Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Psykisk vold har været strafbart i snart fire år: Kun to er blevet dømt i Nordjylland

Selvom loven om psykisk vold nu har eksisteret i snart fire år, så er det ganske få af dem, der bliver anmeldt for det i Nordjylland, der bliver dømt.

Det er kun få måneder siden, Hanne forlod den mand, hun var sammen med i to et halvt turbolente år. 

Vi møder Hanne her på Krisecentret for Kvinder i Aalborg, hvor hun får rådgivning, fordi hun har været udsat for fysisk og psykisk vold fra den mand, hun nu har forladt. 

Hun siger, at hun er blevet ydmyget, nedgjort og truet af hendes ekskæreste – en mand, hun stadig er bange for.

- Alt var min skyld. Hvis jeg fik en på hovedet, fik han også drejet det til, at det var min egen skyld, siger Hanne.

Hanne er en kvinde sidst i 30’erne, og Hanne er ikke hendes rigtige navn. TV2 Nord kender hendes identitet, men hun udtaler sig anonymt, fordi hun fortsat er bange for den mand, hun har forladt.

- Han var meget manipulerende. Til sidst bliver man helt skør og bliver selv helt i tvivl om, hvad der er sandt og falsk, siger Hanne.

Psykisk vold er, når man gentagne gange over en periode udsætter en, man er i nær relation til, for groft nedværdigende eller krænkende adfærd. Siden 2019 har det haft sin egen paragraf i Straffeloven, og det kan give en straf på op til 3 års fængsel.

- Værre end fysisk vold

På årsbasis har Krisecentret for Kvinder i Aalborg omkring 60 beboere, og lige nu har centret 40 kvinder i ambulant rådgivning.

Ifølge centrets leder, Niels Jacob Ulstrup, har samtlige kvinder på centret været udsat for psykisk vold.

- I nogle tilfælde, synes jeg, psykisk vold er værre end fysisk vold. Fysisk vold kan man forholde sig til på en logisk måde, mens psykisk vold også omhandler noget, der foregår på indersiden.

- Den psykiske vold har den konsekvens, at kvinderne bliver præget af PTSD, lavt selvværd og tvivl på egne evner. Det er en social og færdighedsmæssig rutsjetur, hvor de mister troen på sig selv. Bid for bid bliver de skilt ad som mennesker, siger Niels Jacob Ulstrup.

Påstand mod påstand

Siden loven om psykisk vold trådte i kraft 1. april 2019, har Nordjyllands Politi modtaget 51 anmeldelser. 

Det har ført til, at 25 er blevet sigtet. Fire er blevet tiltalt. Af dem blev to frikendt, og to blev dømt skyldige. 

Anklager hos Nordjyllands Politi Mette Bendix erkender, at det sjældent lykkes at få nogen dømt for psykisk vold.

- Det er nogle utroligt bevismæssigt vanskelige sager. Selvom politiet efterforsker til bunds, så står vi ofte tilbage med, at det er den forudrettedes forklaring, der står overfor den mistænktes forklaring - altså påstand mod påstand. Vi skal gerne have noget, der kan underbygge en forklaring, siger anklager Mette Bendix.

Anklageren opfordrer ofrene til selv at være grundige med at samle beviser.

- Hvis der ligger noget på skrift, sms'er, emails eller andet, som kan underbygge det, man har været udsat for, så skal man gemme det. Man kan også tænke over, om der er nogen, der har overværet nogle episoder, for så er der nogen, der kan vidne, siger Mette Bendix.

I starten af forholdet var kæresten beskyttende og charmerende overfor Hanne. Efterhånden blev han voldelig og begyndte at nedgøre og isolere hende fra hendes omgangskreds.

- Jeg var en ”ussel lille luder” og ”grim”. Han sagde til mig, at han kunne få meget bedre end mig, så jeg skulle ikke tro, jeg var noget, siger Hanne.

