Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

88-årig måtte klare sig uden ambulance - mål for ventetid bliver ikke opfyldt

Der blev ikke sendt nogen ambulance, da 88-årige Ragnhild Andersen i sommer pludselig fik vejrtrækningsproblemer. Hendes datter frygter, at mandskabsmangel i ambulancetjenesten er årsagen.

88-årige Ragnhild Andersen fik pludselig brug for hjælp, da hun i juni fik noget galt i halsen til en sommerfest i Hjallerup. Hendes datter Lone Jørgensen ringede 1-1-2.

- Jeg sagde, at hun hostede og ikke kunne få noget ned, men jeg vidste jo ikke, hvad det var, fortæller Lone Jørgensen.

Beskeden fra vagtcentralen er, at der ikke bliver sendt en ambulance, da situationen ikke vurderes at være livstruende. Ragnhild Andersen bliver derfor hastet hen til sin egen læge.

- Lægen siger, at hvis hun havde ringet 1-1-2, så var de kommet, fordi hun (Ragnhild Andersen, red.) skal på sygehuset, siger Lone Jørgensen.

Har du oplevet at vente længe på en ambulance?

Denne historie er blevet til på baggrund af et tip fra en bruger.

Hvis du har en historie, du synes, vi skal kigge nærmere på, så klik herunder og send en mail til redaktionen.

På vagtcentralen for Akut Medicinsk Koordinering (AMK), hvor de tager imod alarmopkald fra nordjyderne, kan de godt nikke genkendende til, at der er færre ambulancer til rådighed, og at de derfor må prioritere de borgere, der er mest alvorligt syge eller tilskadekomne. Det betyder længere ventetid for andre.

- Vi oplever, at folk bliver frustrerede, fordi de er i en rigtig presset situation. Nogle bliver vrede på os og kan ikke forstå, hvor ambulancen bliver af. Det er ikke altid de pæneste ord, vi får med på vejen, når vi sidder og tager imod opkald, siger Søren Bach Baisgaard, som er fællestillidsrepræsentant for de 35 sygeplejersker på AMK-vagtcentralen.

Servicemål

De politisk fastsatte servicemål i Region Nordjylland ser således ud:

Kørsel A (Ambulancekørsel med udrykning (blink og horn), som anvendes ved akut og livstruende sygdom eller tilskadekomst og ved trussel på førligheden)

Servicemålet opgøres som første professionelle præhospitale enhed på stedet, og opgøres for hele Region Nordjylland én gang årligt.

Andel fremme indenfor 10 minutter: 67 procent

Andel fremme indenfor 15 minutter: 90 procent

Andel fremme indenfor 20 minutter: 97 procent

 

Kørsel B (Ambulancekørsel uden udrykning, som anvendes ved akut og alvorlig, men ikke livstruende sygdom eller tilskadekomst)

Servicemålet opgøres som første ambulance på stedet, og opgøres for hele Region Nordjylland én gang årligt.

Andel fremme indenfor 15 minutter: 50 procent

Andel fremme indenfor 30 minutter: 93 procent

Mere end hver femte ambulance mangler

Region Nordjylland mangler mandskab i ambulancetjenesten, og omkring hver femte ambulance kan derfor ikke kan bemandes. Det viser en aktindsigt, TV2 Nord har fået.

- Borgerne i Nordjylland får den hjælp til de akutte og hastende kørsler, som de skal have. Vi bruger alle døgnets 24 timer på at holde øje med, at kvaliteten er i orden, siger Martin Rostgaard-Knudsen, som er lægefaglig direktør ved Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland.

Region Nordjylland oplyser i en mail til TV2 Nord, at det samlet set ikke er hver femte ambulance, der er ude af drift.

"Det er retteligt kun gældende for Den Præhospitale Virksomhed, hvorfor det samlede antal ambulancer ude af drift i løbet af et døgn er mindre på tværs af hele regionen," skriver Region Nordjylland.

Trods ambulancemanglen er regionen næsten i mål i forhold til at opfylde servicemålene for, hvor hurtigt hjælpen skal være fremme ved kørsel A, hvor der køres med blå blink og horn. Denne kørsel bruges ved akut og livstruende sygdom eller tilskadekomst og ved trussel på førligheden.

- Men der er en bagside af medaljen. Vi kommer ikke lige så hurtigt frem til de patienter, der haster mindre, siger Søren Bach Baisgaard.

Tvunget til at prioritere

Ved kørsel B, som er ambulancekørsel uden udrykning, der anvendes ved akut og alvorlig, men ikke livstruende sygdom eller tilskadekomst, bliver servicemålene ikke opfyldt. Her skal hjælpen være fremme inden for 15 minutter i 50 procent af alle tilfælde, mens der i 93 procent af alle tilfælde skal være hjælp fremme inden for en halv time.

