Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Udlændingestyrelsen vil have botilbud undersøgt

Informationen om det aflyste informationsmøde blev givet via en seddel på adressen.

Onsdag klokken 17 var der indkaldt til informationsmøde om nyt bosted for udviste asylansøgere på Bakkevej 1 i Vrå. Nu er mødet aflyst.

Udlændingestyrelsen kunne tirsdag eftermiddag offentliggøre, at Botilbuddet Norden ApS i Vrå har vundet udbuddet om 18 pladser til en flok udviste asylansøgere med psykiske udfordringer.

Derfor bankede det i går på døren hos mange borgere i Vrå, som blev inviteret til informationsmøde om byens nye beboere. 

Debatten rullede på sociale medier tirsdag aften, hvor TV2 Nord kunne erfare, at mange af Vrås beboere var utrygge og havde planer om at møde talstærkt op til informationsmødet. 

Onsdag eftermiddag bliver mødet aflyst.

Mangler tilladelse til alle beboere

I udbudsmaterialet fra Udlændingestyrelsen søger de et sted, der har plads til 18 samt to akutpladser. Men nu tyder noget, ifølge Hjørring Kommunes borgmester Søren Smalbro (V), på at der ikke er lovhjemmel, da Botilbuddet Nord ApS ikke har de pågældende antal pladser. 

- Jeg tænker, det er fornuftigt, at mødet aflyses. Der er noget, der tyder på, at tilladelserne nok ikke var på plads til den aktivitet, der skulle være på det pågældende bosted. Den matcher ikke helt overens med det, de egentlig havde vundet i udbuddet. Det er vist fornuftigt nok lige at få den tilbage på værkstedet en tur, siger borgmesteren.

Se her, hvad Søren Smalbros reaktion var på nyheden tirsdag: 

Savner information

Borgmesteren og resten af byrådet i Hjørring Kommune fik først informationen om den nye aftale gennem Udlændingestyrelsens pressemeddelse tirsdag eftermiddag. Ifølge ham, kunne byrådet godt have tænkt sig mere indflydelse på beslutningen, og det får de måske nu.  

- I så fald skal vi have ansøgning gennem det kommunale system, hvor vi kan se, hvad der er op og ned. Og det savner vi altså også lidt i den case her, hvis jeg skal være helt ærlig, lyder det fra borgmester Søren Smalbro. 

Eftersom informationen faldt for byrådet på samme tid som for resten af danskerne, havde kommunen ikke tid til at forberede sig på den debat, der nu blev sat i værk hos beboerne. 

- Der må jeg nok sige, at jeg godt kunne ønske mig, at vi havde fået et praj om, hvad der skulle ske. Hvis det så oven i købet viser sig, at der ikke er reel tilladelse til det, der er udbudt, så har vi jo et problem, siger han. 

Hvad tænker du om, at kommunen først får det at vide i går? 

Det synes jeg ikke er i orden. Udlændingestyrelsen ved jo godt, at det her vil give stor offentlig bevågenhed. Der savner jeg godt nok noget information om, hvad udbuddet handler om, hvad vi skal være opmærksomme på, om der er noget vi skal vide i forhold til myndigheder og presse, samt hvad vi skulle fortælle borgerne. 

Botilbuddet Nordens nærmeste nabo, Jonas Hjertholm, er bekymret for de nye beboere.

Bekymrede borgere

TV2 Nord kan onsdag berette, hvordan borgerne i Vrå er bekymrede for de nye beboere, som flytter til byen 1. september. 

Det har borgmester Søren Smalbro også mærket i sin egen indbakke: 

- Jeg har allerede nu modtaget flere mails om, at nu kan man ikke længere sælge huse i Vrå, at nu vil ingen længere bo i Vrå, og Hjørring Kommune er en møgkommune, når vi kan tillade det her. Beboerne ønsker, at vi bremser det, fortæller han. 

Søren Smalbro mener, at man kunne have nået at nedtone den negative debat, hvis kommunen havde haft den nødvendige information først. Dog ser han også positivt på, at kommunen nu højst sandsynligt får indflydelse på projektet, hvis udbuddet ikke længere er gældende: 

- Nu kan man så lidt ironisk sige, at når tilladelsen ikke er på plads, så giver det os mulighed for, at vi får indflydelse på det her i byrådet. Og det kan jo så qua den debat i byen det sidste døgns tid, nok være godt nok, siger borgmesteren. 

Selvom mødet klokken 17 er aflyst, vil flere af Vrås beboere alligevel møde op på Bakkevej 1, hvor de udviste asylansøgere er sat til at skulle bo. 

Botilbuddet Nordens nærmeste nabo, Jonas Hjertholm, er bekymret for de nye beboere.

Udlændingestyrelsen vil nu undersøge botilbudet

Onsdag aften erfarer TV2 Nord gennem Udlændingestyrelsens presseafdeling, at Udlændingestyrelsen har meddelt Botilbuddet Norden, at det var institutionens eget ansvar at varetage løbende kommunikation med borgere vedrørende sagen. 

Her fremgår det, at Botilbuddet Nordens ledelse orienterede nærmeste naboer 5. juli, hvor kontrakten blev indgået, og at det ikke kunne blive gjort hurtigere. 

Desuden skriver Udlændingestyrelsen, at de har stillet krav om, at botilbuddet skal stille faciliteter til rådighed, hvor der kan indkvarteres 18 beboere ad gangen. 

- Udlændingestyrelsen er først i dag blevet gjort opmærksom på, at der kan være udfordringer med dette, og styrelsen vil nu rette henvendelse til Botilbuddet Norden ApS med henblik på at undersøge betydningen af oplysningerne nærmere, lyder det. 


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.