Ældre kvinde udsat for hjemmerøveri
Torsdag formiddag blev en ældre kvinde udsat for et hjemmerøveri i Jerslev. Politiet håber på at finde frem til gerningsmanden med hjælp fra offentligheden.
Gerningsmanden beskrives som 180 til 190 centimeter høj, 40 til 50 år og kraftig af bygning. Han har umiddelbart intet skæg og var iført sort overdel - enten lang- eller kortærmet - sorte bukser samt et blåt mundbind.
En personbil af ukendt fabrikat - muligvis en minibil passende med VW Polo eller VW Golf - i farven bordeauxrød med ukendt registreringsnummer kan være relevant for sagen.
Vagtchefen opfordrer borgere, der måtte have informationer i sagen eller har gjort sig observationer i området om straks at ringe til politiet på telefon 114.