I 2023 har den første bil været fremme ved patienten efter 15 minutter i 47,5 procent af udrykningerne, mens 30 minutters-målet kun er opfyldt i 85,1 procent af situationerne.

Må man så acceptere at skulle vente længere på at få hjælp, hvis det ikke er akut livstruende, det, man ringer med?

- En del af præmisserne ved at drive et ambulanceberedskab og lave visitationer er hele tiden at sørge for, at man bruger sin kapacitet bedst muligt, siger Martin Rostgaard-Knudsen.

Lone Jørgensens mor får hostet den mad, hun har fået galt i halsen, op, da de er hos lægen. Herefter kører de selv 88-årige Ragnhild til sygehuset i Hjørring. I dag er Lone Jørgensen stadig påvirket af situationen.

- Man føler en form for afmagt, fordi det er ens mor og man ikke kan få hjælp, siger hun.

Lone Jørgensen frygter, at hændelsen med hendes mor skyldes ambulancemangel. Skulle uheldet være ude igen, så insisterer hun på at få hjælp.

- Hvis det sker igen, så vil jeg stå fast på, at de skal komme.

Svar fra Den Præhospitale Virksomhed

På det af TV2 Nord oplyste tidspunkt var der ledige ambulancer i både Dronninglund, Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring.

Ved opringning til 1-1-2 sker der altid en sundhedsfaglig visitering efter nogle faste kriterier. Den hjælp der afsendes eller tilbydes til patienten, er derfor altid afmålt i forhold til den aktuelle patients tilstand.

Når der ringes 1-1-2 er det ikke ensbetydende med, at den rigtige hjælp er at sende en ambulance. Det kommer an på de konkrete symptomer. Nogle gange er den helt rigtige hjælp at henvise til egen læge.

Hvis der er tvivl blandt vores sundhedsfaglige visitatorer, så sender vi hjælp til adressen. Men vi gør det kun, når det er nødvendigt, så vores ambulancer altid er klar til at rykke ud i de mest akutte tilfælde.


Ren Indiana Jones: Gå på opdagelse i nordjysk gravkammer, der er ældre end pyramiderne

5200 år gammelt gravkammer i Fjerritslev er blevet tilgængeligt for offentligheden.

De fremmødte gæster fik lørdag en sjælden mulighed for at træde 5000 år tilbage i tiden og besøge jættestuen Klovenhøj ved Fjerritslev.

I forbindelse med en restaurering åbnede Nordjyske Museer nemlig gravkammeret for offentligheden, noget som sjældent bliver gjort.

Restaureringen har været i tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen og firmaet Morsø Skov. Den har været nødvendig, da nysgerrige grævlinge og ræves poter har sat sit spor.

Det fortæller arkæolog og museumsinspektør Thomas Rune Knudsen.

- Den har været hullet som en schweizerost. Det har vi fået fyldt ud, og har fået rettet de rendesten, der er skvattet ned i den forbindelse. Så har vi fået sat en låge i, og fået lagt nogle gulvfliser, så dyrene ikke kan komme ind i kammeret, lyder det.

Kom med en tur i gravhøjen herunder:

Særlige nordjyske hylder

Og hvis man ikke lige kan forestille sig en jættestue, så har Thomas Rune Knudsen en ret god beskrivelse.

- Forestil dig en stor gravhøj med en lang stensat gang, der fører ind til et stort stenbygget kammer. Den er blevet brugt som fælles grav for flere personer, forklarer han.

Byggestilen er meget speciel og typisk for Nordjylland.

For hvor man normalt ville have brugt fliser, der ligger på en bestemt måde, så er der i jættestuen hulrum eller hylder mellem de store bæresten.

- Det er en af de ting, der gør denne jættestue anderledes end andre, vi kender, fortæller Thomas Rune Knudsen.

Enestående gravkamre

Det er Thomas Rune Knudsens anden istandsættelse af en jættestue, og det er noget helt særligt at få lov at arbejde med.

- Det er altid en speciel oplevelse at gå ind i sådan et kammer. Særligt når du ikke kender det i forvejen. Det bliver lidt Indiana Jones-agtigt, smiler Thomas Rune Knudsen.

Ifølge ham er det vigtigt, at vi bliver ved med at bevare stykker af danmarkshistorien som Klovenhøj.

- Det er ret enestående, at vi har nogle gravkamre, der går 5000 år tilbage, og som er, sat lidt på spidsen, ældre end pyramiderne i Giza i Ægypten, og at man kan få lov til at kravle ind i det, afslutter han.