Sager om psykisk vold hos Nordjyllands Politi

Siden psykisk vold blev gjort strafbart 1. april 2019 har Nordjyllands Politi modtaget 52 anmeldelser. 41 af anmeldelserne er foretaget af kvinder.

Ud af de 52 anmeldelser er 25 blevet sigtet. Fire af dem er blevet tiltalt. Det endte med at to blev frikendt, og to blev kendt skyldige.

Kilde: Nordjyllands Politi

På kvindekrisecentret oplever de, at det er normen, at kvinderne ikke anmelder deres voldelige mænd til politiet, selvom personalet opfordrer dem til at gøre det. 

Ifølge lederen er der mange, der ikke tør, fordi de er bange for konsekvenserne. Andre orker ikke at tage kampen op, fordi de kæmper med mange andre ting i livet og bare gerne vil videre.

- Bevisbyrden ligger hos offeret. Den kan være enorm svær at løfte. Det bliver tit ord mod ord, fordi der ikke er fysiske skrammer og brækkede knogler. Så kommer sagen ofte ikke for en dommer, fordi der ikke er nogle beviser, der kan løftes. Det ved kvinderne godt, og så melder de det ikke, siger Niels Jacob Ulstrup.

Hanne frygter for sit liv

Hanne har heller ikke meldt sin ekskæreste til politiet. Hun er ikke i tvivl om, at ekskæresten vil hævne det, hvis hun melder ham. Hun fortæller, at ekskæresten tidligere har truet med at sende nogen ud for at banke hende eller slå hende ihjel. 

Det er en trussel, som Hanne er overbevist om, at ekskæresten er parat til at gøre alvor af.

- Jeg tør ikke melde ham af sikkerhedsmæssige årsager for både mig og min familie. Jeg har ikke lyst til at blive slået ihjel. Selvfølgelig frygter jeg for mit liv, siger hun.

Selvom det kun er ganske få af dem, der bliver anmeldt for psykisk vold, der bliver dømt i Nordjylland, så mener lederen af Kvindekrisecentret stadig, at loven om psykisk vold har sin berettigelse.

- Der en legitimering i forhold til offeret. Offeret bliver bekræftet i, at det, der er foregået, er forkert. Loven gør, at ofrene ved, at det, de er blevet udsat for, ikke er i orden. Over tid tror jeg, at vi vil blive bedre til at anvende loven, og vil se flere domsfældelser. Det skal vi også lære mere om her hos os, siger Niels Jacob Ulstrup.

Snart fire års erfaring

Politiet har snart fire års erfaring med at efterforske psykisk vold, og ifølge Mette Bendix bliver politiet og anklageren hele tiden klogere på, hvordan de kan løfte bevisbyrden, selvom der kun er to, der er blevet dømt i Nordjylland.

Nytter det overhovedet at melde psykisk vold, når der er så få, der bliver dømt?

- Selvfølgelig gør det det, for det er sager, der skal tages yderst alvorligt. Det er også politiets opgave at undersøge, om der er noget, der underbygger det, siger Mette Bendix.

Hannes ekskæreste skriver stadig til hende, men hun er holdt op med at svare.

- Jeg håber, at jeg kommer 100 procent ovenpå, og så tror jeg bare, at jeg tager én dag ad gangen, siger hun.


To kørt som traumepatient efter grim ulykke: Her er seneste status

Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Arkivbillede

Den ene kvinde er sigtet for ikke at overholde sin vigepligt forud for uheldet.

Lørdag eftermiddag blev to kvinder på henholdsvis 33 og 58 år kørt som traumepatienter, efter de var involveret i et grimt uheld i krydset ved Essendrupvej og Gunnerupvej.

De to kvinder var alvorligt tilskadekomne og blev behandlet på Aalborg Universitetshospital.

Søndag er der dog nyt omkring kvinderne, der begge er uden for livsfare.

