Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Borgmester-glæde over to nye nærpolitistationer: Håbet er større tryghed for borgerne

De nye nærpolitistationer skal rykke politiet tættere på borgerne lokalt og gøre politiet mere fysisk tilgængeligt.

Tirsdag aften blev regeringen og en række partier enige om en ny politiaftale, der handler om de økonomiske rammer for politiet og anklagemyndigheden i perioden 2021 til 2023.

Aftalen fokuserer blandt andet på et mere nærværende og synligt politi, der rykker ud, når danskerne har brug for det, og som er til stede og tilgængeligt i hele landet. Sådan lyder det i pressemeddelelsen fra Justitsministeriet.

Aftalen rummer flere forskellige punkter - blandt andet at der skal etableres 20 nye nærpolitistationer i Danmark. Heraf skal to ligge i Nordjylland i henholdsvis Brønderslev Kommune og Vesthimmerlands Kommune.

Og dén nyhed vækker glæde hos de to kommuners borgmestre.

- Det er jeg glad for, fordi det har vi kæmpet for igennem længere tid. Det er fornuftigt, at vi får den station tilbage, som var der for nogle år tilbage, siger Mikael Klitgaard (V), der er borgmester i Brønderslev Kommune, til TV2 Nord.

- Det er kæmpe glædeligt, for det har vi arbejdet med i snart et år. Vi bad dem om at fokusere på Vesthimmerland, fordi vi har haft sorte pletter i forhold til beliggenheden af politistationer. Jeg synes dog, det har taget noget tid, men vi er glade, siger Per Bach Laursen (V), der er borgmester i Vesthimmerlands Kommune, til TV2 Nord.

Onsdagens reaktion fra Mikael Klitgaard (V), borgmester i Brønderslev Kommune, ovenpå nyheden om, at kommunen nu får en nærpolitistation.

Håber på mere tryghed for borgerne

De nye nærpolitistationer skal rykke politiet tættere på borgerne lokalt og gøre politiet mere fysisk tilgængeligt.

Ifølge aftaleteksten vil stationerne være åbne for fysiske henvendelser i mindst 15 timer om ugen, og det vil være op til den enkelte politikreds at vurdere, hvordan åbningstiden fordeles henover ugen ud fra de pågældende lokale forhold.

På de nye nærpolitistationer vil borgerne blandt andet kunne få råd og vejledning samt lave anmeldelser. Betjentene vil blandt andet kunne sagsbehandle mindre sager, lave telefoniske tryghedsopfølgninger og patruljere i lokalområdet som et supplement til beredskabet. Sådan lyder det i aftaleteksten.

Borgmester Mikael Klitgaard (V) og borgmester Per Bach Laursen (V) både håber og tror på, at de nye stationer vil øge trygheden hos borgerne.

Der bliver kortere responstid, og det bliver nemmere for borgerne at komme i kontakt med politiet. Og så er en rullende patrulje også en fordel for borgerne.

Mikael Klitgaard (V), borgmester, Brønderslev Kommune

- Der bliver kortere responstid, og det bliver nemmere for borgerne at komme i kontakt med politiet. Og så er en rullende patrulje også en fordel for borgerne, siger Mikael Klitgaard (V), borgmester i Brønderslev Kommune.

- Vi må se, hvad effekten bliver. Men jeg håber, at det kommer til at betyde større tryghed, og at vi får flere sager opklaret, siger borgmester i Vesthimmerlands Kommune, Per Bach Laursen (V), som yderligere tilføjer, at han får mange henvendelser fra borgerne om, at de synes, det er lang tid siden, de har set politiet.

Vi må se, hvad effekten bliver. Men jeg håber, at det kommer til at betyde større tryghed, og at vi får flere sager opklaret.

Per Bach Laursen (V), borgmester, Vesthimmerlands Kommune

Den nye politiske aftale er indgået mellem regeringen og partierne Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige.