Kristinas kat blev kørt ihjel på grusvej: - Næste gang er det et barn

Foto: (Privatfoto)

Familiens børn var der, da katten blev påkørt.

For en uge siden mistede Kristina Petersen sin kat Blåbær gennem tre år, efter den blev påkørt ude på grusvejen foran familiens hus i Lyngby i Hals.

Hun var i gang med at pynte op til jul med sine to sønner, da de pludselig så en bil kom susende forbi.

- Jeg tænkte bare; 'Nu er der en igen', forklarer hun.

Men kort tid efter, så hun Blåbær vælte rundt i bedet ved siden af vejen.

- Jeg smed alt, hvad jeg havde i hænderne og løb ud efter ham, forklarer hun.

Døde ved dyrlægen

Hun fik efterfølgende fat i en dyrlæge og fik ført Blåbær akut afsted.

- Dyrlægen spurgte, om han måtte ligge ham i narkose for at kunne komme til at mærke hans nakke og ryg, og det gav jeg lov til, selvom dyrlægen sagde, at der var en risiko, forklarer Kristina Petersen.

Efter Blåbær blev lagt i narkose, gik der dog ikke.

- Jeg kunne pludselig se, at han ikke trak vejret længere, forklarer Kristina Petersen meget berørt.

Dyrlægen fik undersøgt Blåbær, og han kunne efterfølgende fortælle, at han var blevet påkørt i hovedet og nakken. Derfor overlevede han ikke.

- Dyrlægen spurgte, om jeg ville have ham med hjem, og det sagde jeg ja til. Børnene forventede jo, at han kom hjem, forklarer hun.

Søndag fik Kristina Petersen sammen med sine drenge begravet Blåbær.

- Det var det værste.

- De græd meget, og det gik virkelig op for dem, at han ikke var her mere, siger hun berørt.

Foto: (Privatfoto)

Næste gang er det et barn

Selvom det var første gang, at familien oplevede, at det gik galt, så er det ifølge Kristina Petersen langt fra første gang, at bilerne er kørt for stærkt på grusvejen ved familiens hus.

- Der er så mange, som kører med hovedet under armen, og det er skidefarligt, fortæller hun.

Hele hændelsen fik hende til at dele et opslag på Facebook. Her kommenterer mange, at det er ejerens eget ansvar at holde katten væk fra vejen.

- Men der er altså også børn her, så det kunne være dem. Det gik virkelig op for os, hvor udsat de faktisk er. Næste gang er det et barn, konstaterer hun.

Derfor har Kristina Petersen sat sig for at få sat skilte op på vejen. Det er dog ikke så let.

- Jeg har snakket med kommunen og politiet, som sagde, at grundejerforeningen skulle sende en anmodning. Vi har dog fundet ud af, at vi ikke har en grundejerforening, så det skal vi da have nu, påpeger hun.

Hun håber, at familiens tragiske hændelse kan få bilisterne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de kører for stærkt på grusvejen, også selvom der ikke er skilte endnu.


Optog- og markeder: Her bliver der julet hele december

Foto: ThistedBy

Det starter 1. december i Thisted, hvor spejderkorpset, FDF-orkestret og Sparekassen Thy marcherer igennem Thisted by.

Julelys, nissehuer, nissemænd- og selvfølgelig julemandens postkasse.

Det hele vender tilbage til Thisted, der også byder den verdensberømte gæst velkommen.

- Julemanden ankommer til havnen og fører an i optoget til Store Torv, hvor det store juletræ vil blive tændt, siger ThistedBy i en pressemeddelelse.

Foto: ThistedBy

Hele måneden kommer der da også til at være fyldt med arrangementer, der skal hjælpe alle i stemning op til afrundingen den 23. december.

- Det er Mads og Morten, der afslutter julens aktiviteter med masser af kendte juletoner i selskab med julemanden selv, lyder det.

Det velkendte Lucia-optog sker den 13. december med deltagelse fra Nodvestjysk Pigekor.

Foto: ThistedBy

Beskylder lokale folketingsmedlemmer for at svigte byen

Foto: Jan Ebbesen, TV MIDTVEST og Karsten Mortensen, TV MIDTVEST.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy.

Jane Kruse fra Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at lokale politikere ikke har sørget for fortsat støtte til centret.

Forstanderen for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Jane Kruse, retter nu en hård kritik mod to lokale folketingsmedlemmer.

Centret i det sydlige Thy er truet af lukning, fordi det fra næste år mister sin støtte på finansloven, og i den forbindelse udtrykker Kruse skuffelse over, at Simon Kollerup (S) og Torsten Schack Pedersen (V), der begge er valgt i Thistedkredsen, ikke har sikret fortsat støtte.

