Psykisk vold har været strafbart i snart fire år: Kun to er blevet dømt i Nordjylland
Selvom loven om psykisk vold nu har eksisteret i snart fire år, så er det ganske få af dem, der bliver anmeldt for det i Nordjylland, der bliver dømt.
Det er kun få måneder siden, Hanne forlod den mand, hun var sammen med i to et halvt turbolente år.
Vi møder Hanne her på Krisecentret for Kvinder i Aalborg, hvor hun får rådgivning, fordi hun har været udsat for fysisk og psykisk vold fra den mand, hun nu har forladt.
Hun siger, at hun er blevet ydmyget, nedgjort og truet af hendes ekskæreste – en mand, hun stadig er bange for.
- Alt var min skyld. Hvis jeg fik en på hovedet, fik han også drejet det til, at det var min egen skyld, siger Hanne.
Hanne er en kvinde sidst i 30’erne, og Hanne er ikke hendes rigtige navn. TV2 Nord kender hendes identitet, men hun udtaler sig anonymt, fordi hun fortsat er bange for den mand, hun har forladt.
- Han var meget manipulerende. Til sidst bliver man helt skør og bliver selv helt i tvivl om, hvad der er sandt og falsk, siger Hanne.
Psykisk vold er, når man gentagne gange over en periode udsætter en, man er i nær relation til, for groft nedværdigende eller krænkende adfærd. Siden 2019 har det haft sin egen paragraf i Straffeloven, og det kan give en straf på op til 3 års fængsel.
- Værre end fysisk vold
På årsbasis har Krisecentret for Kvinder i Aalborg omkring 60 beboere, og lige nu har centret 40 kvinder i ambulant rådgivning.
Ifølge centrets leder, Niels Jacob Ulstrup, har samtlige kvinder på centret været udsat for psykisk vold.
- I nogle tilfælde, synes jeg, psykisk vold er værre end fysisk vold. Fysisk vold kan man forholde sig til på en logisk måde, mens psykisk vold også omhandler noget, der foregår på indersiden.
- Den psykiske vold har den konsekvens, at kvinderne bliver præget af PTSD, lavt selvværd og tvivl på egne evner. Det er en social og færdighedsmæssig rutsjetur, hvor de mister troen på sig selv. Bid for bid bliver de skilt ad som mennesker, siger Niels Jacob Ulstrup.
Påstand mod påstand
Siden loven om psykisk vold trådte i kraft 1. april 2019, har Nordjyllands Politi modtaget 51 anmeldelser.
Det har ført til, at 25 er blevet sigtet. Fire er blevet tiltalt. Af dem blev to frikendt, og to blev dømt skyldige.
Anklager hos Nordjyllands Politi Mette Bendix erkender, at det sjældent lykkes at få nogen dømt for psykisk vold.
- Det er nogle utroligt bevismæssigt vanskelige sager. Selvom politiet efterforsker til bunds, så står vi ofte tilbage med, at det er den forudrettedes forklaring, der står overfor den mistænktes forklaring - altså påstand mod påstand. Vi skal gerne have noget, der kan underbygge en forklaring, siger anklager Mette Bendix.
Anklageren opfordrer ofrene til selv at være grundige med at samle beviser.
- Hvis der ligger noget på skrift, sms'er, emails eller andet, som kan underbygge det, man har været udsat for, så skal man gemme det. Man kan også tænke over, om der er nogen, der har overværet nogle episoder, for så er der nogen, der kan vidne, siger Mette Bendix.
I starten af forholdet var kæresten beskyttende og charmerende overfor Hanne. Efterhånden blev han voldelig og begyndte at nedgøre og isolere hende fra hendes omgangskreds.
- Jeg var en ”ussel lille luder” og ”grim”. Han sagde til mig, at han kunne få meget bedre end mig, så jeg skulle ikke tro, jeg var noget, siger Hanne.
Sager om psykisk vold hos Nordjyllands Politi
Siden psykisk vold blev gjort strafbart 1. april 2019 har Nordjyllands Politi modtaget 52 anmeldelser. 41 af anmeldelserne er foretaget af kvinder.
Ud af de 52 anmeldelser er 25 blevet sigtet. Fire af dem er blevet tiltalt. Det endte med at to blev frikendt, og to blev kendt skyldige.
Kilde: Nordjyllands Politi
På kvindekrisecentret oplever de, at det er normen, at kvinderne ikke anmelder deres voldelige mænd til politiet, selvom personalet opfordrer dem til at gøre det.
Ifølge lederen er der mange, der ikke tør, fordi de er bange for konsekvenserne. Andre orker ikke at tage kampen op, fordi de kæmper med mange andre ting i livet og bare gerne vil videre.
- Bevisbyrden ligger hos offeret. Den kan være enorm svær at løfte. Det bliver tit ord mod ord, fordi der ikke er fysiske skrammer og brækkede knogler. Så kommer sagen ofte ikke for en dommer, fordi der ikke er nogle beviser, der kan løftes. Det ved kvinderne godt, og så melder de det ikke, siger Niels Jacob Ulstrup.
Hanne frygter for sit liv
Hanne har heller ikke meldt sin ekskæreste til politiet. Hun er ikke i tvivl om, at ekskæresten vil hævne det, hvis hun melder ham. Hun fortæller, at ekskæresten tidligere har truet med at sende nogen ud for at banke hende eller slå hende ihjel.
Det er en trussel, som Hanne er overbevist om, at ekskæresten er parat til at gøre alvor af.
- Jeg tør ikke melde ham af sikkerhedsmæssige årsager for både mig og min familie. Jeg har ikke lyst til at blive slået ihjel. Selvfølgelig frygter jeg for mit liv, siger hun.
Selvom det kun er ganske få af dem, der bliver anmeldt for psykisk vold, der bliver dømt i Nordjylland, så mener lederen af Kvindekrisecentret stadig, at loven om psykisk vold har sin berettigelse.
- Der en legitimering i forhold til offeret. Offeret bliver bekræftet i, at det, der er foregået, er forkert. Loven gør, at ofrene ved, at det, de er blevet udsat for, ikke er i orden. Over tid tror jeg, at vi vil blive bedre til at anvende loven, og vil se flere domsfældelser. Det skal vi også lære mere om her hos os, siger Niels Jacob Ulstrup.
Snart fire års erfaring
Politiet har snart fire års erfaring med at efterforske psykisk vold, og ifølge Mette Bendix bliver politiet og anklageren hele tiden klogere på, hvordan de kan løfte bevisbyrden, selvom der kun er to, der er blevet dømt i Nordjylland.
Nytter det overhovedet at melde psykisk vold, når der er så få, der bliver dømt?
- Selvfølgelig gør det det, for det er sager, der skal tages yderst alvorligt. Det er også politiets opgave at undersøge, om der er noget, der underbygger det, siger Mette Bendix.
Hannes ekskæreste skriver stadig til hende, men hun er holdt op med at svare.
- Jeg håber, at jeg kommer 100 procent ovenpå, og så tror jeg bare, at jeg tager én dag ad gangen, siger hun.