Venstre er ikke en del af aftalen, fordi de er uenige i finansieringen af den nye politiaftale, der blandt andet skal ske i form af flere fartkontroller, højere bødetakster og en højere pris på teori- og køreprøver. Det kan du læse mere om her.

Aftalens hovedpunkter:

  • Flere penge: Politiets og anklagemyndighedens bevilling øges med samlet ca. 650 mio. kr. i 2021 stigende til ca. 1 mia. kr. i 2023.

  • Mere nærhed: En nærhedsreform skal styrke politiets tilstedeværelse i hele Danmark gennem flere beredskabspatruljer, 20 nye nærpolitienheder, 110 ekstra lokalbetjente og mere frihed til lokale løsninger. Desuden reduceres og reformeres Rigspolitiet for at give større synlighed og ansvar til de lokale politikredse. 

  • Politigaranti: Der indføres en politigaranti på områder, hvor der er et særligt hensyn til borgernes tryghedsfølelse. Det drejer sig om indbrud i private hjem, vold, voldtægt og narkotikasalg ved skoler. 

  • Mere hjælp til vold- og voldtægtsofre: Politiets og anklagemyndighedens arbejde med og hjælp til ofre for vold i nære relationer og voldtægt skal styrekes gennem øget efter- og videreuddannelse, oprettelse af specialiserede teams i politikredsene, og mulighed for videoafhøring i voldtægtssager. 

  • 450 nye betjente: Politistyrken styrkes med i alt 450 ekstra politibetjente i aftaleperioden og der oprettes en ny politiuddannelse til civile efterforskere. Herudover sker der en styrkelse af politiets operative kapacitet med ca. 115 politiårsværk, der fastholdes i politiet i forbindelse med en ressortoverdragelse af visse færdselsopgaver til Transport- og Boligministeriet. 

  • Nye våben: Politiet får nye skydevåben. Det skal forenkle våbenporteføljen og fremtidssikre politiets våben.
     
  • Nyt rejsehold: Indsatsen mod den komplekse kriminalitet styrkes bl.a. ved etablering af en ny national efterforskningsenhed og en ny særlig statsadvokat. Der vil desuden blive etableret et nationalt rejsehold, som skal styrke politiets drabsefterforskning. 

  • Styrket indsats mod hvidvask: Indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering skal styrkes. Desuden startes et pilotprojekt om øget indsats mod socialt bedrageri. 

  • Styrket indsats mod digital kriminalitet: Det skal bl.a. ske ved at etablere en ny digital politipatrulje og et bedre værn mod it-relateret kriminalitet, ligesom der indføres nye værktøjer til at prioritere sager om it-relateret økonomisk kriminalitet. 

  • Mindre sagsbunker og kortere sagsbehandling: Der tilføres flere hænder til straffesagsbehandlingen i politiet og anklagemyndigheden og fastsættes målsætninger med henblik på at sikre mindre sagsbunker og kortere sagsbehandlingstider, ligesom der sker en indskrænkning af brugen af strafnedsættelse. 

  • Flere ressourcer til politiet og anklagemyndigheden i Grønland og på Færøerne: Det skal sikre en modernisering af de nordatlantiske politikredse. Som et led heri etableres en ny enhed mod seksuelle overgreb mod børn i Grønland.
     
  • Kampen mod terror fortsætter: Indsatserne mod bl.a. terror, social dumping og i de grænsenære områder fortsættes. Der afsættes derfor midler til videreførelse af styrkelserne fra flerårsaftalen 2016-2019 og finanslovsaftalerne 2017-2020 samt finansiering til bl.a. trygheds- og sikkerhedspakken.
     
  • Modernisering: Der skal i aftaleperioden ske en fortsat modernisering af politiet og anklagemyndigheden. Der gennemføres derfor en række effektiviseringstiltag, der skal understøtte, at politiet og anklagemyndigheden fortsat bliver mere effektive. Herudover iværksættes initiativer med henblik på en bedre og mere sikker it-understøttelse.

Kilde: Justitsministeriet.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.