Rasmus har muskelsvind og kan ikke flytte rundt på taktikbrikkerne: Nu har han gjort Danmark til verdensmester
Foto: Privatfoto
Rasmus Yder sidder her lige til højre for højtaleren, mens det danske landshold får taget et vinderbillede.
Rasmus Yders muskelsvindssygdom giver sommetider nogle benspænd i hverdagen, men nordjyden er positiv og løsningsorienteret, og det gavner ham i landstrænerjobbet.
Tirsdag eftermiddag blev en nykåret verdensmester hyldet i Idrætscenter Vendsyssel i Vrå.
Der er tale om Rasmus Yder, som netop har vundet verdensmesterskaberne i parasporten Powerchair Floorball, som er hockey for personer i kørestol.
Rasmus fra den lille landsby Rakkeby nær Hjørring er landstræner for holdet, som - indtil nu - aldrig har vundet VM. Derfor var der lagt op til den helt store fejring på hans arbejdsplads i Vrå, hvor mere end 50 mennesker var mødt op for at fejre triumfen.
- På den ene side er det fantastisk at opleve, men på den anden side er man også nok nordjyde til, at man bare tænker "kan vi måske ikke skrue en tak ned for det hele". Men det er selvfølgelig fantastisk og overvældende på samme tid, siger en glad Rasmus Yder.
Ser sygdom som en fordel
Efter klapsalverne holdt centerdirektøren Alex Rasmussen en tale for den nyslåede verdensmester, inden der blev spist is og pandekager til den helt store guldmedalje.
Og netop guldet til VM i Schweiz var måske ikke kommet i hus, hvis det ikke var for Rasmus' hverdag i kørestol med nedsat funktionsevne. Muskelsvindssygdommen Limb Girdle, som bare omkring 500 i Danmark har, er nemlig en fordel i landstrænerjobbet, hvis det står til Rasmus selv, som indtil 2014 var spiller på holdet.
- Det er en klar fordel, at jeg selv har spillet. Det betyder, at jeg nemmere kan sætte mig ind i, hvordan det er for spillerne på banen. Jeg ved om nogen, hvilke udfordringer de har, og jeg anser det som en stor styrke, at jeg kan sætte mig i deres sted, siger landstræneren.
Muskelvind kombineret med et landstrænerjob giver dog også visse udfordringer for den 30-årige receptionist. Rasmus Yders skuldre er eksempelvis ikke gearet til at flytte rundt på almindelige taktikbrikker, når han skal lægge en masterplan for, hvordan modstanderholdet skal slås.
Men som Rasmus siger: Så finder han bare en anden måde at løse tingene på.
Nøjagtig som i dagligdagen. Derfor har han via et tegneprogram lagt en bane ind på sin Ipad, og med en pen kan han så tegne og fortælle, mens de lydhøre spillere kan følge med på en projektor.
For fingerkræfterne er den ikke helt gal med.
Jeg begynder at råbe og skrige, og jeg kan ikke komme hurtigt nok ind på banen til spillerne
Rasmus Yder, landstræner
Noget kan tyde på, at Rasmus Yder fik sat spillerne godt op til VM-turneringen. I alt var Danmark i ilden seks gange, og til syvende og sidst stod de over for turneringens forhåndsfavorit Holland.
En nation, som har hundredvis af spillere at tage af, når holdkortet skal udfyldes, modsat Danmark der næsten ikke har mere, end hvad der svarer til to 11-mandshold i fodbold.
Ren eufori
En sygdomsramt Rasmus Yder var nervøs forud for finalen. Selv med fuld lungekapacitet forsikrer han, at han ikke kunne have råbt spillerne op, eftersom hallens knap 500 tilskuere skrålede løs i kor.
Efter ordinær spilletid var stillingen 3-3, og det hele skulle så afgøres i en såkaldt 'golden goal'. Det hold, der først scorer, vinder.
Efter bare 55 sekunder kom afgørelsen, da danskerne formåede at ekspedere hockeybolden i Hollands mål. Først da dommerne endeligt smider nogle fagter og godkender scoringen, tør Rasmus at juble.
- Jeg begynder at råbe og skrige, og jeg kan ikke komme hurtigt nok ind på banen til spillerne. Det er eufori, lykke og en helt masse følelser på engang. Der ligger så mange timers forberedelse, og så kulminerer det hele bare på engang, siger han.
Fra holdleder til landstræner
Det lå ellers ikke i kortene, at den 30-årige receptionist skulle være landstræner. Han startede som holdleder i oktober 2021, hvor opgaverne mest var af praktisk karakter. Det var derimod to hollandske trænere, der sad ved roret.
Coronapandemien betød, at de var forhindret i at komme til Danmark og træne holdet. Det banede vejen for Rasmus Yder, som bare fem måneder efter sin holdledertjans dermed kunne kalde sig landstræner, efter han blev forfremmet.
- Flere har sagt lidt i sjov, at jeg bør stoppe på toppen, fordi jeg næsten ikke kan overgå det her, men jeg skal have et møde med staben om 14 dage, når oplevelsen lige har bundfældet sig, og så lægger vi en slagplan derfra.
Og hvem ved - måske generobrer Danmark VM-titlen om fire år. Rasmus har jo for vane at finde løsninger.