88-årig måtte klare sig uden ambulance - mål for ventetid bliver ikke opfyldt
Der blev ikke sendt nogen ambulance, da 88-årige Ragnhild Andersen i sommer pludselig fik vejrtrækningsproblemer. Hendes datter frygter, at mandskabsmangel i ambulancetjenesten er årsagen.
88-årige Ragnhild Andersen fik pludselig brug for hjælp, da hun i juni fik noget galt i halsen til en sommerfest i Hjallerup. Hendes datter Lone Jørgensen ringede 1-1-2.
- Jeg sagde, at hun hostede og ikke kunne få noget ned, men jeg vidste jo ikke, hvad det var, fortæller Lone Jørgensen.
Beskeden fra vagtcentralen er, at der ikke bliver sendt en ambulance, da situationen ikke vurderes at være livstruende. Ragnhild Andersen bliver derfor hastet hen til sin egen læge.
- Lægen siger, at hvis hun havde ringet 1-1-2, så var de kommet, fordi hun (Ragnhild Andersen, red.) skal på sygehuset, siger Lone Jørgensen.
Har du oplevet at vente længe på en ambulance?
Denne historie er blevet til på baggrund af et tip fra en bruger.
Hvis du har en historie, du synes, vi skal kigge nærmere på, så klik herunder og send en mail til redaktionen.
På vagtcentralen for Akut Medicinsk Koordinering (AMK), hvor de tager imod alarmopkald fra nordjyderne, kan de godt nikke genkendende til, at der er færre ambulancer til rådighed, og at de derfor må prioritere de borgere, der er mest alvorligt syge eller tilskadekomne. Det betyder længere ventetid for andre.
- Vi oplever, at folk bliver frustrerede, fordi de er i en rigtig presset situation. Nogle bliver vrede på os og kan ikke forstå, hvor ambulancen bliver af. Det er ikke altid de pæneste ord, vi får med på vejen, når vi sidder og tager imod opkald, siger Søren Bach Baisgaard, som er fællestillidsrepræsentant for de 35 sygeplejersker på AMK-vagtcentralen.
Servicemål
De politisk fastsatte servicemål i Region Nordjylland ser således ud:
Kørsel A (Ambulancekørsel med udrykning (blink og horn), som anvendes ved akut og livstruende sygdom eller tilskadekomst og ved trussel på førligheden)
Servicemålet opgøres som første professionelle præhospitale enhed på stedet, og opgøres for hele Region Nordjylland én gang årligt.
Andel fremme indenfor 10 minutter: 67 procent
Andel fremme indenfor 15 minutter: 90 procent
Andel fremme indenfor 20 minutter: 97 procent
Kørsel B (Ambulancekørsel uden udrykning, som anvendes ved akut og alvorlig, men ikke livstruende sygdom eller tilskadekomst)
Servicemålet opgøres som første ambulance på stedet, og opgøres for hele Region Nordjylland én gang årligt.
Andel fremme indenfor 15 minutter: 50 procent
Andel fremme indenfor 30 minutter: 93 procent
Mere end hver femte ambulance mangler
Region Nordjylland mangler mandskab i ambulancetjenesten, og omkring hver femte ambulance kan derfor ikke kan bemandes. Det viser en aktindsigt, TV2 Nord har fået.
- Borgerne i Nordjylland får den hjælp til de akutte og hastende kørsler, som de skal have. Vi bruger alle døgnets 24 timer på at holde øje med, at kvaliteten er i orden, siger Martin Rostgaard-Knudsen, som er lægefaglig direktør ved Den Præhospitale Virksomhed i Region Nordjylland.
Region Nordjylland oplyser i en mail til TV2 Nord, at det samlet set ikke er hver femte ambulance, der er ude af drift.
"Det er retteligt kun gældende for Den Præhospitale Virksomhed, hvorfor det samlede antal ambulancer ude af drift i løbet af et døgn er mindre på tværs af hele regionen," skriver Region Nordjylland.
Trods ambulancemanglen er regionen næsten i mål i forhold til at opfylde servicemålene for, hvor hurtigt hjælpen skal være fremme ved kørsel A, hvor der køres med blå blink og horn. Denne kørsel bruges ved akut og livstruende sygdom eller tilskadekomst og ved trussel på førligheden.
- Men der er en bagside af medaljen. Vi kommer ikke lige så hurtigt frem til de patienter, der haster mindre, siger Søren Bach Baisgaard.
Tvunget til at prioritere
Ved kørsel B, som er ambulancekørsel uden udrykning, der anvendes ved akut og alvorlig, men ikke livstruende sygdom eller tilskadekomst, bliver servicemålene ikke opfyldt. Her skal hjælpen være fremme inden for 15 minutter i 50 procent af alle tilfælde, mens der i 93 procent af alle tilfælde skal være hjælp fremme inden for en halv time.
I 2023 har den første bil været fremme ved patienten efter 15 minutter i 47,5 procent af udrykningerne, mens 30 minutters-målet kun er opfyldt i 85,1 procent af situationerne.
Må man så acceptere at skulle vente længere på at få hjælp, hvis det ikke er akut livstruende, det, man ringer med?
- En del af præmisserne ved at drive et ambulanceberedskab og lave visitationer er hele tiden at sørge for, at man bruger sin kapacitet bedst muligt, siger Martin Rostgaard-Knudsen.
Lone Jørgensens mor får hostet den mad, hun har fået galt i halsen, op, da de er hos lægen. Herefter kører de selv 88-årige Ragnhild til sygehuset i Hjørring. I dag er Lone Jørgensen stadig påvirket af situationen.
- Man føler en form for afmagt, fordi det er ens mor og man ikke kan få hjælp, siger hun.
Lone Jørgensen frygter, at hændelsen med hendes mor skyldes ambulancemangel. Skulle uheldet være ude igen, så insisterer hun på at få hjælp.
- Hvis det sker igen, så vil jeg stå fast på, at de skal komme.
Svar fra Den Præhospitale Virksomhed
På det af TV2 Nord oplyste tidspunkt var der ledige ambulancer i både Dronninglund, Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring.
Ved opringning til 1-1-2 sker der altid en sundhedsfaglig visitering efter nogle faste kriterier. Den hjælp der afsendes eller tilbydes til patienten, er derfor altid afmålt i forhold til den aktuelle patients tilstand.
Når der ringes 1-1-2 er det ikke ensbetydende med, at den rigtige hjælp er at sende en ambulance. Det kommer an på de konkrete symptomer. Nogle gange er den helt rigtige hjælp at henvise til egen læge.
Hvis der er tvivl blandt vores sundhedsfaglige visitatorer, så sender vi hjælp til adressen. Men vi gør det kun, når det er nødvendigt, så vores ambulancer altid er klar til at rykke ud i de mest akutte tilfælde.
