sæsonen, vandt AaB 3-2 i Viborg, hvor selvsamme Jørgensen scorede et af sæsonens mål. Dengang var det begge hold, der var farlige kampen igennem.

- Jeg er jo også afhængig af mine holdkammerater

Denne søndag i november var trafikken på hovedvej 13 mellem Aalborg og Viborg noget mere envejs.

Især blev talismanden Jørgensen holdt mere eller mindre væk.

- En spiller som Mathias Jørgensen blev jo nærmest udsultet, skrev Morten Bruun, TV 2 Sports ekspert i sin karaktergivning.

- Der er ingen tvivl om, at i dag er jeg slet ikke lige så meget på bolden, som jeg gerne vil. Jeg er jo også afhængig af mine holdkammerater, så det går ud over ens egen indsats, at vi ikke har bolden så meget. Så er man nødt til at switche oppe i hovedet. At tage arbejdshandskerne på og prøve at tage så mange defensive meter som muligt, erkender angriberen efter nullerten.

Aalborgs Vincent Müller leverede en vild redning på Viborgs Ibrahim Saids skud og hjalp holdet med at holde sig inde i kampen.

Frustrationerne var tydelige i første halvleg, hvor Menno van Dam gestikulerede højlydt over Viborgs jerngreb. Det blev da også bedre i anden halvleg, mener Mathias Jørgensen.

- Vi snakkede om, at vi var bedre på bolden end det, vi viste i første halvleg, og det syntes jeg også, vi går ud og viser i dele af anden halvleg.

AaB-topscoreren kunne dog ikke føje flere mål til statistikken søndag, og når man ikke selv leverer i den ene ende, må rosen nødvendigvis sendes ned i den anden. I hvert fald uddeler anføreren store roser til sin målmand, Vincent Müller, der blandt andet leverede en gigantisk feberredning i starten af anden halvleg.

- Det var dejligt, siger anføreren om det alternativ til uafgjort, der blev sikret.


Fra druk og hor til småkager og sang: Sådan har julen ændret sig gennem årene

Hjemmelavet snaps er stadig et hit til julefesten.

Engang var julen og juleaften en vild og våd fest for tjenestefolk.

At "Trille Julekage" er en leg fra 1700-tallet, da det gik vildt for sig blandt tjenestefolkene på gårdene.

En pige og en fyr lagde sig oven på hinanden på et bord, mens de andre i selskabet æltede dem. Det blev kaldt julelege og involverede masser af alkohol og erotik. Skiftende danske konger fik nok, og med tiden blev julelegene forbudt.

Ind kom 1800-tallet og de traditionerne, vi kender i dag.

- Man rydder op i nogle af de gamle ting, som måske var mere vilde, end den måde, vi gør det på i dag, og så bliver familien også lidt mere central i den måde, vi fejrer julen på, forklarer Elisabeth Barfod Carlsen, der er leder af museet Herregården Hessel ved Hvalpsund.

Anderledes julemarked

Om præcis en uge er det første december. En måned fuld af traditioner. De fleste af dem stammer fra 1800-tallet. Det fejrede de i weekenden med julemarked på Herregården Hessel.

- Vi synes, vi som museum har en forpligtelse til at vise, hvorfor vi gør de her ting, og det kan vi gøre ved at vise, at det skete i 18 hundredetallet. Vi synger sange, vi spiser småkager, og vi spiser grisemad. Alle sådan nogle ting, som er vigtige i forhold til at huske, hvorfor vi fejrer jul, fortæller Elisabeth Barfod Carlsen.

Kom med på julemarked og hør om traditionerne, der i den grad skiftede karakter.

Den bagte småkage kom i i midten af 1800-tallet, da vi begyndte at få de første ovne. Juletræet holdt sit indtog fra Tyskland i starten af 1800-tallet, og en sang som "Højt fra træets grønne top" kom i 1847.

- Det betyder rigtig meget, og nogle af vores sange handler om, hvordan familien fejrer jul sammen. Julen bliver noget, man rigtig gerne vil være sammen om, siger Elisabeth Barfod Carlsen.

På Herregården Hessel blev der i weekenden holdt julemarked med traditionerne fra 1800-tallet.

Stop for de vilde julefester

Det lykkedes altså at få stoppet de vilde julefester dengang i 1800-tallet, hvor nationalisme og Grundtvig var i førersæddet.

- Det var ikke nogen kristen måde at holde jul på, påpeger Elisabeth Barfod Carlsen.

Men helt ærligt. I stedet for fest med druk og hor, så holder vi hinanden i hænderne, mens vi danser rundt om et juletræ, og spiser små tørre kager?

