Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kommentar: Igen og igen bliver vi mindet om, at det kan være farligt for os unge kvinder at være i nattelivet

Foto: TV2 Nord

Josefine Blicher Brader er vokset op i Flauenskjold, hvor politiet i den seneste uge har endevendt en adresse i forbindelse med Mia Skadhauge Stevns forsvinden. Hun har et opråb til nordjyderne om at tage vold mod kvinder alvorligt men samtidig begrave høtyvene.

Jeg er ked af det. Modløs. Magtesløs.

Vi er mange, der har håbet og bedt til, at Mia Skadhauge Stevn ville komme hjem i god behold.

Torsdag aften kunne politiet så fortælle det, som mange af os havde frygtet, men måske et eller andet sted efterhånden forventede. 

I Dronninglund Storskov er dele af et lig blevet fundet, og politiet har en formodning om, at det er Mia.

Det føles surrealistisk, og folk i Flauenskjold har svært ved at begribe det

Josefine Blicher Brader, journalist

To mænd på 36 år er sigtet for drabet. Den ene er nu varetægtsfængslet, mens den anden blev løsladt efter et grundlovsforhør. Begge er fortsat sigtet for drab.

Billeder har vist, hvordan politiet har arbejdet på en adresse i Flauenskjold. Hvordan de har båret genstande ud af huset og gravet i indkørslen.

For mig er det gule hus ikke hvilket som helst hus. Jeg er født og opvokset i Flauenskjold, og jeg er som barn flere gange kommet på adressen, hvor der dengang var en butik, og hvor blåklædte teknikere de seneste dage har arbejdet med spader og koben.

Det føles surrealistisk, og folk i Flauenskjold har svært ved at begribe det.

Det er aldrig offerets skyld

På Facebook har folk travlt med at kommentere. Langt de fleste kommentarer er sendt i kærlighed. Og så er der de enkelte, der gør mig så utrolig trist.

Kommentarer om, at det da ikke var smart at tage imod et lift fra en fremmed. Kommentarer om, at Mia ikke havde overtøj på, da hun stod ved busstoppestedet på Vesterbro, hvor den mørke bil samlede hende op.

Der er kun et sted, skylden kan placeres

Josefine Blicher Brader, journalist

Kan vi ikke godt snart blive enige om, at det aldrig – som i ALDRIG – nogensinde er en ung kvindes skyld, hvis hun udsættes for så grusom en handling?

Der er kun et sted, skylden kan placeres. Hos den eller de personer, der slår ihjel. Punktum.

Og lad os så også lige slå fast, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist.

Ja, to 36-årige mænd er sigtet i sagen. Sigtet, ikke dømt. Alligevel er deres navne og billeder blevet delt flittigt på sociale medier.

Jeg forstår godt, at folk har lyst til at hælde deres frustrationer ud et sted. Vi er alle frustrerede. Men at true og hænge de sigtede ud på Facebook er til ingen nytte. Faktisk kan det være ulovligt.

Svært at forestille sig det omvendte scenarie

De seneste år har vi haft flere sager med unge kvinder, der aldrig kommer hjem igen.

Igen og igen bliver vi unge kvinder mindet om, at det kan være farligt for os, når vi bevæger os ud.

Det er nok svært at sætte sig helt ind i det, hvis man ikke selv er kvinde

Josefine Blicher Brader

I tre år boede jeg i Gravensgade i Aalborg, 200 meter fra Jomfru Ane Gade. Alligevel foregik det i løb og med en nøgle i hånden, klar til at slå fra mig, når jeg skulle hjem fra en bytur.

Eller med min kæreste i røret, så han kunne kontakte politiet med det samme, hvis jeg pludselig blev overfaldet og forbindelsen til mig forsvandt.

Jeg har veninder, der hellere vil bruge penge på at køre 400 meter i taxa, end at gå alene på gaden.

Når jeg tænker på mine to små døtre, der engang bliver så store, at de begynder at gå til fester, får jeg en knude i maven.

Det er nok svært at sætte sig helt ind i det, hvis man ikke selv er kvinde. Men de færreste kan nok forestille sig en sag med omvendt fortegn – hvor en ung mand bliver samlet op og slået ihjel af en kvinde.

Hvad løsningen er, det aner jeg ikke. Gid, jeg gjorde. 

Men jeg ved, at vi bliver nødt til at tale mere om vold, der bliver begået mod kvinder.


Hus stod i flammer: Natten til søndag mistede 64-årig kvinde alt

Den 64-årig kvinde er blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

Klokken 3.17 natten til lørdag blev både politi og brandvæsen tilkaldt til en adresse i Østervrå, hvor et hus stod i flammer.

- Det var en frivillig brandmand, der ringede, og huset var helt overtændt, da vi ankommer, forklarer vagtchef ved Nordjyllands Politi Christian Tilsted.

Huset tilhørte en 64-årige kvinde, der kom ud af huset ved egen hjælp, hun måtte dog ifølge vagtchefen til tjek på sygehuset for røgforgiftning.

Kvindens hund kunne man dog ikke finde, og derfor formoder politiet, at den er død.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Kvinden sigtet

Årsagen til branden var ifølge vagtchefen, at et stearinlys i vindueskammen havde taget fat i nogle planer, hvilket endte med at sprede sig.

- Man endte med at lave en kontrolleret nedbrænding, så der er kun brandtomt tilbage forklarer vagtchefen.

Den 64-årig kvinde er derfor blevet sigtet for at have overtrådt beredskabsloven for uforsigtig omgang med ild.

- Det er standard, påpeger vagtchefen og tilføjer.

- Når man vil bruge ild, er man nødt til at sørge for, at det ikke spreder sig.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.