 - Vi synes selv, at vi har haft en tæt kontakt til alle partier, men selvfølgelig specielt til Simon Kollerup og Torsten Schack Pedersen, der er valgt i vores område. Dem har vi haft meget kontakt med og bedt dem om at bringe os på finansloven. Det har de ikke gjort.

- Hvordan tænker du om det?

- Det synes jeg er et stort svigt af det arbejde, der skal ske i Thy, siger Jane Kruse.

Folkecentret, der arbejder for at udvikle grønne energiløsninger, har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner om året via finansloven. 

Men på den finanslov for næste år, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF og Radikale er støtten forsvundet, og folkecentrets 12 ansatte er nu blevet opsagt fra årsskiftet.

Svar fra Simon Kollerup

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Simon Kollerup har sendt os dette svar til Jane Kruses kritik:

"I dag glæder jeg mig over de penge, der er lykkedes at få til vores område, så Næssundfærgen får medvind mellem Thy og Mors, så Hurup i Sydthy får udviklingshjælp som blomstrende by, og så vi får annulleret besparelserne i Nationalpark Thy. Men jeg lytter naturligvis også til frustrationen fra folkecenteret, som ikke er lykkedes med at komme på finansloven denne gang. Nu må den kommende tid vise, om der er grønne puljer på finansloven, der kan være dem til hjælp. Det er ikke undersøgt endnu".

Lang ønskeseddel

Og nu står Jane Kruse tilbage med et stort ubesvaret spørgsmål: hvorfor?

- Vi har ingen viden om, hvorfor vi ikke er kommet med på finansloven. Vi står ellers for det, der skal bære os fremad.

- Men du kan vel ikke vide, om de har forsøgt at få jer med i regeringens finanslovsforslag?

- Nej, det kan jeg ikke. Jeg har ikke fået nogle tilbagemeldinger fra de to lokalt valgte politikere, siger Jane Kruse.

Torsten Schack Pedersen siger til TV MIDTVEST, at han tidligere har været med til at sikre penge til folkecentret.

- Det er ikke lykkedes denne gang. Der har været mange gode forslag på bordet fra Thy og Mors, og det er lykkedes at skaffe penge til Næssund-færgen og til udvikling af Sydthy. Så vi har bestemt sørget for ting, der tilgodeser thy- og morsingboerne, men ønskesedlen er længere, end pengene rækker, siger han.

Torsten Schack Pedersen, der er minister for samfundssikkerhed og beredskab, tilføjer, at der ikke er andre partier, der har rejst spørgsmålet om folkecentret under forhandlingerne.

- Men har du taget kampen?

- Vi møder mange ønsker, som vi prøver at fremme. Noget lykkes og andet lykkes ikke, siger han.

Jane Kruse siger, at folkecentret nu vil undersøge mulighederne for at få støtte fra fonde eller andre aktører.


Se billederne: Elefanter æres i enkeltstående juleudstilling

Juleustillingen vil kun være at finde i år.

Tilbage i oktober i år var det slut med elefanter i Aalborg Zoo efter knap 70 år.

Det berørte både de ansatte i haven, men også havens gæster var berørte af det.

- Vi har kun fået positiv responds. Folk har haft medfølelse, været kede af det og haft stor forståelse for det. Der har været stor opbakning, og folk har sendt breve og blomster, forklarer vicedirektør for Aalborg Zoo, Pia Nielsen.

Aflivningen af havens eneste elefanter betød også, at elefantanlægget ville stå tomt, under dette års Jul i Zoo.

- Det, syntes vi alle, ville være ærgerligt. Vi ville gerne hylde vores elefanter, og derfor er der nu lavet en smuk juleskov, hvor julemanden kan holde til, forklarer vicedirektøren.

- Det har haft stor betydning for de ansatte, fordi elefanterne netop har haft så stor betydning for os i alle de år. Derfor fortjente de også en pæn afsked, så den er faldet i god jord, den her udstilling, tilføjer hun.

'Enkeltstående mulighed'

Juleudstillingen er dog kun midlertidig, og derfor går overvejelserne fortsat på, hvad elefanternes areal i stedet skal bruges til.     

- Vi er ikke kommet noget nærmere, men det er klart, at det er noget, som vi kigger ind i. Det ender med at blive noget af en større plan, hvordan vi får inddraget så stort et område i haven, siger Pia Nielsen, der tilføjer.

Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord
Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord
Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord
Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

- Så det er en enkeltstående mulighed at møde julemanden derinde, det kommer ikke til at foregå derinde igen, det vil jeg godt garantere.

Derfor håber vicedirektøren også på at se så mange gæster så muligt i elefanthuset.

- Vi håber på at se mange gæster, der har lyst til at komme og se, hvad vi har lavet til ære for vores elefanter, afslutter hun.