Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Brønderslev Marked skydes i gang - for 137 år siden endte det i belejring og en kæmpe retssag

Foto: Brønderslev Lokalhistoriske Arkiv

Brønderslev Marked i 1936. Markedet begynder fredag 1. september og varer frem til mandag 4. september.

Der er ikke tale om et stort og blodigt slag. Men vendelboerne, der stod imod statens soldater, blev hyldet i årtier efter.

Brønderslev Marked går i dag under devisen "Danmarks hyggeligste marked".

Men de ord ville man nok ikke have brugt i 1886. 

Her fandt en skelsættende begivenhed sted, som har sat sig i den lokale folkesjæl. 

Slaget ved Brønderslev Marked - også kaldt "Gendarmslaget".

Det er jo knapt nok noget, man ville kalde et slagsmål i Jomfru Ane Gade i dag

Anders Kilgast Jensen, museumsinspektør

- Det er måske en mindre batalje i det historiske perspektiv, men i vores omårde har det en stor betydning, siger Anders Kilgast Jensen, museumsinspektør på Museum for Forsyning og Bæredygtighed i Brønderslev og Dronninglund.

- Det kendetegner en fællesskabsfølelse, og at vi som vendeboer står imod overmagten.

Markedet i 1900-tallet. Det har flyttet lokation flere gange og afholdes nu på markedspladsen midt i Brønderslev by. Foto: Vildmosemuseet

Levede i diktaturstat

Det hele sker en septemberdag i 1886. 

Det er en festdag, for der er marked, og folk skal mødes med familier og venner langvejs fra. Brønderslev føles langt fra København, både geografisk og standsmæssigt.

- På det her tidspunkt var man rimelig fattige i Vendsyssel. Man levede fra dag til dag og havde nok i sit eget. Man ville gerne have det, som man altid havde haft det, siger Anders Kilgast Jensen. 

Derfor er vendelboerne meget lidt begejstrede for konseilspræsidenten (som en statsminister hed dengang) Jacob Brønnum Scavenius Estrup, der er godsejer og voldsomt rig og i disse år styrer landet med hård hånd.

Sådan så markedet angiveligt ud et par år før det hele gik løs. Træsnit af Vilhelm Rosenstand, 1883. Foto: Vildmosemuseet

- Han var meget imod parlamentarisme og imod almindelig valgret. Det mindede lidt om diktatur, dét han indførte, og der var en modstand mod ham og hans folk, siger Anders Kilgast Jensen.

Estrup har sine egne folk inden for militæret - de såkaldte gendarmer - og det er dem, der kommer i karambolage med de lokale.

- De var sendt rundt til hele Vendsyssel for at holde ro på tingene. Der havde været mange politiske møder med modstand imod dem. Der var sådan en stemning imod styret, siger Anders Kilgast Jensen.

Det er ikke bare en byfest, men har rødder i historien

Michael Wittrup, medlem, markedsudvalget

Fulderik starter balladen

Den latente folkestemning lurer altså. Men det er en fuld mand, der sætter gang i det hele. Eller to fulde mænd, for at være præcis.

- De kommer op at toppes med ejeren på en beværtning i et af markedsteltene, forklarer Anders Kilgast Jensen.

Fordi den lokale politibetjent har travlt, så ender det med at blive to af de forhadte gendarmer-soldater, der bliver tilkaldt.

- De får smidt de to fulde mænd ud. Den ene mand løber væk, men den anden vil ikke rigtig høre efter.

Gendarmerne trækker deres sabler,  og det bliver gnisten, der sætter gang i modstandsbålet.

Maleri af Gendarmslaget. Det hænger i dag på Plejehjemmet Kornumgård i Brønderslev. Tidligere hang det på den gamle Brønderslev Kro. Foto: Plejehjemmet Kornumgård

- Der opstår en fælles modstand, og folk råber: "Ned med gendarmerne!", siger Anders Kilgast Jensen.

Det er en stor flok, der i fællesskab begynder at vise tænder overfor de nu i alt seks blåklædte statssoldater.