- De har begge nogle alvorlige skader, som jeg ikke kan komme nærmere ind på, men de er uden for livsfare, og begge er ved bevidsthed, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

En kvinde sigtet

Lørdag betragtede politiet uheldet som et vigepligtsuheld, og det viser sig fortsat at være gældende.

- Den 58-årige kvinde er sigtet for ikke at overholde sin vigepligt, fortæller vagtchefen og tilføjer.

- Hun kom kørende af Essendrupvej, hvor hun ikke overholder sin vigepligt, inden hun fortsætter på Gunnerupvej.


Vild biljagt, hunde og droner: Sådan fangede politiet tre tyve

Foto: Flemming Christensen, TV MIDTVEST

Der blev fundet tyvkoster i bilen.

Lørdag aften klokken 21.45 modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse omkring et indbrud i et sommerhus i Tversted, der var i gang i samme øjeblik.

Derfor blev både hundepatrulje og beredskabspatrulje sendt afsted med det samme mod adressen.

Dog nåede politiet ikke helt frem til sommerhuset, før en bil med tre personer kom flyvende forbi dem.

- Derfor forsøger patruljen at få bragt bilen til standsning, men den fortsætter i fuld fart, og vi sætter efter dem, oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Jagtet i bil og til fods

De tre mænd kaster undervejs ting efter patruljebilen, og det er først, da mændene ender ved havneområdet i Hirtshals, at det lykkedes politiet at få standset bilen.

- De endte med at køre fast i et grønt område, så vi fik anholdt de to af dem der, forklarer vagtchefen.

Den tredje gerningsmand valgte dog at fortsætte jagten til fods.

- Vi sender en hundepatrulje efter ham, og så kom vores indsatsleder med en drone med termiske kamera, så det lykkedes dem hurtigt at finde man liggende i noget krat, oplyser vagtchefen.

Politiet får anholdt den sidste gerningsmand, mens man også beslaglægger bilen, da der i forbindelse med biljagten har været kørt vanvidskørsel. I bilen fandt politiet fem y-stole.

De tre mænd er henholdsvis 25, 35 og 37 år og har bopæl i Hjørring. De har alle været forbi politigården i Aalborg, men blev senere løsladt, da man ikke fandt juridisk grundlag for at fremstille dem i et grundlovforhør.


Statsminister klar til kamp: Vil kæmpe for nordjydernes tillid

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Statsministeren sparkede for alvor gang i kommunalvalgkampen i Aalborg, og hun ved godt, at der skal knokles.

- Vi føler os ikke sikre på noget, så vi kommer til at kæmpe for alle danskeres tillid og alle aalborggenseres tillid. Det er også derfor, jeg allerede nu er i gang med kommunalvalgkampen her i Aalborg,

Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S), da TV2 Nord fanger hende, efter hun har uddelt roser på Nytorv i Aalborg.

Meningsmålingerne er lige nu elendige for Mette Frederiksens regering, og samarbejdet mellem Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet får masser af kritik i befolkningen.

Spørgsmålet er derfor, hvad det kommer til at betyde for kommunal- og regionsrådsvalget 2025. Det første lokale valg siden folketingsvalget i 2022.

Dengang fik nye partier stor succes, og vi endte med den nuværende regering med Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet.

- Jeg tror ikke, der er noget, der er sikker mere i politik, fordi det er en meget urolig verden, og danskere vælger og stemmer anderledes end før, forklarer Mette Frederiksen.

Der var næsten kø for at blive fotograferet med statsministeren. Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

'De er så kloge'

Aalborgs borgmester Lasse Frimand Jensen er helt enig i, at der i disse år bliver skabt en hel ny politisk virkelighed i Danmark, og at vi ved kommunalvalget næste år kommer til at se, hvilken betydning det får i kommunerne.

