Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fjernvarmekunder i klemme: - Man regner jo ikke med, at varmen pludselig er væk

Foto: Lisbet Christensen / TV2 Nord

Jesper Hansen varmer sig ved sin udendørs pejs på Øland. Fra 1. januar 2022 er det hans eneste varmekilde, hvis ikke han gør noget.

Øland Kraftvarmeværk lukker til nytår, fordi varmen er blevet for dyr. Borgere på Øland skal derfor selv finde ud af, hvordan de får varme i huset.

Det knitrer sagte fra Jesper Hansens udendørs pejs, som han har i haven i Østerby på Øland. Her sidder han ofte og hygger sig. 

Men til vinter bliver det alvor. For hvis ikke Jesper Hansen gør noget, så er den udendørs pejs hans eneste varmekilde fra 1. januar, hvor Øland Kraftvarmeværk lukker.

- Jeg synes det er en lorte-situation. Man flytter jo ikke ind i et hus med fjernvarme og regner med, at fjernvarmen lige pludselig er væk, siger en frustreret Jesper Hansen.

Jeg kan da stadig finde ud af at tænde et bål, siger Jesper Hansen, da han tænder op ude i pejsen.

Dyr fjernvarme

Øland Kraftvarmeværk er det fjerdedyreste af sin slags i Nordjylland. Det koster godt 21.000 kroner om året at opvarme et standardhus på 130 kvadratmeter. 

Den pris har fået fjernvarmekunder til at melde sig ud, så der nu kun er 147 tilbage. Derfor er det på en ekstraordinær generalforsamling blevet besluttet at lukke værket.

- Vi lukker, fordi varmeprisen er blevet for dyr. Hvis man selv køber en varmepumpe, kan må få en billigere varme, siger formand for Øland Kraftvarmeværk, Bjarne Frost.

Jeg vil fandme ikke bruge penge på det lort.

Jesper Hansen

I 1993 blev Øland Kraftvarmeværk opført for at sikre elforsyningen. Overskudsvarmen fra elproduktion blev solgt som fjernvarme. Da priserne på el faldt, indførte man et tilskud til kraftvarmeværkerne – det såkaldte grundbeløb. 

Men i 2018 blev grundbeløbet afskaffet, og det betød, at varmen blev dyrere på mange mindre kraftvarmeværker. Værket har forsøgt at få prisen på fjernvarme ned ved at skifte fra gas til træpiller, men da der er langt mellem husene på Øland, har værket et varmetab på 40 procent i deres rør.

Øland Kraftvarmeværk - her kan formand Bjarne Frost kan godt se, at det er en træls situationen, kunderne står i.

Vil koste op mod 110.000 kroner

Mange af værkets kunder vælger at installere en varmepumpe derhjemme. Det har Bjarne Frost valgt at gøre. Med den kan de få varme i huset for kun 5.000 kroner om året. Men et varmepumpesystem kan koste mellem 80.000 og 110.000 kroner at få installeret. Det er ikke alle, der kan lave den investering. Og Jesper Hansen vil ikke.

- Så står jeg selv med alt bøvlet, hvis nu lortet går i stykker, og det gør det. Jeg vil fandme ikke bruge penge på det lort, siger Jesper Hansen.

Bjarne Frost erkender, at det er en træls situationen, fjernvarmekunderne står i. Hvis ikke man selv har pengene til en varmepumpe, kan det ifølge Bjarne Frost være svært at få banker og realkreditinstitutter til at låne penge til folk, der bor på Øland.

- Der er nogle enkelte, der er hårdt ramt. Hvis man er pensionist og ikke har nogle penge, så er det selvfølgelig et problem, siger Bjarne Frost.

- Hvis ikke vi har varme i huset, så kan vi da sætte os ud til pejsen.

Jesper Hansen

Fusion som redningskrans

Tilbage i 2012 var Veddum-Skelund-Visborg Danmarks dyreste kraftvarmeværk. Den position kom værket væk fra ved at koble sig på Hadsund Kraftvarmeværk med en rørledning. 

Andre små kraftvarmeværker er nødt til at gøre noget lignende, hvis de skal overleve, mener værkets formand, Anders Andersen, der også sidder i bestyrelsen i Dansk Fjernvarme.

- For nogle værker er det oplagt, at de skal prøve at finde sammen med et større værk i et driftssamarbejde eller i en fusion, siger Anders Andersen, der påpeger, at der kan være en del personale- og driftsomkostninger at spare ved at gå flere sammen.

På Øland har de undersøgt, om de kunne redde sig selv ved at investere i solvarme eller blive koblet på fjernvarmen i Brovst, men det var forgæves.

- Hvis vi skulle investere i solvarme, så ville det koste syv millioner kroner, og så ville vi spare 65 kroner. Det er jo ingenting, siger Bjarne Frost.

Præstbro måtte også lukke

Øland Kraftvarmeværk er ikke det første, der må give op. I 2020 lukkede Præstbro Kraftvarmeværk, efter at deres varme var blevet for dyr. Og 79 andelshavere måtte selv ud og finde anden måde til at få varme i deres huse.

- Vi havde hellere set, at vi kunne fortsætte. Men vi kan også forudse, at at det automatisk vil lukke ned på et tidspunkt, fordi kunderne vil flygte herfra med de priser, der kommer, sagde formanden for Præstbro Kraftvarmeværk til TV2 Nord den 26. februar 2020.

På Øland regner Jesper Hansen med, at han ender med tegne abonnement på varmepumpe i en lejeaftale. Han forventer, at prisen for varme cirka bliver den, han giver i dag. Ellers er der jo altid den udendørs pejs.

- Hvis ikke vi har varme i huset, så kan vi da sætte os ud til pejsen. Jeg kan da stadig finde ud af at tænde et bål, fnyser Jesper Hansen.

Se hele TV-indslaget om sagen herunder:


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.