- Det kan godt være, det var lidt bedre før, men det var også mere syndigt, så det har man haft travlt med - i hvert fald fra kirkens side - at få forbudt, forklarer Elisabeth Barfod Carlsen.

Museumslederen fortæller, at i dag har de mange julefrokoster op til juletid taget over, hvor julelegene slap. Så i virkeligheden er vi så privilegerede, at vi på selve juleaften kan hylde vores traditioner fra 1800-tallet, og i alle weekenderne op til kan dyrke de uartige julelege fra Christian den 4. tid, selv om kongen faktisk selv forsøgte at komme dem til livs med et forbud i 1629.

I øvrigt hvis du godt kan lide gløgg? Den varme, søde drik blev serveret for første gang på Sydtyske slotte i 1400-tallet. Vil du gerne vide endnu mere om de gamle, syndige julelege, så kan du læse mere her på Vindenskab.dk's hjemmeside.


Biler i frontalt sammenstød: To kvinder kørt på hospitalet

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

De er begge til behandling, men det er ikke livstruende ifølge vagtchefen.

Nordjyllands Politi kørte klokken 17.13 til et alvorligt færdselsuheld, som skete på Hjørringvej mellem Serritslev og Årup.

TV2 Nord kunne som de første fortælle om uheldet, og på daværende tidspunkt oplyste vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup, at det var to biler, som var kørt frontalt sammen, og at en kvinde var fastklemt.

Klokken 18.30 oplyser vagtchefen, at det var en 88-årig kvinde og en kvinde, som man endnu ikke kender alderen på, der var involveret i ulykken.

De to kvinder er kørt til tjek på sygehuset. De var begge vågne og ved bevidsthed ifølge vagtchefen, men deres tilskadekomst er foreløbig ukendt.

- De er begge til behandling, men det er dog ikke livstruende, oplyser vagtchefen.

Ifølge vagtchefen er det formegentlig den 88-årig kvinde, der af endnu uvisse årsager var kørt over i den modsatte vejbane. Her forsøgte den anden kvinde at undvige, men de to endte med at køre sammen.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Under middel til AaB-spillerne: En gjorde det dog lidt bedre end de andre

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Morten Bruun uddeler karakterer efter kampen mellem AaB og Viborg FF. S

Karakterer

AaB

Vincent Müller: 7

Kasper Jørgensen: 6

Lars Kramer: 6

Bjarne Pudel: 5

Andreas Bruus: 3

Mylan Jiménez: 5

Kasper Davidsen: 5

Andres Jasson: 5

Mathias Jørgensen: 3

Oliver Ross: 4

John Iredale: 2

Indskiftere:

Sebastian Otoa: 5

Mads Bomholt: 5

Diego Caballo: UB

Jubril Adedeji: UB

Kelvin John: UB

Viborg FF

Oscar Hedvall: 5

Jean-Manuel Mbom: 5

Daniel Anyembe: 6

Ivan Näsberg: 6

Oliver Bundgaard: 7

Thomas Jørgensen: 6

Magnus Westergaard: 5

Jeppe Grønning: 5

Isak Steiner Jensen: 4

Renato Junior: 4

Ibrahim Said: 7

Indskiftere

Anosike Ementa: 4

Justin Lonwijk: 4

Charly Nouck: UB

Jakob Vester: UB

Sofus Berger: UB

AaB

Efter en times spil skulle AaB prise sig lykkelige for stillingen 0-0, men i den sidste halve time var hjemmeholdet ikke for alvor i problemer. Til gengæld blev AaB aldrig farlige selv, og helt generelt har holdet enorme problemer med at skabe chancer mod et etableret forsvar. En spiller som Mathias Jørgensen blev jo nærmest udsultet. Ny flot kamp af målmand Vincent Müller.

Viborg FF

Muligheden for top-6 fortoner sig. 0-0 var to tabte point for Viborg, der i en time fremstod som klart det bedste hold. Men da kræfterne slap op hos Thomas Jørgensen og Ibrahim Said var Viborg færdige med at være farlige. Hvis indskiftningerne skulle ses som et forsøg på at sætte ekstra skub i tingene, så lykkedes det ikke for alvor. Forsvaret ser virkelig stabilt ud.

Kampens spiller: Ibrahim Said, Viborg (7)

Ibrahim Said. Det var godt set af Jakob Poulsen at satse på Ibrahim Said, for den lille dribler var kampen igennem den, der var tættest ved at bryde dødvandet i Aalborg. Han var udfordrende og selvsikker i sit spil og millimeter fra at blive matchvinder med sit spark på indersiden af stolpen efter et elegant sololøb.