- Vi ser mere og mere ude i de større kommuner, at de landtendenser der er, de smitter også af på de store kommuner, men jeg håber også, at man kigger tilbage på, hvad har borgmesteren, og hvad har Socialdemokratiet gjort lokalt, siger Lasse Frimand Jensen, der dog ikke er bange for, at landspolitikken smitter af på lokalpolitikken.

- Dem, der bor i vores kommune, de er så kloge til at se forskellen på, hvad der er lokalt, og hvad der er nationalt, smiler Lasse Frimand Jensen.

Den seneste meningsmåling fra 11. november i år viser laveste opbakning nogensinde til Mette Frederiksens flertalsregering, der står til at miste 30 mandater, hvis der var valg i dag.

- Vi stod heller ikke ret godt i meningsmålingerne forud for det sidste folketingsvalg, og der gik det godt set med socialdemokratiske briller. Ikke mindst heroppe i Nordjylland, pointerer Mette Frederiksen.

Se hele interviewet med statsminister Mette Frederiksen.

Ved godt, der skal knokles

Venstre sidder på ni af 11 borgmestertaburetter i de nordjyske kommuner. Socialdemokraterne har de sidste to, og begge steder skal der vælges en ny borgmester i forhold til seneste valg i 2021.

I Aalborg har Lasse Frimand Jensen allerede taget over for Thomas Kastrup Larsen, og i Frederikshavn er den nuværende borgmester Birgit Hansen gået af.

- Alle ved jo, at Birgit fik helt vildt mange stemmer, og hun var nummer et stemmesluger i hele landet. Nu er vi så klar til at tage handsken op og kæmpe for en fornyet omgang i Frederikshavn, men selvfølgelig har det en betydning, når en så vellidt borgmester takker af, siger Mette Frederiksen.

Lasse Frimand Jensen og Mette Frederiksen håber begge, at regeringen kan få vendt de dårlige meningsmålinger, så landspolitikken ikke går ud over kommunalpolitikken.

- Vi ved godt, at der skal knokles på, og det har vi tænkt os at gøre. Derfor er vi startet allerede i dag, fastslår Mette Frederiksen.

Der er valg til kommuner og regioner 18. november næste år. I Aalborg har Socialdemokratiet altså sparket gang i deres valgkamp.

Se hvordan det gik, da Lasse Frimand Jensen og Mette Frederiksen startede kommunalvalgkampen i Aalborg.


Ren Indiana Jones: Gå på opdagelse i gravkammer, der er ældre end pyramiderne

5200 år gammelt gravkammer i Fjerritslev er blevet tilgængeligt for offentligheden.

De fremmødte gæster fik lørdag en sjælden mulighed for at træde 5000 år tilbage i tiden og besøge jættestuen Klovenhøj ved Fjerritslev.

I forbindelse med en restaurering åbnede Nordjyske Museer nemlig gravkammeret for offentligheden, noget som sjældent bliver gjort.

Restaureringen har været i tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen og firmaet Morsø Skov. Den har været nødvendig, da nysgerrige grævlinge og ræves poter har sat sit spor.

Det fortæller arkæolog og museumsinspektør Thomas Rune Knudsen.

- Den har været hullet som en schweizerost. Det har vi fået fyldt ud, og har fået rettet de randsten, der er skvattet ned i den forbindelse. Så har vi fået sat en låge i, og fået lagt nogle gulvfliser, så dyrene ikke kan komme ind i kammeret, lyder det.

Kom med en tur i gravhøjen herunder:

Særlige nordjyske hylder

Og hvis man ikke lige kan forestille sig en jættestue, så har Thomas Rune Knudsen en ret god beskrivelse.

- Forestil dig en stor gravhøj med en lang stensat gang, der fører ind til et stort stenbygget kammer. Den er blevet brugt som fælles grav for flere personer, forklarer han.

Byggestilen er meget speciel og typisk for Nordjylland.

For hvor man normalt ville have brugt fliser, der ligger på en bestemt måde, så er der i jættestuen hulrum eller hylder mellem de store bæresten.

