Bakterier fundet: Kog vandet!
Brugere af Øster Brønderslev Vandværk opfordres til at koge vandet inden indtag.
Lidt over 600 borgere i Brønderslev opfordres nu til at koge drikkevandet.
Det er fund af E. coli- og coliforme bakterier i prøver fra Øster Brønderslev Vandværk, der får vandværket og Styrelsen for Patientsikkerhed til at anbefale forbrugerne til at koge vandet, før de drikker det, eller bruger det til madlavning.
Vandværket har hastebestilt yderligere vandprøver, som de forventer at have svar på tirsdag.