Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Bommert hos fjernvarmeselskab koster kunder dyrt

Fjernvarmekunder i Dronninglund må spejde langt efter en varmecheck - for det lokale varmeværk har haft rod i tallene.

En lang række varmekunder i Dronninglund kan glemme alt om at få hjælp til varmeregningen i år. 

For selvom en politisk aftale tidligere i år gjorde det muligt for husstande med en lav, årlig indkomst at få en økonomisk håndsrækning til varmeregningen, så betyder rod i tallene hos Dronninglund Fjernvarme, at chancen for at få varmechecken nu er forpasset for en række varmekunder i byen.

Jeg blev sgu ked af det, og som den gamle tværring jeg nu er, blev jeg også gal

Benny Engelsted Karlsen

En af dem er Benny Engelsted Karlsen, som ellers tidligere har fået at vide, at han slet ikke var berettiget til varmechecken.

- Forbrugerne tilknyttet Dronninglund Fjernvarme er i henhold til loven ikke berettiget til varmechecken for nuværende.

Sådan lyder det i en mail fra Dronninglund Fjernvarme, som Benny Engelsted Karlsen har modtaget. 

Benny Engelsted Karlsen var noget forundret over svaret i mailen.

Fejlagtig indberetning er årsagen

Efterlønneren ville sikre sig, at han og konen kunne modtage regeringens varmecheck på 6000 kroner, som de egentlig var berettiget til, men svaret fra fjernvarmeværket overraskede ham.

- Jeg blev sgu ked af det, og som den gamle tværring jeg nu er, blev jeg også gal, for jeg synes ikke, det er rimeligt. Jeg vil sgu ikke behandles på den måde. Jeg er andelshaver i Dronninglund Fjernvarme, og jeg kan ikke få min varme andre steder end her fra, siger han.

Dronninglund Fjernvarme skriver videre til Benny Engelsted Karlsen, at de ikke har meddelt til Energistyrelsen, at de har forbrugere berettiget til varmechecken, og at dette er en fejl fra Fjernvarmeselskabets side. Derfor står efterlønneren, som det ser ud nu, til ikke at modtage pengene.

- 6000 kroner er måske ikke et vældigt beløb. Eller 500 kroner om måneden. Men med måske tre prisstigninger i år er det sgu en god hjælp, siger Benny Engelsted Karlsen.

I 2021 lå han og konens årlige varmeudgift på 14.503 kroner, men i 2022 forventes den nu at blive 23.000 kroner, og der er måske endda udsigt til yderligere prisstigninger.

Kriterier for at få varmecheck

Der er afsat 2 mia. kr. til en skattefri varmecheck til dem, der er hårdest ramt af prisstigningerne på varme. Checken er en éngangsydelse målrettet husstande med årlig husstandsindkomst under 650.000 kr. Checken er på 6.000 kr.

For at få varmechecken:

Skal din husstand have en indtægt på under 650.000 kr. (706.000 før AM-bidrag)

Skal husstanden være opvarmet med:

Individuelt gasfyr

Fjernvarme i et område med mere end 65 % gas eller en kombination af gas og el, der giver samme gennemsnitlige prisstigning

El-paneler eller varmepumper som primær varmekilde, som oplever en tilsvarende prisstigning

Hvis du opfylder kriterierne, vil varmechecken blive udbetalt automatisk til dig. Udbetalingen sker i august og september, når data er indsamlet, og udbetalingssystemet er klar.. 

Derfor ville de 6000 kroner falde på et tørt sted for Benny Engelsted Karlsen og hans hustru, som opfylder alle kriterierne for at få varmechecken.

- Jeg tror ikke, der er nogen, der ikke synes, det ville være skønt at få en check på 6000 kroner. Slet ikke pensionister og andre godtfolk, der ikke har for meget at gøre med i dagligdagen, siger han.

Rod i tallene

Bestyrelsesformanden i Dronninglund Fjernvarme, Svend B. Bøgh, er på ferie, men næstformand Jan Winther Larsen fortæller til os på TV2 Nord, at det er de forkerte tal, der er blevet indberettet til Energistyrelsen i marts i år. Derfor er Fjernvarmeværkets forbrugere på nuværende tidspunkt ikke berettiget til regeringens varmecheck.

Dronninglund Fjernvarme indberettede, at værkets andel af varme baseret på ledningsgasanlæg som kedler og kraftvarmeanlæg lå på 61 procent, og for at de berettigede forbrugere kunne få varmechecken skulle andelen have været minimum 65 procent i 2021.

Fejlen sker, fordi Fjernvarmeanlægget sidste år brugte en gammel gaskedel, der normalt ikke bruges, og derfor blev de forkerte tal indberettet. I virkeligheden var andelen oppe på 69 procent. Altså nok til varmechecken, som forbrugerne nu må kigge langt efter.

- Jeg forstår det simpelthen ikke. Jeg kan ikke forstå, at det skulle være så svært. Det burde være nemt, nu de har så meget at gøre med tal, siger en frustreret Benny Engelsted Karlsen.

Kunder får først besked nu

På fjernvarmeværkets hjemmeside stod der intet om fejlen. Det er først efter TV2 Nords henvendelser til bestyrelsen i Dronninglund Fjernvarme, at forbrugerne nu kan læse mere om, hvad fejlen betyder for dem.

Hvordan er din tillid til Dronninglund Fjernvarme efter sådan et forløb? 

- Jeg er så tillidsfuld som nogen kan være, så den er stadig intakt, men jeg vil nok følge lidt mere med i, hvad de foretager sig oppe i bestyrelsen, siger Benny Engelsted Karlsen.

Dronninglund Fjernvarme har, efter de er blevet opmærksomme på problemet, foretaget en anmeldelse til deres forsikringsselskab i håbet om alligevel at kunne udbetale en varmecheck til de berettigede forbrugere.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.