- De begynder at skubbe til dem, slå dem med stokke og råbe ukvemsord mod dem, fortæller Anders Kilgast Jensen.

Og selvom den lokale herredsfoged forsøger at få styr på den vrede folkemængde, og gendarmerne trækker sig tilbage, så er det ikke nok til at dæmpe gemytterne.

- Lige så snart de begynder at gå, kaster folk sten efter dem. De enkelte soldater, der bliver omringet, er nødt til at slå fra sig med deres sabler, lyder det fra museumsinspektøren.

Men det er sådan set det. 

Blandt befolkningen er man lidt en helt for at have været med

Anders Kilgast Jensen, museumsinspektør

Markedet fortsætter som hidtil. Ingen dræbte, ingen alvorligt tilskadekomne, ingen gendarmer, der brugte deres rifler.

- Et slag med seks mennesker, der trækker sig tilbage, det er jo knapt nok noget, man ville kalde et slagsmål i Jomfru Ane Gade i dag, siger Anders Kilgast Jensen.

Langt retsligt efterspil

Men Estrup kan ikke leve med, at hans folk, dem der skal stå for ordnen, bliver overfaldet på den måde.

Byen bliver erklæret i belejringstilstand, så beværtninger lukker klokken 21.00.

- Så sker der et hav af afhøringer efterfølgende for at finde frem til, hvem der stod for oprøret. Men ingen stod konkret for det, så 28 mennesker bliver dømt for mindre forseelser, siger Anders Kilgast Jensen.

Brønderslev Kro. Foto: Vildmosemuseet

Retssagerne varer et helt år, og de dømte har alle forskellige aldre, stande og kommer fra forskellige steder fra i Vendsyssel. De kendte ikke hinanden på forhånd.

- Det er ligesom en fælles front for at gøre oprør, siger Anders Kilgast Jensen.

Og det er virkelig noget, man bryster sig af i Vendsyssel efterfølgende.

- Nogle bliver hyldet bagefter. Blandt befolkningen er man lidt en helt for at have været med. Det vælger man at fejre senere, fortæller museumsinspektøren.

Brønderslevslaget blev fejret i byen 50 år senere. Her er det et avisudklip fra Vendsyssel Tidende i 1936. Foto: Vildmosemuseet

- Der er ligesom en forståelse af, at vendelboer kæmper imod til sidste mand. De er lidt mere stædige. Slaget er bare et af flere eksempler i historien på det, fortsætter han.

Holder fast i traditionerne

Selvom det er 137 år siden, slaget ved Brønderslev Marked udspillede sig, så har det stadig en stor betydning for markedet i dag.

- Det er jo en del af vores historie, og derfor er det faktisk vigtigt for os. Det er ikke bare en byfest, men har rødder i historien, siger Michael Wittrup, der er medlem af markedsudvalget for Brønderslev Marked.

Brønderslev Marked

  • Foregår i dag på markedspladsen midt i Brønderslev by.

  • Markedspladsen rummer omkring 200 kræmmerboder, og i år har der været udsolgt på kræmmerstandere siden juni.

  • Udover det har markedet 200 heste og hundredvis af andre dyr.

  • Omkring 100.000 gæster kommer forbi fra fredag til mandag - de senere år har markedet trukket ekstra mange til "udefra".

  • Afholdes i år fra 1. - 4. september - se programmet her.

Fordi markedet oprindeligt altid blev holdt den første mandag i september, så er det også det, der styrer, hvornår markedet afholdes i dag.

- Og så har vi stadig heste her, fordi der var det dengang - det har altid været et heste -og kræmmermarked.

I regner ikke med et nyt slag på Brønderslev Marked?

- Haha, Nej. Der har vi ændret det lidt, så vi arbejder efter, at markedet er et familiemarked, og der er underholdning hele vejen fra de helt små til de voksne, siger Michael Wittrup.

- Og vejrudsigten ser ud til at være rimelig, så vi glæder os, slutter han.

Har du fået lyst til at dykke ned i den vendelsysselske folkesjæl, så se eller gense serien "Frit Vendsyssel" her:


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.