- Det er en af de ting, der gør denne jættestue anderledes end andre, vi kender, fortæller Thomas Rune Knudsen.

Enestående gravkamre

Det er Thomas Rune Knudsens anden istandsættelse af en jættestue, og det er noget helt særligt at få lov at arbejde med.

- Det er altid en speciel oplevelse at gå ind i sådan et kammer. Særligt når du ikke kender det i forvejen. Det bliver lidt Indiana Jones-agtigt, smiler Thomas Rune Knudsen.

Ifølge ham er det vigtigt, at vi bliver ved med at bevare stykker af danmarkshistorien som Klovenhøj.

- Det er ret enestående, at vi har nogle gravkamre, der går 5000 år tilbage, og som er, sat lidt på spidsen, ældre end pyramiderne i Giza i Ægypten, og at man kan få lov til at kravle ind i det, afslutter han.


Kristinas kat blev kørt ihjel på grusvej: - Næste gang er det et barn

Foto: (Privatfoto)

Familiens børn var der, da katten blev påkørt.

For en uge siden mistede Kristina Petersen sin kat Blåbær gennem tre år, efter den blev påkørt ude på grusvejen foran familiens hus i Lyngby i Hals.

Hun var i gang med at pynte op til jul med sine to sønner, da de pludselig så en bil kom susende forbi.

- Jeg tænkte bare; 'Nu er der en igen', forklarer hun.

Men kort tid efter, så hun Blåbær vælte rundt i bedet ved siden af vejen.

- Jeg smed alt, hvad jeg havde i hænderne og løb ud efter ham, forklarer hun.

Døde ved dyrlægen

Hun fik efterfølgende fat i en dyrlæge og fik ført Blåbær akut afsted.

- Dyrlægen spurgte, om han måtte ligge ham i narkose for at kunne komme til at mærke hans nakke og ryg, og det gav jeg lov til, selvom dyrlægen sagde, at der var en risiko, forklarer Kristina Petersen.

Efter Blåbær blev lagt i narkose, gik der dog ikke.

- Jeg kunne pludselig se, at han ikke trak vejret længere, forklarer Kristina Petersen meget berørt.

Dyrlægen fik undersøgt Blåbær, og han kunne efterfølgende fortælle, at han var blevet påkørt i hovedet og nakken. Derfor overlevede han ikke.

- Dyrlægen spurgte, om jeg ville have ham med hjem, og det sagde jeg ja til. Børnene forventede jo, at han kom hjem, forklarer hun.

Søndag fik Kristina Petersen sammen med sine drenge begravet Blåbær.

- Det var det værste.

- De græd meget, og det gik virkelig op for dem, at han ikke var her mere, siger hun berørt.

Foto: (Privatfoto)

Næste gang er det et barn

Selvom det var første gang, at familien oplevede, at det gik galt, så er det ifølge Kristina Petersen langt fra første gang, at bilerne er kørt for stærkt på grusvejen ved familiens hus.

- Der er så mange, som kører med hovedet under armen, og det er skidefarligt, fortæller hun.

Hele hændelsen fik hende til at dele et opslag på Facebook. Her kommenterer mange, at det er ejerens eget ansvar at holde katten væk fra vejen.

- Men der er altså også børn her, så det kunne være dem. Det gik virkelig op for os, hvor udsat de faktisk er. Næste gang er det et barn, konstaterer hun.

Derfor har Kristina Petersen sat sig for at få sat skilte op på vejen. Det er dog ikke så let.

- Jeg har snakket med kommunen og politiet, som sagde, at grundejerforeningen skulle sende en anmodning. Vi har dog fundet ud af, at vi ikke har en grundejerforening, så det skal vi da have nu, påpeger hun.

Hun håber, at familiens tragiske hændelse kan få bilisterne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de kører for stærkt på grusvejen, også selvom der ikke er skilte endnu.